19 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Udsatteråd kræver hjælp til hjemløse migranter

Rapport afslører kummerlige forhold

Udsatteråd kræver hjælp til hjemløse migranter

Uregistrerede migranter lider af massive sundhedsproblemer, som de ikke får hjælp til i sundhedsvæsenet. Det skal der rettes op på, mener Rådet for Socialt Udsatte.

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Der skal sikres langt bedre adgang til sundhedsbehandling for uregistrerede migranter, mener Rådet for Socialt Udsatte.

Der er brug for, at Christiansborg tager ansvar og blandt andet ændrer i sundhedsloven, så gademigranterne kan få den nødvendige hjælp.
Vibe Klarup, Rådet for Socialt Udsatte

Rådet kræver også, at migranterne får adgang til behandling for alkohol- og stofmisbrug samt mulighed for et overnatningstilbud af længere varighed. 

Udmeldingen kommer, efter at rådet har fået lavet en undersøgelse, der dokumenterer, at hjemløse uregistrerede migranter lever en kummerlig tilværelse i Danmark med massive sundhedsproblemer.

De hjemløse migranter lider af mange forskellige sygdomme, både fysiske og psykiske, og mange er derudover afhængige af enten alkohol eller stoffer.

– Undersøgelsen tegner et billede af en voldsomt marginaliseret gruppe mennesker, der har brug for hjælp på et meget basalt niveau, siger Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

>> LÆS OGSÅ: Regeringens forslag om hjemløse stikker i hver sin retning

– Der er brug for, at Christiansborg tager ansvar og blandt andet ændrer i sundhedsloven, så gademigranterne kan få den nødvendige hjælp, mens de nu engang er her – det er forudsætningen for, at de kan hjælpes til en værdig og varig rejse tilbage, hvor de kommer fra, tilføjer hun.

Kun akut behandling

I dag står der i sundhedsloven, at uregistrerede migranter kun har adgang til akut behandling. Det betyder, at de udskrives direkte til gaden efter akut behandling på sygehuset af for eksempel en blodprop eller et brækket ben.

– Så sent som i aftes havde vi en mand, som givetvis havde haft, eller havde, nogle nyresten. Det gør ondt, man tisser blod, men når stenen så passerer, så er det sådan set overstået, indtil den næste sten så skal passere. Vi kiggede på hinanden og måtte sige, hvis han havde haft cpr, så var han blevet sendt til ultralyd for at få kigget på den nyre, fortæller en læge i undersøgelsen.

I det her tilfælde var der tale om en uregistreret migrant uden cpr-nummer, så han kom ikke til ultralyd, men blev sendt tilbage til tilværelsen på gaden.

En anden læge kommer ind på problemerne med patienter, der får en blodprop.

– For eksempel efter hjerteinfarkt, så får de blodfortyndende, og så er medicinen måske for dyr, og så er den jo stoppet efter ganske kort tid. Og så er man i gang igen. Ja, jeg mener bare, at opfølgningen, den er meget utilstrækkelig og halter. Helt klart, langt under hvad der burde være standard, konstaterer lægen.

Ingen penge til medicin

Undersøgelsen er lavet af Camilla Ida Ravnbøl, ph.d. i antropologi fra Københavns Universitet, sammen med kollega Simona Barbu. Den baserer sig på samtaler med 20 hjemløse migranter fra henholdsvis København og Aarhus samt interviews med en række forskellige personer fra sundhedssektoren og sociale organisationer, der arbejder med migranter.

En af migranterne i undersøgelsen er 57-årige Rashid, der kommer fra et land udenfor EU. Han kom til Danmark for 28 år siden for at søge om asyl. 

Rashid lider af epilepsi og fik behandling for sin sygdom, mens han boede på asylcenter. Selvom han kan dansk, er det aldrig lykkedes for Rashid at komme i arbejde. Efter han fik afslag på asyl og ikke længere kunne få sociale ydelser, endte han på gaden.

I mere end to år har Rashid ikke taget sin epilepsimedicin, fordi han ikke har råd til at købe den. Han er bange for, hvad der vil ske, når han får et af sine jævnlige epileptiske anfald på gaden. Han er stresset og har ondt i hele kroppen, for nyligt har han også fået problemer med sin prostata.

– Jeg lever hver eneste dag udenfor, jeg har ingen penge, jeg har ingen mad. Jeg får ingen hjælp, og jeg vil meget gerne have hjælp. Jeg er udenfor og har intet sted at tage hjem til, fortæller Rashid.

Et stigende problem

Sundhedsarbejdere og folk fra sociale organisationer fortæller om en markant stigning i den dårlige sundhedstilstand hos de hjemløse migranter.

– Vi bruger rigtig mange ressourcer på at tilse sår, fysisk forfald og psykisk forfald – de er simpelthen blevet dårligere, de her mennesker. Måske har det været nogle, der har cirkuleret i mange år, gennem mange lande, og også igennem Danmark, frem og tilbage – altså, hjemløshed sætter sig både i hjerne og krop, siger en medarbejder i en social organisation i undersøgelsen.

Som situationen er i dag, er syge migranter henvist til hjælp fra frivillige organisationer. For eksempel yder Røde Kors' sundhedsklinikker i København, Aarhus og Odense en stor indsats der, hvor migranterne nægtes behandling i sundhedsvæsenet.

Sundhedsklinikkerne har år for år set et stigende antal patienter. Siden den første klinik i København åbnede i 2011 og frem til januar 2020, har de haft 6.500 patienter fordelt over 21.700 besøg.

Klinikkerne finansieres primært via donationer og private fonde.

Ingen hjælp til afvænning

Mange af de udenlandske migranter begynder at drikke eller bruge stoffer for at holde livet på gaden ud. Men selvom de selv ønsker at komme i behandling og blive afvænnet, kan det ikke lade sig gøre, fordi det ikke betegnes som en akut behandling. 

– Vi har en masse udenlandske borgere, som, når de ikke kan holde ud at drikke mere, bliver indskrevet på akutmodtagelse i psykiatrien og bliver afruset og så udskrevet efter 24 timer. Og så kan man godt nå 50 indlæggelser på et år på den måde. Og det hjælper ikke noget, siger en medarbejder i en social organisation i undersøgelsen.

Det er på den baggrund, at Rådet for Socialt Udsatte opfordrer regeringen til at sikre mulighed for, at uregistrede migranter kan komme i behandling for alkohol- og stofmisbrug tæt på deres daglige opholdssteder.

Et stressende liv

Stort set alle migranterne fortæller, at livet på gaden er hårdt og stressende. Det, at man aldrig ved, hvor man skal sove, angsten for at blive overfaldet eller anholdt af politiet med anklage om at overtræde det såkaldte lejrforbud slider på helbredet.

Et af de helt store problemer er manglen på mulighed for at kunne overnatte på et trygt sted i en længere periode. Hvile og ro er helt afgørende for at stabilisere migranter med fysiske og psykiske problemer, fastslår Rådet for Socialt Udsatte.

I dag eksisterer der nødovernatningssteder for uregistrerede hjemløse migranter, men de kan ikke opholde sig der i længere tid.

Der skal sikres mulighed for, at hjemløse migranter af sundhedsmæssige årsager skal kunne visiteres til et offentligt støttet overnatningstilbud af længere varighed, hedder det i rådets anbefalinger til regeringen.

Vil af med lejrforbud

En anden anbefaling er afskaffelse af det såkaldte lejrforbud, hvor det koster anholdelse og bøde at sove i det, som politiet definerer som en utryghedsskabende lejr.

>> LÆS OGSÅ: Enighed om fortsat kriminalisering af hjemløse

– Den nye lovgivning om utrygskabende lejre, tiggeriloven og visitationszonerne har skabt en stemning af angst. Vi har oplevet, at den brugergruppe, vi arbejder med, er blevet meget bange for at sove. De sidder op og sover, for eksempel, eller de tager ud af byen. Men også i deres vågne timer er de meget paranoide omkring, at de ikke må bære på en sovepose og alle de her ting, siger en medarbejder i en social organisation.

>> LÆS OGSÅ: Fagfolk kritiserer regeringens coronaindsats overfor hjemløse migranter

Rådet for Socialt Udsatte håber, at rapporten vil være med til at skabe en mere nuanceret debat om uregistrede migranter.

"Når problemet bliver debatteret politisk, er der alt for sjældent øje for de komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer, som hjemløse migranter oplever. Debatten kommer sjældent længere end til en diskussion om hjemsendelse eller ej", skriver Vibe Klarup i forordet til rapporten.

Undersøgelsen er gennemført inden coronaepidemien, men forskerne fastslår i et efterord, at pandemien har gjort tilværelsen for de hjemløse uregistrede migranter endnu sværere.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jun. 2020 - 15:54   01. jul. 2020 - 10:55

Socialt udsatte

ur@arbejderen.dk