18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

Tyrkisk ekspert vidnede for Roj TV

Censur er hverdag

Tyrkisk ekspert vidnede for Roj TV

En af stifterne af Tyrkiets største menneskeretsorganisation, IHD, tegnede mandag i Østre Landsret et sort billede af ytringsfrihedens tilstand i Tyrkiet.

Der hersker omfattende censur i Tyrkiet. Og myndighederne bruger varetægtsfængslinger for at skræmme journalister til ikke at udfordre regeringens holdninger, forklarede stifteren af Tyrkiets største menneskeretsorganisation dommerne i Østre Landsret.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Der hersker omfattende censur i Tyrkiet. Og myndighederne bruger varetægtsfængslinger for at skræmme journalister til ikke at udfordre regeringens holdninger.

Der er skabt et klima, der gør det vanskeligt at udfordre de tyrkiske myndigheders holdninger.
Haluk Gerger

 

Det forklarede Haluk Gerger, medstifter af Tyrkiets største menneskeretsorganisation, mandag til dommerne i Østre Landsret.

Her vidnede han i sagen mod den kurdiske tv-station Roj TV, der er anklaget for at være talerør for den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der er opført på EU's terrorliste.

Som aktiv menneskeretsforkæmper, forfatter, researcher og professor i politisk videnskab har Haluk Gerger fået et indgående kendskab til forholdene i Tyrkiet.

Censur

Er der censur i Tyrkiet i dag?, vil Roj TV's forsvarer Bjørn Elmquist gerne vide.

- Ja. Der er både selvcensur og myndighedernes censur. Artikler og indslag i radio og tv der debatterer den kurdiske sag bliver af den tyrkiske stat beskyldt for at fremme separatisme og opildne befolkningen til had. Det betyder, at der er skabt et klima, der gør det vanskeligt at udfordre de tyrkiske myndigheders holdninger, forklarer Haluk Gerger.

I 2012 sad 232 journalister i tyrkiske fængsler. Langt størstedelen (80 procent) bliver aldrig tiltalt eller dømt.

Der er flere årsager til, at medierne i Tyrkiet ikke er frie, vurderer Haluk Gerger:

- Første led er redaktørerne på de store medier, der sikrer at der ikke slipper prokurdiske holdninger igennem. Og så er der politi og domstole, der via lange fængselsstraffe og store bøder forsøger at skræmme den enkelte journalist fra at skrive noget, der afviger fra styrets holdninger. Ofte sidder journalisterne fængslet i månedsvis uden dom før de bliver løsladt igen.

På grund af de svære betingelser for journalister søgte - og fik - Roj TV i 2004 tilladelse til at sende tv fra Danmark. Tyrkiet har flere gange forgæves forsøgt at få Radio- og tvnævnet til at lukke ned for Roj TV.

Har selv siddet i fængsel

Han har ikke kun studeret menneskeretssituationen i Tyrkiet: Han har personligt flere gange stiftet bekendtskab med det tyrkiske retsvæsen og de tyrkiske fængsler.

To gange har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tilkendt ham erstatning, fordi han har været fængslet og idømt bøder i strid med menneskeretskonventionens ret til ytringsfrihed og en retfærdig rettergang.

Han blev selv idømt en fængselsstraf, fordi han havde skrevet en hilsen om kurdernes problemer i Tyrkiet til et stormøde, hvor han var blandt talerne. Politiet var til stede, og skrev to-tre sætninger fra Haluk Gergers hilsen ned, og han blev efterfølgende dømt for at støtte terror.

Ikke kun journalister og redaktører bliver forfulgt: Haluk Gerger skrev i en periode for en venstreorienteret avis. En dag i 1992 fandt man avisbudets varevogn brændt - inklusive det forkullede lig af budet. Gerningsmændene er aldrig blevet fundet.

Især kurdernes menneskerettigheder krænkes

Overtrædelserne af menneskerettighederne er især eskaleret efter at den tyrkiske stat i 1985 startede krigen mod PKK.

- Tyrkiet er ikke engang tæt på at overholde helt basale menneskerettighederne i de kurdiske områder: Her er alt muligt når det gælder om at overtræde menneskerettighedernes bestemmelser om ytringsfrihed, retten til en retfærdig rettergang og beskyttelsen mod at blive tortureret, forklarer Haluk Gerger.

Han er ikke i tvivl om, at menneskerettighederne har det dårligst i de kurdiske områder.

- Hvis du arbejder for et kurdisk eller venstreorienteret medie i Tyrkiet bliver du ikke betragtet som journalist, men som en der arbejder for en terrororganisation eller forsvarer en terrororganisations holdninger, forklarer Haluk Gerger.

Kritiske nyheder når ikke frem

Betyder de svære vilkår for presse- og ytringsfriheden, at der er nyheder, der ikke kommer frem?, spurgte Bjørn Elmquist.

- Ja. Mange nyheder når ikke frem. I slutningen af december 2011 dræbte tyrkiske krigsfly 34 kurdere fra landsbyen Roboski. Nyheden blev i de tyrkiske medier præsenteret som en historie om, hvordan tyrkisk militær havde bombet PKK-guerillaer. Først flere dage senere kom det frem, at der i virkeligheden var tale om en gruppe civile, der havde været over grænsen til Irak for at smugle varer.

Nyheden om, at der var tale om civile og ikke PKK'ere nåede kun frem, fordi Roj TV kunne vise billeder af ligene og interviewede deres familier, kunne Roj TV's forsvarer supplere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2013 - 10:30   16. maj. 2013 - 10:30

Roj TV

ml@arbejderen.dk
RØD BOG: HALUK GERGER
  • Tyrkisk menneskeretsforkæmper

  • Født i Ankara, Tyrkiet i 1948

  • I 1980 blev han - sammen med end 1000 andre lærere og lektorer på Tyrkiets skoler og universiteter - fyret i kølvandet på militærkuppet

  • Var med til at stifte Tyrkiets største menneskeretsorganisation, IHD, som EU bruger som kilde til at vurdere menneskeretssituationen i Tyrkiet

  • Har sammenlagt siddet i tyrkiske fængsel i to år for sine holdninger

  • Har to gange vundet over Tyrkiet ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol og fået udbetalt erstatning for uberettiget fængsling.

Roj TV i Østre Landsret
  • Østre Landsret behandler netop nu ankesagen mod den kurdiske tv-station, Roj TV.
     
  • Roj TV blev i Københavns Byret i januar 2012 kendt skyldig i at have fungeret som talerør for PKK, der står opført på EU's og USA's terrorlister. I byretten blev Roj TV nægtet at føre sine 11 vidner. Anklageren fik derimod lov til at føre alle sine vidner. Anklageren fik også lov til at vise klip fra Roj TV's nyhedsudsendelser. Mens Roj TV ikke fik lov til at vise klip.
     
  • Østre Landsret derimod har afsat flere retsdage til at behandle sagen. I Landsretten får Roj TV lov til at vise klip fra sine udsendelser. Herudover får Roj TV lov til at føre fem af de 11 vidner, som man ikke fik lov til at føre i byretten.
     
  • Den tyrkiske ambassade i København følger med i sagen fra tilhørerpladserne.
     
  • Sidste retsmøde er sat til 14. juni 2013. Her fastsætter dommerne en endelig dato for, hvornår der falder dom.