16 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 0 °C

Uddannelser rettes ind efter snævre erhvervskrav

Studerende kræver ny kurs

Uddannelser rettes ind efter snævre erhvervskrav

De sidste 10-15 år er der sket et opgør med den brede danske uddannelsestradition. Vi er inde i en farlig udvikling, mener både studerende og Dansk Magisterforening.

Fra Københavns Universitet.
FOTO: Simon Læssøe / Scanpix
1 af 1

I dag demonstrerer studerende og elever fra en lang række uddannelsesorganisationer mod finanslovens nedskæring på uddannelserne. 

Men utilfredsheden stikker langt dybere. I en årrække har de studerende oplevet, hvordan uddannelserne er blevet skåret ned og rettet ind efter erhvervslivets krav. Det er sket i et opgør med en bred dansk uddannelsestradition.

I sidste uge arrangerede flere uddannelsesorganisationer sammen med fagforeninger, sociale bevægelser og miljøorganisationer det alternative arrangement "Folket åbner Tinget". Her blev der blandt andet sat fokus på udviklingen i uddannelsessystemet. Der blev tegnet et dystert billede.

Vi ser over hele linjen tendenser til snæver erhvervsretning.
Jakob Ruggaard, formand for studerende

- Skiftende regeringer har i 00'erne arbejdet med at gøre op med en ganske succesfuld dansk uddannelsestradition. I stedet har de stræbt efter, at vi skulle efterligne de angelsaksiske og asiatiske lande. Dannelses- og vidensperspektivet nedbrydes og erstattes med snæver erhvervsretning, markedsgørelse og vækst, sagde Ingrid Stage i sin tale på arrangementet. 

- Når politikerne kun har snævre kortsigtede økonomiske gevinster i sigtekornet, kan det være svært at få øje på værdien og formålet med kulturfag og andre humanistiske uddannelser, tilføjede hun.

Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, var også blandt talerne ved den alternative folketingsåbning.

- Vi ser over hele linjen tendenser til snæver erhvervsretning. DI og Dansk Erhverv er dagsordensættende i forhold til udviklingen af uddannelsessystemet. De er inde i alle mødelokalerne og er langt inde i at designe ny lovgivning på området, sagde han.

Som eksempel på den udvikling ser Jakob Ruggaard blandt andet det såkaldte kvalitetsudvalg, der inden årsskiftet skal komme med en rapport om kvaliteten af uddannelserne og deres relevans for erhvervslivet. 

- Hele rammesætningen for udvalgets arbejde er i høj grad defineret af erhvervslivet, vurderer Jakob Ruggard. 

Stram politisk styring

Det samme mener han om det aktuelle forslag fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen om at skære 4000 pladser på en række videregående uddannelser fortrinsvis indenfor de humanistiske fag, som sprog, kunst og kultur. 

Argumentet for nedskæringen er, at der de sidste år har været stor arbejdsløshed blandt nyuddannede indenfor disse fag.

- Løsningen på den alt for store ledighed blandt nyuddannede er ikke et ensidigt felttog mod de humanistiske fag. Humanisterne er faktisk for fuld fart på vej ud i virksomheder, som ikke tidligere har ansat akademikere. Den udvikling ser vi ikke mindst i eksporterhvervene, sagde Ingrid Stage.

Hun henviste til, at det stadigt mere globale arbejdsmarked kræver gedigne sprogfærdigheder og kendskab til andre kulturer.

- Uddannelse har et meget længere perspektiv end den efterspørgsel, erhvervslivet har lige her og nu, tilføjede Jakob Ruggard.

- Vi har en jobkrise, ikke en uddannelseskrise. Politikerne skal ikke begrænse adgangen til uddannelser, men tage initiativer, der får de arbejdsløse nyuddannede i arbejde, sagde Jakob Rugaard. 

Han efterlyser initiativer som den såkaldte akademikerkampagne, der på to år skaffede et par tusind job til nyuddannede. Kampagnen blev stoppet i forbindelse med finansloven sidste år. Med kampagnen gik man ellers konkret ind og satte de unge akademikere i kontakt med små og mellemstore virksomheder, som ikke før havde haft akademikere ansat. Det gav resultater. 

Jakob Ruggaard ser ministerens tiltag i forhold til nedskæring af de 4000 studiepladser som et eksempel på den nye tendens med en ekstremt stram politisk styring af uddannelsessektoren, hvor ministeren går ind og detailregulerer, præcis hvor mange der skal uddannes indenfor hver enkelt uddannelse.

Væk fra social studiekultur

En anden tendens på uddannelsesområdet er ifølge Jakob Ruggaard, at der hele vejen igennem systemet tages skridt, som udfordrer skabelsen af en social studiekultur, hvor alle samarbejder om at blive klogere. I stedet skaber man en kultur baseret på indbyrdes konkurrence. 

Han henviser til krav om adgangsbegrænsning, tårnhøje karakterkrav og forslaget om at afskaffe retskravet på at kunne færdiggøre sin universitetsuddannelse med en kandidatgrad. 

- Den retning har klare konsekvenser for studiekulturen. Det bliver sværere at lave vidensdeling og lære i fællesskab. Alle bliver mere fokuserede på sig selv end på at tage ansvar for hinandens læring, sagde Jakob Ruggaard.

De konstante nedskæringer på uddannelserne presser også de studerende. Siden 2002 har universiteterne hvert år skulle spare to procent, forklarer de studerendes formand. 

Også professionshøjskolerne er ramt af vedvarende nedskæringer.

- Mens jeg står her, sidder der et hold lærerstuderende i Jelling og kigger på en stor flot skærm, hvor de kan se en underviser, der står i Odense og underviser et andet hold. Som situationen er i dag er der ikke råd til at have undervisere på alle hold. Det er et kæmpeproblem, vi er nødt til at gøre noget ved, sagde Bob Bolbro, formand for de lærerstuderende, der var blandt talerne på Folket åbner Tinget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. okt. 2014 - 06:16   09. okt. 2014 - 16:45

Uddannelse

ur@arbejderen.dk
Folket åbner Tinget
  • Tirsdag den 30. september – en uge før Folketingets åbning var 100 faglige tillidsfolk og græsrødder fra blandt andet uddannelsesorganisationer, miljøbevægelser og sociale organisationer samlet til en alternativ folketingsåbning.
  • Folket åbner Tinget var arrangeret af 16 lokale fagforeninger sammen med uddannelsesorganisationer og Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 
  • Formålet var at bringe aktive mennesker fra forskellige områder sammen i en fælles debat af, hvordan man kan bruge hinanden, og hvordan man kan få sat en anden politisk dagsorden end den, som kommer fra Christiansborg.
  • Arrangørerne er enige om at gøre Folket åbner Tinget til en tilbagevendende tradition.

Læs mere på folketåbnertinget.dk