01 Apr 2020  

KBH: Overskyet, 7 °C

Udsatte rammes af ulige adgang til retshjælp

Ny analyse om retssikkerhed

Udsatte rammes af ulige adgang til retshjælp

Det går især ud over udsatte borgere, når der ikke er adgang til gratis juridisk rådgivning om eksempelvis sociale rettigheder. Sådan lyder advarslen fra tænketanken Justitia, der har kortlagt de lokale retshjælpsordninger.

Det kan være svært at finde rundt i reglerne i det sociale system. I flere kommuner har udsatte borgere ikke adgang til retshjælp.
FOTO: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
1 af 1

Borgerne har ikke lige adgang til retshjælp. Og det rammer især udsatte borgere, mener den retspolitisk tænketank Justita, der i morgen afholder en konference på Christiansborg.

På konferencen sætter Justitia fokus på, hvordan retshjælpen og især de lokale retshjælpskontorer kan styrkes, så der skabes en mere lige adgang til retshjælp i Danmark. 

Særligt de svageste borgere er afhængige af retshjælpskontorerne som et juridisk sikkerhedsnet.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

>> Læs Justitia analyse af retshjælpen i Danmark

– Vi lever i et samfund med et omfattende og finmasket regelgrundlag, hvor mange borgere kan have vanskeligt ved at gennemskue de gældende regler og dermed vide sig sikre på deres retsstilling, siger advokat Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.

Hun uddyber:

– Særligt for de svageste stillede borgere, som ikke selv har ressourcer eller overskud til at erhverve sig juridisk bistand ved advokat, fungerer retshjælpskontorerne som et juridisk sikkerhedsnet. Derfor er det afgørende, at rammerne for de danske retshjælpsordninger er optimale, så alle kan få adgang til juridisk rådgivning uanset pengepungens størrelse eller geografisk opholdssted.

Den danske retshjælpsordning består af lokale retshjælpskontorer og advokatvagter, der yder gratis rådgivning om eksempelvis socialret, boligret og så videre. Målet er at sikre, at alle borgere – uanset deres økonomiske formåen – har adgang til juridisk bistand.

Men mange kommuner har slet ikke adgang til et retshjælpskontor. Det gælder eksempelvis Næstved, Viborg eller Slagelse Kommune. Og hvis du bor i Vordingborg og Guldborgsund eller på Lolland og Bornholm, må du køre mere end 50 kilometer for at få juridisk hjælp på et retshjælpskontor.

– Det skaber en ulighed i borgernes adgang til juridisk rådgivning, som særligt rammer de svagere stillede borgere, der måske aldrig vil få afklaret om eksempelvis en myndighedsafgørelse om kontanthjælp, børnebidrag eller lignende er korrekt eller bør påklages. På den måde kan manglende retshjælp ikke bare have konsekvenser for den enkelte borger, men også betyde, at eventuelle forkerte afgørelser kan danne præcedens for fremtidige afgørelser, uddyber Birgitte Arent Eiriksson.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2017 - 10:46   21. aug. 2017 - 12:39

Retshjælp

ml@arbejderen.dk
Gratis retshjælp

Den retspolitiske tænketank Justitia har kortlagt muligheden for at få gratis retshjælp i dagens Danmark. Mange kommuner har slet ikke retshjælpskontorer. Og i flere kommuner er borgerne tvunget til at rejse mere end 50 kilomter, hvis de vil have retshjælp.

Derfor foreslår Justitia en række tiltag, der skal styrke udbredelsen af gratis retshjælp:

  • Øget tilskud til at styrke retshjælpskontorerne, så de kan holde længere åbent og give mere rådgivning mv.
  • Øget tilskud til geografisk udbredelse af retshjælpskontorer
  • Tilskud til transportudgifter til frivillige medarbejdere
  • Honorarer til frivillige medarbejdere

>> Læs Justitia analyse af retshjælpen i Danmark