13 Aug 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 23 °C

Udenlandske investorer opkøber dansk landbrugsjord

Liberalisering har åbnet ladeport

Udenlandske investorer opkøber dansk landbrugsjord

Udenlandske kapitalfonde og rigmænd har på få år opkøbt tusindvis af hektar dansk landbrugsjord. Ingen har holdt øje med, hvor meget dansk landbrugsjord der er blevet opkøbt, og hvem køberne er. Den første opgørelse er netop blevet offentliggjort.

FOTO: Freestocks.org/Pexels
1 af 1

Udenlandske investorer har på få år opkøbt 66.500 hektar landbrugsjord i Danmark. Det svarer til 2,5 procent af det samlede landbrugsareal herhjemme.

Den udenlandske kapital kommer ikke for at passe på vores natur eller lokalsamfund.
Kim Qvist, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Udviklingen vækker bekymring hos Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der opkøber danske landbrug og forpagter jorden ud til unge landmænd, der vil drive gårdene økologisk.

– Der er masser af fri kapital derude. De udenlandske investorer har brug for at placere deres kapital sikkert. Jord er sikker havn. Danmark er et sikkert land. Her er politisk stabilitet. Her er ikke social uro og Gule Veste. Her er lav inflation. Derfor kommer udenlandsk kapital til Danmark og opkøber store mængder jord, forklarer direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond Kim Qvist til Arbejderen.

Han har selv oplevet at blive overbudt af en kapitalfond og dermed gå glip af landbrugsjord, der kunne være drevet økologisk af en ung dansk landmand.

Ejerne forvalter naturen

Det er ikke ligegyldigt, hvem der ejer landbrugsjorden. Landbruget står med et stort ansvar for at forvalte naturen, mener Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

– Vi står midt i en biodiversitetskrise, en grundvandskrise og en klimakrise. Danmark ligger i top tre i verden over lande, der har mest dyrket landbrugsjord ud af det samlede areal. Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug. Landbruget står for cirka 20 procent af den danske CO2-udledning. Landbruget fylder altså rigtig meget i det danske landskab. Det kalder på, at dem, der ejer jorden, sikrer, at den bliver drevet i pagt med naturen, siger Kim Qvist.

I og med at dansk landbrug sidder på cirka to tredjedele af det samlede areal af Danmark, så har landbruget et særligt ansvar, ikke bare for klima og biodiversitet – men også for at sikre drikkevandet, som i Danmark består af grundvand, der bliver hentet direkte op af jorden og sendt ud til borgerne, mener den økologiske landmand.

– Ejerne af Danmarks landbrug spiller en central rolle i at passe på vores allesammens drikkevand, på klimaet og på biodiversiteten. Det er ejerne, der forvalter jorden og naturen. Derfor er de helt afgørende for udviklingen af vores biodiversitet, grundvand og klima, siger Kim Qvist.

Profitmotiv som drivkraft

I dag er der en god dialog med mange danske landmænd om at sikre naturen – eksempelvis ved at indgå frivillige aftaler om vådområder og sprøjtefri arealer, mener Kim Qvist.

– Selvfølgelig er der også danske landmænd, der går mere op i bundlinjen end den danske natur. Men generelt er der en god dialog. Størstedelen af de danske landmænd kan godt se nødvendigheden af at passe på den jord, de og deres børn og børnebørn skal leve af i fremtiden. Det er sværere at få en dialog med udenlandske investorer, der udelukkende opkøber dansk landbrugsjord ud fra et spekulativt perspektiv.

Kim Qvist frygter, at de udenlandske investorers kortsigtede interesser vil betyde, at der kommer nogle helt andre interesser ind i landbruget – og dermed i måden landbruget vil blive drevet på. 

– Investerer de udenlandske investorer i dansk landbrug, fordi de vil fremme biodiversiteten? Beskytte drikkevandet? Udbrede økologi? Støtte lokalsamfundet? Sikre den næste generation af landmænd? Næppe. Vi ønsker, at fremtiden for dansk landbrug er mere klimavenlig, sikre mere dyrevelfærd, beskytte vores drikkevand bedre, at lette generationsskifte og producere mere klimavenligt. Den fremtid får vi ikke ved at invitere kortsigtet udenlandsk kapital indenfor.

– Det er jo ikke kapitalfondene, der sidder i forsamlingshusene for at understøtte udviklingen i landdistrikterne eller sidder til frivillige møder med kommunen for at finde tiltag, der kan sikre naturen og grundvandet. Den udenlandske kapital kommer ikke for at passe på vores natur eller lokalsamfund. De kommer for at have deres penge i en sikker havn og generere et overskud. En udenlandsk kapitalfond er kun i Danmark, indtil de finder en ny og bedre investering, konstaterer Kim Qvist.

Ingen holder øje

Det er første gang, at Miljø- og Fødevareministeriet får et overblik over omfanget af udenlandske opkøb af dansk landbrugsjord.

– Der er ikke et overvågningssystem, der holder øje med omfanget af udenlandske investorers opkøb af dansk landbrugsjord. Nu har vi fået den første opgørelse. Jeg håber, at ministeriet fremover vil indhente de nyeste tal, så vi kan få et overblik over udviklingen, siger formanden for landbrugsorganisationen Familielandbruget Vestjylland Lone Andersen.

Hun uddyber:

– Hvis vi ikke løbende registrerer salgene af dansk jord, kender vi ikke konsekvenserne af liberaliseringen, og så kan vi ikke evaluere loven, og så aner vi ikke, om de udenlandske overtagelser af dansk landbrug løber løbsk. Med jorden følger der magt over naturen, drikkevandet, fødevarer og klimaet. Der følger et stort ansvar med at være landmand. Derfor skal vi bevare dansk landbrug hos dem, der vil bo her og være med til at udvikle samfundet.

Tysk kapitalfond på Lolland

Formanden for Familielandbruget har set de første kapitalfonde opkøbe – først i Tyskland og så i Danmark.

– En tysk kapitalfond har netop opkøbt flere hundrede hektar på Lolland. De købte kun jorden, men ingen bygninger. Det betyder, at de ikke har tænkt sig at bosætte sig og være med til at udvikle lokalsamfundet, vurderer Lone Andersen.

Der var ellers lokale landmænd, der godt ville have købt jorden.

– Men det fik de ikke lov til af deres bank. Det er vigtigt, at dem, der ejer jorden og gården, også bor i lokalområdet. Hvis lokalområdet eksempelvis vil tage noget jord ud til at lave vandrestier, så er det vigtigt, at jorden er ejet af nogen, der også har en interesse i at styrke og udvikle lokalsamfundet og ikke kun har økonomiske interesser.

Erfaringer fra udlandet skræmmer

Lone Andersen har besøgt landmænd i det tidligere Østtyskland, hvor hun har talt med landmænd, der var spærret inde af udenlandske opkøbere.

– Jeg talte med en landmand. Rundt om ham havde tre milliardærer opkøbt al jorden. De ejede tusindvis af hektar. Men det var ikke dem, der holdt liv i lokalsamfundet. Der boede ikke nogen i bygningerne i de gårde, der blev købt op. Når ikke der sker udvikling, så sker der stille og roligt en afvikling. Det fik mig til at tænke: Sådan skal det ikke udvikle sig i Danmark. Vi kæmper i forvejen for at holde liv i landdistrikterne. Det sidste, vi har brug for, er, at kapitalfonde opkøber jorden og lægger gårdene øde.

Lone Andersen mener, at ethvert salg til udenlandske investorer bør registreres, så man kan se, hvem der ejer dansk landbrug. Det vil give et overblik over udviklingen og synliggøre, hvor meget jord der ejes af investorer og af folk, som ikke er landmænd og måske slet ikke bor i landet.

– Vi risikerer, at der på sigt bliver mangel på god, dyrkbar jord som den danske. I Sydeuropa bliver mere og mere landbrugsjord omdannet til ørken, i takt med at klimaet bliver varmere og tørrere. Mere og mere jord bliver sværere at dyrke eller bliver helt udyrkbar. Samtidig bliver vi flere og flere mennesker på Jorden. Derfor er det vigtigt, at vi har hånd i hanke med, hvem der ejer jorden. Det handler om fødevaresikkerhed.

Liberalisering åbnede døren

I 2014 liberaliserede et flertal i Folketinget landbrugsloven.

Loven åbnede op for, at danske og udenlandske kapitalfonde, aktie- og anpartsselskaber og udenlandske rigmænd frit kan opkøbe landbrugsjord i Danmark.

Med et pennestrøg fjernede man kravet om, at produktionen skal styres af en landmand, der er tilknyttet stedet. Det samme gjorde landbrugere med mindre gårdes fortrinsret til at købe jord op.

Et af de firmaer, der har udnyttet liberaliseringen og opkøbt danske landbrug, er den globale investeringsvirksomhed FarmCompany. FarmCompany ejer i øjeblikket fem store landbrug i Jylland med i alt 1645 hektar jord.

Investeringsselskabets mål er at investere i og drive 10-15 landbrug med i alt 5000 hektar jord i Danmark.

På Farm Companys hjemmeside får udenlandske pengemænd ti gode grunde til, hvorfor det er smart at opkøbe dansk land.

Det er den engelske rigmand David John Hughes, som ejer aktiemajoriteten i Farm Company, men konsortiet tæller også investorer fra Hongkong og Holland.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. apr. 2020 - 10:53   30. apr. 2020 - 10:39

Landbrug

ml@arbejderen.dk
Udenlandske opkøb af dansk landbrug

Udenlandske investorer har på få år opkøbt 66.500 hektar dansk landbrugsjord. Det svarer til 2,5 procent af det samlede danske landbrugsareal på i alt cirka 2,6 millioner hektar.

De udenlandske investeringer fordeler sig således:

  • 300 udenlandske selskaber ejer 16.800 hektar dansk landbrugsjord. Størsteparten ejes af selskaber i EU.
  • Herudover ejer 1750 personer med udenlandsk statsborgerskab 49.700 hektar. Størsteparten er personer fra EU.

Kilde: Danmarks Statistik/Miljø- og Fødevareministeriet

Danske gårde på udenlandske hænder

Der findes ingen opgørelse over, hvem de udenlandske investorer er, der opkøber danske landbrugsejendomme i stor stil.

Arbejderen har via lokalaviser fundet en række eksempler på danske gårde, der er blevet opkøbt af udenlandske investorer. 

  • I 2017 blev en af Danmarks største svinegårde solgt til den tyske fødevarekoncern Wernsing Food Family for 139 millioner kroner. Bedriften er på 860 hektar og har en årlig produktion af 84.000 smågrise.
  • I 2019 opkøbte det tyske selskab Agriworld FramInvest GmbH Ferupgaard på Fyn med i alt 160 hektar jord, stuehus, tre parcelhuse og 4000 kvadratmeter haller.
  • Den internationale kapitalfond FarmCompany har siden opkøbt landbrugsejendomme i Vejen (175 hektar jord), Glejbjerg (441 hektar jord), Brørup (186 hektar jord), Ribe (298 hektar jord) og Esbjerg (545 hektar jord).
  • Den tyske mangemillionær Jan Richard Rinnert fra Frankfurt har via sit tyske selskab Einhorn Agrar Nord GmbH opkøbt fire gårde med i alt 700 hektar jord omkring Kastbjerg, Udbyover, Skalmstrup og Støvring i Randersområdet.
  • I 2019 blev den jyske herregård Frausinggård solgt til en tysk rigmand.