17 Feb 2019  

KBH: Overskyet, dis, 7 °C

Uddannelserne får sparekniven

Finanslov 2019

Uddannelserne får sparekniven

Regeringen lader grønthøsteren køre videre de næste tre år. Dermed løber alene nedskæringerne på erhvervsskolerne op i næsten 1,2 milliarder kroner frem mod 2022, advarer Uddannelseforbundet.

I sparer, I spinner, uddannelseskvaliteten forsvinder. Mens regeringen fremlagde sin finanslov, protesterede Uddannelsesalliancen udenfor Finansministeriet.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

VLAK-regeringens finanslovsudspil for 2019 fortsætter grønthøsternedskæringerne på uddannelse, undervisning og kultur via det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent årligt. Dog med en justering fra og med 2022.

Det er den helt forkerte medicin og svarer til at sondeføde en underernæret patient med slankepiller.
Dorte Kulle, uddannelsespolitisk konsulent SMVdanmark

Besparelserne fra omprioriteringsbidraget er ifølge finansminister Kristian Jensen blandt andet blevet brugt til øgede bevillinger til politi og militær. Men fra 2022 vil pengene fra omprioriteringsbidraget blive brugt på de samme områder, som de kommer fra, forklarede finansministeren ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget.

Regeringen håner

Det vækker dog ikke nogen fortrøstning hos de institutioner, der siden 2016 har været ramt af omprioriteringsbidraget.

– Billedligt talt er det, ligesom at regeringen håner én, der sulter, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer erhvervsskolelærerne.

– Regeringen siger ikke: Værsgo her er mad. Heller ikke: Du får mad om tre år. Nej, den siger: Vi fortsætter med at tage mad fra dig de næste tre år, og du skal være glad for, at vi om tre år ikke tager den mad, du har tilbage.

Ifølge Hanne Pontoppidan vil de samlede nedskæringer på erhvervsskolerne løbe op i næsten 1,2 milliarder kroner frem mod 2022. Men der er ingen garanti for, at de derefter får de fortsatte besparelser på to procent tilbage. Det er regeringen, der fordeler undervisningspuljen fra omprioriteringsbidraget efter forgodtbefindende.

Fra arbejdsmarkedets parter lyder der også advarsler mod fortsat at spare på uddannelserne ved at fastholde omprioriteringsbidraget.

Hos håndværksmestrene brancheorganisation SMVdanmark trækker uddannelsespolitisk konsulent Dorte Kulle paralleller til regeringens fortsatte "underernæring" af erhvervsuddannelserne.

– Det er den helt forkerte medicin og svarer til at sondeføde en underernæret patient med slankepiller, siger hun.

Protester udenfor

Dansk industris brancheorganisation, DI, advarer også mod at lade grønthøsteren køre videre på erhvervsuddannelserne. Det samme gør LO's formand Lizette Risgaard.

– Det er mig ubegribeligt, at regeringen fortsat skærer i erhvervsuddannelserne, når alle – også regeringen – er enige i, at vi står over for at mangle titusindvis af faglærte de kommende år. Skolerne har tværtimod brug for markant flere midler til at løfte den store opgave, de står overfor, siger Lizette Risgaard.

Mens regeringen fremlagde sin finanslov, protesterede Uddannelsesalliancen udenfor Finansministeriet.

– Det er den helt forkerte retning at gå. Der er skåret massivt på uddannelserne i hele regeringens levetid. Det skader uddannelseskvaliteten og rammer alle uddannelser hårdt, siger Sana Mahin Doost, talskvinde for Uddannelsesalliancen og forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, DSF. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2018 - 15:29   30. aug. 2018 - 16:02

Finanslov 2019

he@arbejderen.dk
Finanslov 2019
  • Uddannelser, undervisning og kultur skal fortsat spare to procent om året.
  • 750 millioner kroner bruges årligt fra 2019-2022 til udsatte børn, ensomme ældre, psykisk syge og sundhedsreform.
  • Brugen af samfundstjeneste i voldssager skal erstattes af ubetinget fængselsstraf.
  • Særligt tilskud til efterskoleophold for indvandrere afskaffes.
  • Skatter og afgifter lettes for godt 400 millioner kroner årligt. 
  • I perioden 2019-2022 bruges 10,8 milliarder kroner på nye kampfly.
  • Kongehuset får 115 millioner kroner i 2019.
  • Regeringen har afsat 1,35 milliarder kroner til brug i forhandlingerne med Dansk Folkeparti om et finanslovsforlig.