12 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Sygehuse får lille løft, men skal stadig effektivisere

Betinget optimisme

Sygehuse får lille løft, men skal stadig effektivisere

De faglige organisationer glæder sig over en bedre økonomiaftale end de foregående år, men understreger samtidig, at den ikke løser problemerne med voldsomt arbejdspres på sygehusene.

FOTO: PN
1 af 1

Sygehusene får 1,5 milliarder kroner ekstra i 2020, men skal samtidig stadig effektivisere, står der i den økonomiaftale, som regeringen og Danske Regioner nåede til enighed om onsdag.

Der mangler stadig en halv milliard kroner for at dække det stigende antal ældre og børn og for at have råd til den nyeste medicin og den bedste behandling.
Mona Striib, FOA

Der er tale om et større økonomisk løft end ved de tidligere års aftaler, hvor sygehusene har fået omkring en milliard kroner ekstra.

Beløbet skaber da også betinget optimisme blandt de ansattes faglige organisationer.

– Halvanden milliard løser ikke alle problemer i sundhedsvæsenet, men det er det største løft, der er givet i 10 år og et vigtigt skridt. Der er i den grad brug for mere personale og flere sygeplejersker på mange afdelinger. Det forventer vi, at man går i gang med at rette op på nu, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Danske Regioner havde krævet to milliarder kroner ekstra for at kunne følge med det stigende antal ældre, kronisk syge og højere udgifter til medicin og nyt udstyr.

Enhedslisten stemte imod

FOA's formand Mona Striib kan se mange gode elementer i økonomiaftalen, men hun understreger, at halvanden milliard kroner ikke er nok.

– Beregninger viser, at sundhedsområdet har brug for to milliarder kroner i næste års budget. Det betyder, at der stadig mangler en halv milliard kroner for at dække det stigende antal ældre og børn og for at have råd til den nyeste medicin og den bedste behandling, siger Mona Striib.

Danske Regioner har lavet beregninger, der viser, at alene det stigende antal ældre og kronisk syge betyder øgede udgifter på 1,1 milliard kroner til næste år på sygehusene. 

Dertil kommer de stigende medicinudgifter. I 2018 steg regionernes udgifter til sygehusmedicin med omkring 500 millioner kroner, og i år forventes stigningen at være på over 600 millioner kroner.

Enhedslisten stemte som det eneste parti nej til regionsaftalen.

– Jeg er stærkt forundret over, at behovet for et reelt løft ikke bliver taget seriøst. Personalet svigtes, når et alt for lavt bundniveau får lov at fortsætte. Selvfølgelig kan man glæde sig over, at presset ikke øges så voldsomt som tidligere år, men helt ærligt, situationen er uholdbar, siger Enhedslistens repræsentant i Danske Regioner Tormod Olsen, der som den eneste stemte nej til økonomiaftalen.

Millioner til nødstedt sygehus

100 millioner af den ekstra halvanden milliard til sygehusene er øremærket til det nye supersygehus Aarhus Universitetshospital. 

Sygehuset er blevet kastet ud i voldsomme økonomiske problemer, fordi flytningen af sygehusafdelinger til det nye supersygehus har været langt dyrere end forventet, og sygehuset samtidig har skullet opfylde et krav om effektiviseringer på otte procent.

Effektiviseringskravet er et led i aftalen mellem staten og Region Midtjylland om Skejby supersygehus. Forventningen er, at der kan spares otte procent, når fire sygehuse lægges sammen. 

Aarhus Universitetshospital mangler 425 millioner kroner, før budgettet er i balance. Det betyder, at de ansatte er blevet udsat for massive sparekrav og fyringsrunder.

– Vi er selvfølgelig glade for et engangsbeløb på 100 millioner til at lukke et akut hul. Men flytteudgifterne var på en milliard, og når det urealistiske effektiviseringskrav på otte procent står ved magt, så vil regionen stadig være voldsomt under pres, siger Tormod Olsen.

Regionsrådsformand Anders Künau (S) fra Midtjylland har udtalt, at økonomiaftalen åbner for, at Aarhus Universitetshospital måske kan undgå de nedskæringer på 275 millioner kroner, der var planlagt i perioden 2020-2022 ved at prioritere en del af de ekstra penge, regionen får udover de 100 millioner, til det nye supersygehus. Han understreger samtidig, at hospitalet stadig skal spare 150 millioner kroner i år.

– Men vi vil gerne minde om, at alle regionens hospitaler er udfordrede, hvilket patienter og medarbejdere mærker hver evig eneste dag, siger Anja Laursen, kredsformand for de midtjyske sygeplejersker.

Spin om omprioriteringsbidrag

Regeringen gjorde ved fremlæggelsen af økonomiaftalen et stort nummer ud af, at det såkaldte omprioriteringskrav nu bliver fjernet. Men reelt har det en ret lille betydning. 

Omprioriteringsbidraget blev indført af den borgerlige regering i 2016 og betød, at der hvert år blev skåret en procent af budgettet til sygehusadministration og regional udvikling.

I forhold til sygehusadministrationen drejer det sig om 68 millioner kroner. Men det præciseres stadig i aftalen, at sygehusene skal arbejde på at spare på administration.

Øget effektivisering

Og så fastholdes en række andre krav om øget effektivisering. 

Det såkaldte teknologibidrag fortsætter i 2020. Det blev indført sidste år som en slags afløser for det meget omdiskuterede krav om årlige effektiviseringer på to procent.

Teknologibidraget betyder, at sygehusene hvert år skal finde en halv milliard kroner ved effektiviseringer som følge af for eksempel indførelse af ny teknologi eller forbedrede arbejdsgange. Pengene bliver på sundhedsområdet.

Derudover skal de nye supersygehuse hvert år i perioden 2020 til 2025 spare 272 millioner kroner gennem en bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen. Halvdelen af det beløb bruges til øget behandlingskapacitet, mens den anden halvdel går til ny sygehusaktivitet.

En del af sygehusenes bevilling i 2020 gøres ligesom i år afhængig af, om de formår at få flyttet en del af behandlingen af kronisk syge ud fra sygehusene og undgå genindlæggelser. Det er den såkaldte nærhedsfinansiering. Opfylder sygehusene ikke en række konkrete kriterier om blandt andet færre sygehusforløb per borger, mister de 1,5 milliard kroner.

Intet til psykiatrien

Det slås fast i økonomiaftalen, at psykiatrien er et væsentligt fokusområde, og regeringen lover, at den vil lave en 10-års plan for psykiatrien med forpligtigende mål. Men der er ingen ekstra penge til psykiatrien i aftalen.

– Psykiatrien har massive problemer, og de står og blinker nu og her. Det er fint, at løftet om en 10-års plan bliver gentaget, men løfter og ord løser ikke den nedadgående spiral, som psykiatrien er inde i. Der er brug for handling nu, siger generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.

Der er stadig mulighed for, at psykiatrien eller andre dele af sundhedsområdet får ekstra bevillinger i finansloven.

Regeringen understreger også i aftalen, at den vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en sundhedsaftale, der skal sikre mere sammenhæng i sundhedsvæsenet og mere fokus på forebyggelse. 

Derudover skal der nedsættes en taskforce, der skal komme med forslag til, hvordan der kan sikres rekruttering af flere sygeplejersker samt social- og sundhedsarbejdere i årene fremover. 

Kollektiv trafik er glemt

Økonomiaftalen beskæftiger sig stort set ikke med de områder i regionerne, der ligger ud over sygehusene.

SF, der ellers støtter aftalen, kritiserer regeringen for at have glemt den kollektive trafik i aftalen.

– Regioner og kommuner har i årevis været tvunget til at skære ned på særligt busruter uden for de store byer. Jeg er skuffet over, at regeringen ikke har valgt at hjælpe regionerne med at starte en genopretning af den kollektive trafik, siger Anne Valentina Berthelsen, SF's transportordfører.

Et uddrag af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. sep. 2019 - 08:56   06. sep. 2019 - 09:38

Budget 2020

ur@arbejderen.dk
Økonomiaftale regionerne 2020

Hovedelementer i aftalen:

  • De samlede regionale udgifter til sundhed løftes med 1,5 milliard kroner i 2020.

  • 100 millioner kroner af det beløb gives som ekstra tilskud til det nye supersygehus Aarhus Universitetshospital, der har massive økonomiske problemer på grund af flytteomkostninger og effektiviseringskrav.

  • Der etableres en taskforce, som skal drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere ansatte får mulighed for at gå op i tid, og sygefravær nedbringes, samt at de ansattes kompetencer udnyttes bedst muligt. 

  • De regionale anlægsudgifter udgør 7,3 milliarder kroner i 2020. 

  • Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 millioner kroner i 2020.

  • Hent "Aftale om regionernes økonomi for 2020" (pdf)