13 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Tillidsfolk mødes om arbejdsforholdene i DSB

Krisestemning hos DSB-ansatte

Tillidsfolk mødes om arbejdsforholdene i DSB

Tre fagforbund - med medlemmer ansat i DSB - holder stormøde i Valby tirsdag eftermiddag. På dagsorden er DSB's indmeldelse i arbejdsgiverorganisationen DI.

DSB-ansatte samles i dag for at diskutere konsekvenserne af DSB's indmeldelse i Dansk Industri.
FOTO: Jens Hasse/Chili foto
1 af 1

Siden DSB i slutningen af 2017 meldte sig ind i arbejdsgiverorganistaionen DI er forholdet mellem DSB's ledelse og de ansatte blevet stadig køligere.

Vi står sammen og vil fremadrettet kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer.
Jens Kjeldsen, FO Jernbanedrift

De forskellige personalegrupper mener, at ledelsen kører sit eget ræs, og de kritiserer ledelsen for at melde DSB ind i DI uden at lytte til de ansatte.

Tirsdag eftermiddag inviterer HK Trafik og Jernbane, Dansk Jernbaneforbund og FO Jernbanedrift deres tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til møde for at diskutere det anspændte forhold.

– Vi ønsker at vise overfor DSB, at vi står sammen og fremadrettet vil kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer, siger Jens Kjeldsen, der er formand for FO Jernbanedrift, til Arbejderen.

Konfrontation frem for dialog

FO Jernbanedrift organiserer cirka 1400 håndværkere på DSB's værksteder. 

Ifølge Jens Kjeldsen er den udbredte opfattelse blandt personalegrupperne i DSB, at ledelsen med indmeldelsen i DI lægger op til en mere "konfrontatorisk kurs".

>>LÆS OGSÅ: DSB opsiger overenskomster

Stort set samtlige DSB's ansatte, heriblandt togførere, lokoførere, banearbejdere, stationspersonale og kontorpersonale har fået opsagt deres overenskomst. Og mange lokoførere, der før var statsansatte, skal flyttes over på andre overenskomster.

DSB's administrerende direktør Flemming Jensen har ikke lagt skjul på, at formålet med indmeldelsen i DI er at få "markedsorienterede aftalevilkår".

Den foreløbige kulmination på det stadig mere anspændte forhold kom i juni måned, da omkring 100 lokoførere meldte sig syge. DSB-ledelsen indbragte de mange sygemeldinger for Arbejdsretten og Tjenestemandsretten, hvor lokoførerne blev pålagt at finde tilbage på arbjedspladsen. 

Arbejdsretten

Den 30. og 31. august behandler Arbejdsretten spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden, at DSB har meldt sig ind i Dansk Industri.

>>LÆS OGSÅ: Arbejdsret skal tage stilling til DSB's indmeldelse i DI

På førstedagen planlægger de DSB-ansatte en markering foran Arbejdsretten for at bakke de faglige organisationer op. En egentlig dom i sagen falder engang i september.

Arbejderen følger op på dagens møde for de tillidsvalgte.

14. aug. 2018 - 12:27   15. aug. 2018 - 13:01

DSB

noc@arbejderen.dk