18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Tusindvis af lejere er potentielle ofre for Blackstone

Ekspertudvalg i ny rapport:

Tusindvis af lejere er potentielle ofre for Blackstone

Lejernes Landsorganisation opfordrer boligministeren til at gribe chancen og afskaffe den paragraf, der gør det muligt for boligspekulanter at opkøbe lejligheder, sætte dem i stand og skrue huslejen i vejret.

Boligminister Kaare Dybvad skal – sammen med Folketingets øvrige partier – tage stilling til, hvor langt de vil gå for at stække boligspekulanterne og beskytte nuværende og kommende lejere mod huslejernes himmelflugt.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det koster lejerne dyrt, når boligspekulanter opkøber og sætter deres lejlighed i stand.

Huslejen for lejligheder, der er sat i stand efter den omstridte paragraf 5 stykke 2 i boligreguleringsloven, er skudt i vejret fra 860 kroner per kvadratmeter i 2007 til 1407 kroner i 2019. Det er en stigning på 63 procent på bare 12 år.

Huslejepriserne er stukket helt af.
Claus Højte, LLO Hovedstaden

Det viser tal fra den ekspertgruppe, som et flertal i Folketinget har nedsat for at få input til, hvordan boligspekulanter som kapitalfonden Blackstone kan begrænses i at sende huslejerne på himmelflugt.

Udvalget afleverede tirsdag en rapport, der kortlægger omfanget og konsekvenserne af boligreguleringslovens paragraf 5 stykke 2, der åbner for, at kapitalfonde som Blackstone og andre boligspekulanter kan tjene tykt på at opkøbe lejligheder, sætte dem i stand og hæve huslejen massivt, når en ny lejer flytter ind.

Rapporten indeholder fire forslag til, hvordan politikerne kan ændre loven, så det bliver sværere for boligspekulanter at sætte huslejen i vejret. Det mest vidtgående forslag er at afskaffe den omstridte paragraf.

De øvrige tre forslag åbner – i større eller mindre omfang – op for fortsatte huslejestigninger, hvis visse betingelser er opfyldt.

Eksperterne har fra start fået stramme tøjler på, der indskrænker, hvor vidtgående forslag de må komme med.

Da politikerne nedsatte arbejdsgruppen, vedtog de samtidig et arbejdsgrundlag, der slår fast, at eksperterne "skal tage hensyn til, at (...) udlejere skal have et incitament til at lave forbedringer".

Arbejdsgruppen blev nedsat efter en række historier i medierne om, hvordan kapitalfonden Blackstone chikanerede lejere for at komme af med dem, så de kunne renovere deres lejligheder og sætte huslejen op. Flere af de Blackstone-ramte lejere organiserede sig og lagde pres på politikerne.

>> LÆS OGSÅ: Lejere organiserer sig mod Blackstone

Stort potentiale for yderligere profitter

Rapporten viser også, at der findes 74.600 udlejningsboliger i Danmark, der har potentiale for "gennemgribende" forbedringer efter paragraf 5 stykke 2.

Størstedelen – 60 procent – af de 74.600 udlejningsboliger ligger i de store bykommuner: København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.

Boligminister Kaare Dybvad indledte tirsdag aften forhandlingerne med Folketingets partier.

– Rapporten viser, at det for udlejere, herunder udenlandske kapitalfonde, kan være en alt for lukrativ forretning at opkøbe danske udlejningsejendomme, som man kan få store afkast på. Til skade for lejerne og til skade for den sociale sammenhængskraft i vores store byer, hvor det bliver stadigt sværere for borgere med almindelige indkomster at finde en bolig, de kan betale for, siger boligministeren.

Lejere: Afskaf paragraf!

Hos Lejernes Landsorganisation (LLO) er der ingen tvivl om, hvilket af forslagene ministeren bør arbejde for at føre ud i livet:

– Vi skal have afskaffet paragraf 5 stykke 2 i en fart. Paragraffen åbner op for, at når en udlejer skal fastsætte sin husleje, kan han tage udgangspunkt i, hvad en lignende lejlighed i samme område koster – og så lægge ti procent oveni. Det betyder, at huslejepriserne er stukket helt af. Det har skabt en spiral, hvor huslejerne kun går én vej, opad, siger formand for LLO Hovedstaden, Claus Højte til Arbejderen.

LLO har bedt om at få et møde med boligministeren.

– Det er en skam, hvis ikke politikerne afskaffer den her paragraf og de muligheder, den giver for at hæve huslejen voldsomt i vejret. Vi står med en enestående chance for at rette op på strukturen på boligmarkedet. Den skal politikerne gribe. Konsekvensen af ikke at gribe ind er, at vi risikerer, at de store byer i Danmark bliver ligesom London, hvor middelklassen presses ud af byen eller bor under nogle kummerlige forhold.

Han mener, at Danmark står i en situation, hvor kapitalen ikke får noget afkast på aktier og obligationer. Derfor kaster kapitalen sig over det private udlejningsmarked. Finansmarkedets investeringer presser lejeboligmarkedet.

– Når kapitalen investerer, så kræver de maksimalt udbytte af deres investeringer. Det går ud over lejerne, der via huslejestigninger skal betale for, at kapitalen kan få forrentet deres penge. Derfor bør lejerne sikres bedre rettigheder til at sige fra overfor investeringer og huslejestigninger, siger Claus Højte.

– Som reglerne er i dag, kan man ikke forbyde Blackstone og andre aggressive boligspekulanter at investere i boliger. Men vi kan gøre det mindre attraktivt.

På fem år er andelen af udenlandske penge investeret i danske ejendomme mere end tidoblet fra 4,4 milliarder kroner tilbage i 2012 til knap 50 milliarder kroner i 2017.

Det gennemsnitlige afkast på de investeringer i forbedringer, som paragraf 5 stykke 2 åbner op for, er 14,4 procent.

– Det betyder, at alle de store investorer, der har pengene til det, bevæger sig ind på boligmarkedet i disse år. Det betyder også en masse spildte ressourcer, fordi mange af de her investeringer i renoveringer bliver foretaget for at tjene penge, og ikke fordi det er nødvendigt at udskifte eksempelvis køkkener, påpeger Claus Højte.

Hvis politikerne afskaffer paragraf 5 stk. 2, er det derimod ikke længere attraktivt for Blackstone og andre boligspekulanter at investere i det danske boligmarked, fordi det ikke længere vil leve op til kapitalfondenes krav om hurtige og massive afkast, mener LLO-formanden.

>> LÆS OGSÅ: Klager over Blackstone hober sig op i Huslejenævnet

For Claus Højte er et opgør med paragraf 5 stk. 2 dog kun et skridt på vejen:

– På sigt skal også lejerne i de private boliger have indflydelse på deres egen bolig. I dag kan de private udlejere med loven i hånden stoppe boligforbedringer – og deraf medfølgende huslejestigninger – ned i halsen på lejerne. Lejerne skal selv kunne vælge, om de skal have ny altan, badeværelse, elevator, eller hvad udlejerne kan finde for at kunne hæve huslejen. Lejerne i de private udlejningsboliger skal have samme ret til at stemme om forbedringer, som lejerne i de almene boliger har, siger han.

Blackstone til møde med ministeren

På få år har Blackstone via sit danske administrationsselskab 360 North opkøbt 160 ejendomme med 2.300 boliger i København.

Blackstone mødtes den 7. oktober med den danske boligminister:

– Jeg lytter altid gerne til andres synspunkter, også fra folk jeg i udgangspunktet er lodret uenige med. Men samtidig er det vigtigt for mig, at beboere og borgere bliver hørt. Derfor vil jeg bruge mødet til at bringe nogle af de bekymringer videre, som Blackstone desværre har skabt på det danske boligudlejningsmarked. Simpelthen ved at udnytte gældende lov og hæve huslejepriserne til et niveau, hvor beboerne bliver tvunget til at flytte, lød det fra ministeren op til mødet.

Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan klagerne over Blackstone hober sig op i Huslejenævnet.

Kritik fra FN

I sidste uge kom FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder med en række anbefalinger til den danske regering.

FN kritiserer, at paragraf 5 stykke 2 er medskyldig i den voldsomme stigning i huslejerne i de større byer. FN mener ikke, at Danmark lever op til sine menneskeretlige forpligtelser, når man tillader, at kapitalfondenes opkøb af lejligheder presser mennesker ud af deres hjem.

>> LÆS OGSÅ: FN retter kras kritik af ghettopakken

FN anbefaler den danske regering, at man "... bygger flere betalelige boliger og (...) identificerer nødvendige skridt mod urimelige huslejeniveauer og huslejeforhøjelser", hedder det blandt andet i anbefalingerne.

– Komitéen – og Institut for Menneskerettigheder – er bekymrede for situationen på det danske boligmarked. Som vi hører en del om for tiden, forværres manglen på billige boliger i Danmark af en stigende tendens til, at private investorer opkøber ejendomme. Og de stigende huslejepriser rammer bare de udsatte borgere i vores samfund allerhårdest. Det bliver sværere og sværere for dem at finde et hjem og få en dagligdag til at hænge sammen – især i byerne, siger vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder Louise Holck til Arbejderen.

Hun mener, at udfordringen er blevet endnu større med den nye “ghettopakke”, som begrænser mulighederne for, at personer på offentlig forsørgelse kan få en almen bolig.

Det er ikke første gang, at FN kritiserer den danske boligpolitik. I marts gjorde FN's boligrapportør Leilani Farha det i et brev til den danske regering klart, at boliger er en menneskeret, ikke en handelsvare.

I brevet anklager FN boligspekulanter som Blackstone for "aggressive udsættelser" og for at drive lejere med lav- og middelindkomster ud af deres hjem.

Blackstone, som er verdens største ejendomsforvalter, kritiseres i brevet også for at skrue huslejen markant op, og det har "forfærdelige konsekvenser" for lejere verden over.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. okt. 2019 - 09:08   31. okt. 2019 - 11:26

Bolig

ml@arbejderen.dk
Ekspertgruppens fire anbefalinger
  •  1. Afskaf paragraf 5 stykke 2

Ekspertgruppens første bud på en løsningsmodel er helt at fjerne boligreguleringens paragraf 5 stykke 2. Det vil have den konsekvens, at udlejere, heriblandt kapitalfondene, ikke vil have samme indtjeningsmulighed ved øget husleje som resultat af gennemgribende forbedring. 

  • 2. Indfør højere energikrav ved forbedringer.

Det andet løsningsforslag er baseret på særlige energikrav, der skal være opfyldt, før en gennemgribende forbedring kan foretages.

  • 3. Hæv beløbsgrænsen for forbedringer.

Ifølge paragraf 5 stykke 2 skal de gennemgribende forbedringer være for mindst 250.000 kroner. Ekspertgruppen foreslår at hæve beløbet til det dobbelte: 500.000 kroner.

  • 4. Afskaf paragraf og giv kompensation ved forbedringer.

Det fjerde og sidste forslag fra ekspertgruppen er at afskaffe paragraf 5 stykke 2 – men samtidig indføre en kompensation til udlejerne i form af et højere afkast, hvis de forbedrer i overensstemmelse med paragraf 5 stykke 1.

Ekspertgruppe skal kigge på Blackstone og paragraf 5.2

I februar 2019 blev den daværende regering (V, LA og K) og lejelovsforligets øvrige partier (S, RV, DF, SF og EL) enige om at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle undersøge anvendelsen af boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2.

Udvalget blev nedsat efter afsløringer af, hvordan udenlandske kapitalfonde opkøbte danske udlejningsejendomme og satte dem i stand for at kunne sætte huslejen i vejret.

Det er paragraf 5 stk. 2, der åbner op for, at huslejen – efter "en gennemgribende forbedring" – kan blive hævet.

Ekspertgruppen offentliggjorde den 29. oktober sin rapport.

Fakta om paragraf 5 stykke 2

Der er stor forskel på huslejen, alt efter om du bor i en lejelejlighed, der er reguleret efter de almindelige regler, eller om du bor i en lejelejlighed, der er reguleret efter boligreguleringslovens paragraf 5 stykke 2:

Ifølge de almindelige regler skal huslejen fastsættes på baggrund af udlejerens reelle udgifter. Det betyder, at hvis en udlejer investerer 350.000 kroner på en forbedring, kan han kræve en permanent huslejeforhøjelse på 6,6 procent af investeringen – det vil sige 23.100 kroner om året til evig tid.

Men boligreguleringslovens paragraf 5 stykke 2 åbner op for, at de almindelige regler kan fraviges, hvis udlejer bruger mere end 2.255 kroner per kvadratmeter på forbedringer. Gør udlejer dette, kan huslejen fastsættes efter skøn i stedet for en beregning. Man kalder dette for "det lejedes værdi".

Lejernes Landsorganisation (LLO) har følgende eksempel på lejlighed på 75 kvadratmeter, der bliver moderniseret for 350.000 kroner. 

Lejligheden havde før forbedringen en husleje på 791 kroner per kvadratmeter. Paragraf 5 stykke 2 giver udlejer ret til at sætte huslejen op til det lejedes værdi: 1407 kroner per kvadratmeter. Huslejestigningen bliver altså 46.200 kroner om året – dobbelt så meget, som de almindelige regler lægger op til.

Hvert år bliver 2.875 betalelige boliger omdannet til paragraf 5 stykke 2-boliger. Udviklingen er stigende.

Kilde: Lejernes Landsorganisation