09 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 10 °C

Tekniske problemer plager Danmarks nye kampfly

It-system skal udskiftes

Tekniske problemer plager Danmarks nye kampfly

Den vigtige software i Danmarks nye kampfly er forældet og fyldt med fejl og skal opdateres. Det øger omkostningerne til flyene. Men fejlene skal rettes, for de gør flyene usikre.

Forsvarsminister Trine Bramsen på besøg ved Flyvestation Skrydstrup. Det er her, de nye F-35 kampfly efter planen skal have base og lette fra.
FOTO: Lars Bøgh Vinther/Forsvarsgalleriet
1 af 1

Til næste år skal det første nye danske F-35 kampfly stå klar. Men der er fortsat alvorlige tekniske problemer med de nye kampfly.

Efter flere års udvikling og test fungerer systemet ikke ordentligt.
USA's Rigsrevision

Det fremgår af USA's Rigsrevisions (GAO) seneste rapport om udviklingen af F-35 (Joint Strike Fighter) kampflyene.

"Efter flere års udvikling og test fungerer systemet ikke ordentligt. Upræcise og manglende data har ført til, at ALIS (kampflyenes it-system, red.) har holdt fly på jorden", skriver USA's Rigsrevision blandt andet.

Rapporten konkluderer, at der har været otte års forsinkelser i udviklingen af softwaren til F-35 flyene, og at it-systemet er baseret på op til 15 år gammel viden.

Det har alvorlige konsekvenser for flyene. Faktisk har kampflyene kun været fuldt operationelle i 31,6 procent af tiden, konkluderer GAO.

Ifølge GAO er flyene kun "sikre" 59,5 procent af tiden, og GAO rapporterer om fly, der går på vingene, selv om systemerne advarer om alvorlige fejl.

Per september sidste år var der indrapporteret 4700 mangler i kampflyenes it-system – heraf blev 34 procent allerede identificeret i 2017 eller tidligere. Mere end en femtedel (22 procent) af indberetningerne bliver betegnet som kritiske, skriver det norske medie ABC Nyheter.

Rapporten fra USA's Rigsrevision har vakt debat i Norge, der allerede har modtaget seks F-35 kampfly.

Ifølge Rigsrevisionen lever flyproducenten Lockheed Martin produktion ikke op til de opstillede kvalitetskrav, der skal sikre pålidelige fly. 

"Konkret opfylder kun cirka 3000 af de over 10.000 nøgleprocesser i flyproduktionen de foruddefinerede designstandarder, som er nødvendige for at sikre produktets kvalitet. Desuden opfylder de over 500 leverede fly ikke programmets mål for pålidelighed og vedligehold", skriver GAO.

Den amerikanske våbenfirma Lockheed Martin begyndte i januar at producere de første dele til det nye danske F-35 kampfly. De første danske kampfly skal efter planen leveres til Luke Air Force Base i USA, hvor de danske piloter skal trænes i at flyve de nye kampfly.

Et flertal af Folketinget (den tidligere Venstre-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre) aftalte i 2016 at købe 27 styk til en pris af i alt 56 milliarder kroner til indkøb og drift.

De tekniske problemer har ført til, at kampflyene skal opgraderes med et nyt softwaresystem. Det betyder, at omkostningerne stiger.

Omkostninger stiger

Forsvarsminister Trine Bramsen har netop afleveret sin årlige redegørelse om anskaffelsen af de nye kampfly til Folketinget.

Heraf fremgår det, at en række af de udgifter, der er forbundet med anskaffelsen af de nye kampfly, stiger mere end forventet.

"Det bemærkes, at de seneste udmeldte estimater for driftsomkostninger fra det amerikanske F-35-program viser en stigende tendens", skriver forsvarsministeren blandt andet. 

Ud over at kampflyenes it-system er fyldt med fejl og er forældet og skal udskiftes, så bliver udbygningen af Flyvestation Skrydstrup næsten dobbelt så dyr som forventet. Det skyldes blandt andet, at flyvestationen skal leve op til en række skrappe krav, før kampflyene får lov til at lande. Herudover koster det langt flere penge end forventet at forsøge at dæmpe kampflyenes støjgener.

Forsvarsministeren forventer, at prisen for byggeprojektet bliver på 1,1 milliarder kroner mod oprindeligt 650 millioner kroner.

Der er tale om "et stort og kompliceret byggeri, hvor helt særlige krav til faciliteterne og sikkerheden omkring F-35 kampfly gør sig gældende, og hvor størstedelen af kontrakterne endnu ikke er indgået. Byggeprojektet er derfor forbundet med usikkerhed. Hertil kommer en nettoudgift til støjkompensation, som forventes at udgøre 250 millioner kroner", skriver forsvarsministeren.

Til gengæld har det vist sig, at kampflyenes stel bliver billigere, samt at kampflyfabrikken nu begynder at nyde godt af stordriftsfordele, fordi mange allierede lande har bestilt kampflyet. Derfor kommer den samlede pris for kampflyene ikke til at stige, forudser forsvarsministeren.

Når udbygningen af Flyvestation Skrydstrup er færdig i 2023, vil de første F-35 kampfly lande i Danmark. De sidste kampfly ventes leveret til Danmark i 2026.

Folketinget er netop nu i gang med at behandle et 61 sider langt lovforslag fra forsvarsministeren, der skal give grønt lys til at udbygge Flyvestation Skrydstrup, så den lever op til de nye krav.

USA har stillet en række krav til, hvordan Flyvestation Skrydstrup skal indrettes, før de nye Joint Strike Fighter kampfly får lov til at lande i Danmark. 

Nye kampfly sviner mere

Det er ikke kun omkostningerne, der stiger. Det samme gør CO2-udslippet.

De nye F-35-kampfly sviner nemlig markant mere end de nuværende F-16 kampfly.

F-35-kampflyene bruger 60 procent mere brændstof og udleder 60 procent mere CO2 per gennemsnitlig flyvetime end de op til 45 år gamle F-16-fly, som F-35-flyene skal afløse.

Det oplyser det norske forsvarsministerium til Altinget. Norge modtog i 2018 de første F-35-fly og har ligesom Danmark F-16-fly. 

Et bredt politisk flertal har ellers besluttet, at Danmark frem mod 2030 skal nedbringe sin udledning af drivhusgasser med 70 procent. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har flere gange slået fast, at Forsvaret skal deltage i det arbejde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2020 - 15:51   26. maj. 2020 - 15:55

Kampfly

ml@arbejderen.dk