11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, regn, 2 °C

Techgiganters voksende indflydelse i folkeskolen bekymrer lærere og forsker

Ny teknologi kan true lærernes autonomi

Techgiganters voksende indflydelse i folkeskolen bekymrer lærere og forsker

Techgiganter leverer nu omfattende mængder af billige it-værktøjer til folkeskolen og arbejder mod monopolstatus i skoleverdenen. Samtidigt udfordrer deres nye programmer lærernes autonomi og datasikkerheden for eleverne, advarer forsker.

Elever kan med deres konto få adgang til ikke-undervisningsrelaterede it-produkter, som kan føre til misbrug af personlige oplysninger.
FOTO: PJ
1 af 1

Nyhedsmedierne har gennem de seneste år været ude med overskrifter om, hvor mange tusinde små computere eller Chromebooks, kommunerne har anskaffet sig til deres skolebørn.

Techgiganters skolerelaterede produkter spreder sig nu så hurtigt på landets folkeskoler, at eksperter er begyndt at tale om "Google-skoler" og "Microsoft-skoler".

Lærerne skal inddrages, inden indkøbene foretages, og skolen skal ikke lade sig styre af pædagogiske modeluner eller lignende.
Regitze Flannov, Danmarks Lærerforening

Lucas Cone er ph.d.-stipendiat ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og forsker i kommercielle interesser i uddannelsessystemet. Han fortæller til Arbejderen, at han er bekymret for, at techgiganternes produkter er ved at ændre folkeskolen fundamentalt, uden at nogen rigtig er bevidst om, hvad der sker.

– Det er meget, meget store forandringer, der er sket på kort tid og uden politisk debat. Det er uvant i den danske folkeskole, siger Lucas Cone og fortsætter:

– Det største problem ved de nye it-produkter er, at programmerne ændrer tænkningen om, hvordan man bedst tager vare på elevernes behov. Ansvaret flyttes fra lærerne og over til nogle programmer, som benytter data til at forklare, hvad den enkelte elev har brug for.

En rundspørge af blandt andre Lucas Cone viser, at 560 skoler, som er mere end halvdelen af landets folkeskoler, nu har anskaffet sig Googles Chromebooks og den dertilhørende digitale "værktøjskasse" G Suite for Education. Dertil kommer et stort, men ukendt antal skoler, som benytter Microsoft Teams, som er skoleprogrammer med tilsvarende skoleændrende effekter.

Regitze Flannov er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. Hun deler Lucas Cones bekymring.

– Indkøb af undervisningsmidler i dette omfang skal altid være en meget grundig proces. Lærerne skal inddrages, inden indkøbene foretages, og skolen skal ikke lade sig styre af pædagogiske modeluner eller lignende, siger hun til Arbejderen.

En mere individualistisk tilgang

Det største problem ved de nye it-produkter er ifølge Lucas Cone, at programmerne ændrer tænkningen om, hvordan man bedst tager vare på elevernes udvikling og behov. Ansvaret flyttes fra lærerne og over til nogle programmer, som benytter data til at forklare, hvad den enkelte elev har brug for.

– Der er i den danske folkeskole en lang tradition for, at klasseværelset udgør et fristed for børn til at udforske sig selv og verden i fællesskab med andre. Kernetænkningen er, at børns behov forstås i en social sammenhæng – og at det i sidste ende er læreren, der sammen med sine kollegaer har ansvaret for at vurdere, hvad der giver mening at lave i skolen, siger Lucas Cone og uddyber:

– Størstedelen af de nye it-produkter bygger på en mere individualistisk tilgang. Ønsket er dels at måle og optimere den enkelte elevs læring og trivsel, dels at give forældre, skoleledere og kommunale medarbejdere adgang til information om, hvordan det går. Det er jo sådan set en fin nok ambition. Problemet er blot, at rigtig mange lærere dermed oplever en øget mistillid til deres faglige vurderinger. Det risikerer i sidste ende ikke kun at være negativt for lærerens selvtillid, men for hele ideen om klasseværelset som et fristed. Det bliver en skole, der handler om at imødekomme elevens databaserede behov i stedet for sammen at udforske behovets kollektive grundlag. Og det er en kæmpe demokratisk udfordring, som vi kun lige er begyndt at få øjnene op for.

Vurderinger bliver fattigere

Et eksempel er den såkaldte trivselsapp, som kan erstatte lærernes egne vurderinger af, om eleverne aktuelt trives, eller om noget i undervisningsforløbet skal justeres.

Trivselsappen er ikke indrettet til at kunne medtænke omstændighederne, men kan kun lave optællinger for, hvor godt man har det, og om det går bedre det ene sted end det andet og i dag i forhold til i går. En stor mængde af lærernes viden går hermed tabt, lyder det fra Cone.

I forbindelse med sin undersøgelse har han lavet klasseobservationer og interviews med mange lærere, og flere har fortalt, at trivselsapps giver både lærere og elever mere arbejde, end de har i dag, samtidigt med at det kan virke overflødigt.

Lærerne føler sig for eksempel nødsaget til at handle, når de får en besked fra en app om, at en elev har det dårligt med noget, og eleverne kommer til at bruge mere tid og energi – også i fritiden – på at forholde sig til, hvordan de har det.

Et samtidigt problem er, at lærere er pressede på tid, fordi it-systemerne leverer hurtige svar. Lucas Cone er i sin interviewundersøgelse kommet frem til, at mange lærere ikke føler, at deres egne vurderinger står stærkt nok i sammenligning med de databaserede konklusioner. It-systemernes konklusioner kommer herved langsomt til at fortrænge lærernes vurderinger.

Katrine Fylking er lærer og medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening. Hun er enig i Lucas Cones kritik og udtaler til Arbejderen:

– Når man anvender et system, som gør børnenes trivsel op i tal, gør man vurderingerne fattige og reducerede, og de kan også være misvisende. Lærerne har i deres vurderinger af elevernes trivsel hele eleven i centrum, og det giver et mere præcist billede.

Hun tilføjer, at flere lærere har fortalt hende, at de resultater, som er fremkommet ved brug af trivselsapps, ikke stemmer overens med lærernes egne vurderinger af elevernes trivsel. Hun minder om, at lærerne har metodefrihed, og kritiserer, at der bliver stillet et arbejdsredskab til rådighed, som vil kunne udfordre lærernes pædagogiske valg.

Begyndende monopolisering

Lucas Cone fortæller til Folkeskolen.dk, at den vældige udbredelse af techgiganternes produkter hænger sammen med, at produkterne er nemme at bruge og billigere end konkurrenternes:

– Der er en tendens hos techgiganter mod monopolisering. Denne tendens ligger i naturlig forlængelse af virksomhedernes produkter, som tilbyder en ensartet og nem løsning til alle skolens digitale behov. Konsekvensen er, at lokale nordiske virksomheder i stigende grad vil blive fravalgt, fordi de ikke kan levere det samme som de helt store spillere.

Han tilføjer, at det er en stor risiko, som kommunerne og skolerne løber, når de gør sig afhængig af én enkelt virksomhed, fordi dens produkter benyttes i skolernes undervisning såvel som administration.

– Hvad hvis virksomheden går konkurs? Eller man i skolebestyrelsen finder ud af, at den bruger børns data på en etisk uforsvarlig måde? Har man råd til at fravælge virksomheden igen, når hele skolens digitale infrastruktur er bygget op omkring dens produkter? spørger han.

Katrine Fylking fortæller til Arbejderen, at det er hendes indtryk, at mange kommuner har undladt at inddrage lærerne i indkøbene af de ny it-produkter til undervisningsbrug. Hun tilføjer:

– Der er store kommercielle interesser i spil. Nogle af produkterne er meget billige og nogle ligefrem gratis. Men betaler eleverne ikke tilbage med data til it-selskaberne, og er det da stadigvæk gratis at gå i skole?

Beskyttelse af private data om skolebørn

Når en elev får en Chromebook, får eleven også en Google-konto. Ud over adgangen til de relevante undervisningsværktøjer kan eleven også få adgang til andre Google-produkter. Det kan eksempelvis være YouTube og Googles søgemaskine.

Folkeskolen.dk har beskrevet, hvordan en far i Helsingør opdagede, at sønnens navn, skole og klassetrin pludselig optrådte i forbindelse med en kontroversiel kommentar på YouTube, som en af drengens venner havde skrevet. Drengen gik i 3. klasse.

Politiken Skoleliv har beskrevet lignende sager fra blandt andet Hvidovre, Holbæk, Skanderborg og Ishøj Kommune. Elever har med deres skolekonti fået adgang til for eksempel at uploade og kommentere på YouTube og har efterladt personlige oplysninger dér.

Problemerne skyldes, at skoler og kommuner ikke i tilstrækkeligt omfang har været opmærksomme på at begrænse, hvad eleverne kan bruge deres konto til.

Datatilsynet har ifølge Folkeskolen.dk skrevet til samtlige danske kommuner og Kommunernes Landsforening (KL) med retningslinjer for brugen af digitale hjælpemidler på skolerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. mar. 2021 - 06:00   02. mar. 2021 - 06:00

Folkeskolen

sb@arbejderen.dk