Landet rundt
Tre almene boligområder bliver taget af regeringens liste over “hårde ghettoer”, der blev præsenteret onsdag formiddag.
Men selvom de tre boligområder ikke længere står på listen, som nu har skiftet navn til “omdannelsesliste”, skal de fortsat rive boliger ned.
Det vækker vrede hos Lejernes Landsorganisation, LLO.
– Det svarer til, at en læge fortsætter operationen, selvom patienten er helbredt. I stedet for at glæde sig over, at de her boligområder har fået flere i arbejde, uddannelse og ud af kriminalitet og dermed ikke længere lever op til regeringens definition af en “hård ghetto”, så fastholder man, at de her områder skal rive ned eller sælge ud af deres almene boliger. Det giver ikke mening at fastholde nedrivningerne, når problemet er løst med langt mindre indgribende midler, siger chefjurist i LLO Anders Svendsen til Arbejderen.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad præsenterede onsdag formiddag ikke mindre end fire lister, der stempler almene boligområder som parallelsamfund, der skal skære ned i sine almene familieboliger og/eller nægte fattige, arbejdsløse og ikke-vestlige borgere adgang til en billig bolig.
Regeringen har besluttet, at man ikke længere vil stemple almene boligområder som “ghettoer” og “hårde ghettoer”.
Derfor hedder de fire lister nu parallelsamfundslisten (der tidligere blev kaldt ghettolisten), omdannelseslisten (der tidligere blev kaldt listen over hårde ghettoområder), forebyggelseslisten og endelig er der en liste over udsatte boligområder.
Færre hårde ghettoområder
På den nye omdannelsesliste over de “hårde ghettoer” er der opført 17 almene boligområder. Det er tre færre end den seneste liste fra 2020. Der er ikke kommet nye boligområder på den hårde ghettoliste.
De tre almene boligområder – Ringparken og Motalavej i Slagelse og Solbakken i Odense – bliver taget af listen over hårde ghettoer, fordi antallet af dømte beboere er faldet.
Det svarer til, at en læge fortsætter operationen, selvom patienten er helbredt.
Anders Svendsen, LLO
Men skaden er sket. De tre områder har én gang været på ghettolisten og er blevet pålagt at udarbejde en såkaldt udviklingsplan, der har til formål at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad fastholder, at de tre boligområder – stik imod beboernes egen beslutning – skal skære ned i deres almene familieboliger.
Beboerne i Ringparken stemte i juni nej til boligselskabets plan, der skal udføre ghettolovens krav om at skære 60 procent af andelen af almene familieboliger.
Ifølge planen – som boligselskabet har udarbejdet i samarbejde med Slagelse Kommune uden om beboerne – skal der nedlægges 158 almene familieboliger i Ringparken.
Læs også
Indland
Ringparken stemmer nej til at nedrive almene boliger
Beboere afviser nedrivningsplan i Slagelse
Det er ikke kun lejligheder, der skal rives ned.
Også den lokale daginstitution og Nordcenteret, bazaren, nordhuset og materielgården skal rives ned.
Nedrivningerne betyder, at Ringparkens butiksliv – med grønthandlere, slikbutik, frisører og så videre – vil blive ramt. De lokale butikker har især sikret beboere i Ringparken arbejde.
Et andet alment boligområde – Solbakken i Odense – er heller ikke længere at finde på regeringens ghettoliste, men skal fortsat skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.
Solbakken endte i december 2020 på den såkaldte “hårde ghettoliste”, fordi der var en enkelt dømt beboer for meget i forhold til ghettolovens krav.
Læs også
Indland
Trods fremgang
Boligselskab får afslag på dispensation: Antallet af almene boliger skal nedbringes
Men opgørelsen over dømte beboere byggede på gamle tal fra 2018 og 2019. Hvis man derimod havde taget udgangspunkt i de seneste tal fra 2019 og 2020, så ville Solbakken ikke længere leve op til kriminalitetskravet og derfor slet ikke være på den “hårde ghettoliste”.
62 nye boligområder på ny “ghettoliste”
I år offentliggjorde indenrigs- og boligministeren for første gang en ny liste – en såkaldt forebyggelsesliste – med 62 almene boligområder med i alt 115.000 beboere.
Listen blev oprettet i tirsdags, da et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Liberal Alliance vedtog loven om forebyggelsesområderne.
Målet med den nye lov er at “ændre beboersammensætningen”, således at der i år 2030 maksimalt må være 30 procent beboere med ikke-vestlig baggrund i de almene boligområder.
– Ved at oprette en helt ny liste med 62 nye almene boligområder udvider regeringen massivt rækkevidden af parallelsamfundspakken. Det betyder nemlig, at de mere end 100.000 beboere, der bor i de her områder, nu også vil være omfattet af lovgivningens krav, der gør det lettere at rive boliger ned og gør det obligatorisk at afvise boligsøgende, der ikke har et arbejde eller ikke er i uddannelse.
– Det er en voldsom indskrænkning af beboerdemokratiet, der hidtil har sikret, at det er beboerne selv, der definerer deres ventelistekriterier og dermed bestemmer, hvem der må flytte ind i deres boligområde, siger Anders Svendsen fra LLO.
Samtidig må kommunerne ikke længere anvise almene boliger på forebyggelseslisten til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden er blevet løsladt inden for de seneste seks måneder eller de seneste to år har modtaget kontanthjælp eller de seneste seks måneder har modtaget integrationsydelse.
– Det betyder, at rigtig mange mennesker – især arbejdsløse og udsatte – bliver nægtet adgang til en god og billig almen bolig, påpeger Anders Svendsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
