22 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Udenrigsministre skal diskutere hvordan EU får sin bid af Arktis

Unionens interesser i nord

Udenrigsministre skal diskutere hvordan EU får sin bid af Arktis

EU og verdens øvrige stormagter har store økonomiske, handels-, og geopolitiske interesser i Arktis. EU's udenrigsministre skal i dag og i morgen debattere, hvordan EU kan øge sit engagement i Arktis.

I dag sætter udenrigsminister Jeppe Kofod sig ved bordet sammen med EU's øvrige udenrigsministre for at drøfte EU's interesser i Arktis, og hvordan Unionen skal agere i regionen, hvor både de økonomiske og militære spændinger mellem stormagterne øges.
FOTO: European Union
1 af 1

I dag og i morgen er EU's udenrigsministre samlet til uformelt udenrigsministermøde i Helsinki.

Øverst på dagsordenen er en arbejdssession om "Arktis og EU's fremadrettede engagement i regionen".

Nye muligheder for at udvinde råstoffer og transportere varer vil føre til øget økonomisk og militær aktivitet i regionen.
Jari Vilén, arktisrådgiver for EU

EU's nye finske formandskab har bebudet, at man vil styrke EU's rolle i Arktis og udarbejde en ny EU-Arktis-politik, og EU-kommissionen har udpeget en særlig arktisrådgiver, Jari Vilén. Han afleverede i juni rapporten: At gå på tynd is – En balanceret Arktis-strategi for EU, der skal udgøre grundlaget for debatten om EU's fremtidige Arktis-politik.

Arktis vil være "et fokuspunkt for økonomisk og geopolitisk konkurrence", og EU må "optrappe sit engagement", skriver EU-kommissionens arktisrådgiver blandt andet. 

Store økonomiske interesser i Arktis

Siden 2002 er antallet af licenser til at udvinde råstoffer i Arktis femdoblet – fra 20 til 120. 

Rusland bliver nævnt ikke mindre end 101 gange i det 15 sider lange dokument. Og Kina bliver nævnt 57 gange. 

Rusland er allerede begyndt at efterforske og indvinde carbonhydrid i Arktis og har ansøgt Grønlands selvstyre om et mineprojekt med sjældne jordmineraler.

Og Arktis forbinder Ruslands olie og gas til Kinas voksende økonomi. Og ifølge rapporten har Rusland en erklæret målsætning om, at olie fra Arktis skal udgøre 20-30 procent af den russiske olieproduktion i år 2050.

I takt med at isen smelter, vil der blive åbnet "nye muligheder for at udvinde råstoffer og transportere varer. Det vil føre til øget økonomisk og militær aktivitet i regionen".

Når isen smelter, vil det åbne for nye muligheder for shipping mellem Asien, Europa og Nordamerika – enten via Nordvestpassagen, (der er kortere end Panamaruten), eller via Nordsøruten, (der er kortere end Suezruten).

Øget militært engagement

Det skal også overvejes at sætte militær magt bag EU's økonomiske interesser i Arktis.

"EU skal udforske spørgsmål relateret til militær sikkerhed i Arktis ved at fremme kystvagtsamarbejde og samarbejde indenfor maritim sikkerhed".

EU henviser til, at Rusland er i gang med en storskala-militær oprustning i Arktis – med bombefly, krigsskibe og missilsystemer, og det russiske Forsvarsministerium har annonceret, at man vil have 100 militærfaciliteter i regionen. 

EU-rapporten har en illustration med en masse kampfly, der skal illustrere "Ruslands militære opbygning i Arktis".

Dansk støtte

Den danske regering støtter, at EU styrker sit engagement i Arktis, oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod i et notat til Folketingets Europaudvalg.

Det uformelle udenrigsministermøde er lukket for offentligheden. Men udenrigsministeren vil den 13. september give en mundtlig orientering om mødet til Folketingets Europaudvalg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2019 - 10:46   29. aug. 2019 - 14:24

Arktis

ml@arbejderen.dk