30 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

Syge er overladt til uvisheden

Et år med reform af førtidspension

Syge er overladt til uvisheden

Førtidspensionsreformen har gjort det meget sværere at få førtidspension. Men det er også svært at få de ressourceforløb, som i stedet skulle hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet.

Unge med psykiske lidelser bliver i dag afvist, hvis de søger om førtidspension. I stedet skal de ud i de såkaldte ressourceforløb, men dem bliver der oprettet meget få af.
FOTO: Bax Lindhardt / Scanpix
1 af 1

Antallet af nye førtidspensionister er styrtdykket efter, at førtidspensionsreformen trådte i kraft for et år siden. 

I tredje kvartal af 2013 fik i alt 1042 personer tilkendt førtidspension mod næsten 3000 i samme kvartal året før, viser tal fra Ankestyrelsen. Det er et fald på 65 procent.

Hvis man sammenligner andet kvartal 2013 med andet kvartal 2012, er faldet på 66 procent.

Det handlede jo om at spare penge allerede på finansloven for 2013.
Nadia Buchard, Scleroseforeningen

Dermed er det lykkedes for regeringen, at få bremset grundigt op for tilgangen af nye førtidspensionister. 

Da reformen blev vedtaget den 19. december 2012, skete det med argumentet om, at mennesker med fysisk eller psykisk sygdom eller andre problemer i stedet for at få en førtidspension skal have en helhedsorienteret indsats, som kan bringe dem ind på arbejdsmarkedet. 

Kritik fra Gigtforeningen

Et middel til det skulle være de såkaldte ressourceforløb, som skal indrettes efter den enkelte persons behov og kan indeholde tiltag i forhold til behandling, uddannelse, virksomhedspraktik eller andet. 

Regeringen forventede, at der ville blive oprettet 14.600 ressourceforløb i løbet af 2013. Men tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der kun blev oprettet godt 1500 ressourceforløb samlet set på landsplan sidste år.

Det betyder, at en gruppe syge mennesker står uden at kunne få hverken førtidspension eller den støttende indsats, som skulle skabe bedring i deres situation, konstaterer Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

- Det er dybt uretfærdigt, at man strammer med den ene hånd og lader den anden hånd blive i lommen. En reform, der er målrettet syge og mennesker med handicap, skal naturligvis koordineres, så tiltag, der sikrer den enkelte i forhold til arbejdsliv og økonomi, gennemføres samtidig med reformens stramninger, siger Lene Witte. 

Hun mener, at regeringen nu må få kommunerne til at leve op til deres ansvar. 

Kommunerne forsvarer sig med, at det udtrykkeligt står i den nye lov, at alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen skal være udtømt, før borgeren tilbydes et ressourceforløb. 

- En stor del af dem, der var forventet at være i ressourceforløb, tilbydes noget andet i regi af beskæftigelseslovgivningen. Nogle tilbydes et fleksjob på få timer og andre en tværfaglig indsats i kontanthjælpssystemet, siger Erik Nielsen, formand for Kommunernes Landsforening. 

Mange advarede

Netop den præcisering i loven med, at alt skal være prøvet af, før der ses på muligheden for et ressourceforløb, blev inden vedtagelse af førtidspensionsreformen kraftigt kritiseret af både patientorganisationer og fagforeninger.

Blandt andet Socialrådgiverforeningen og Danske Handicaporganisationer påpegede i deres høringssvar, at ressourceforløb burde igangsættes hurtigt for at sikre den helt rigtige indsats i forhold til den enkelte person.

Men regeringen afviste at ændre loven.

Blandt dem, som advarede, var også Scleroseforeningen. Foreningens ledende socialrådgiver, Nadia Buchard, er ikke imponeret over de relativt få ressourceforløb, hun indtil videre har set hos foreningens medlemmer. 

- De eksempler, vi indtil nu har set på ressourceforløb, har været indholdsmæssigt tynde. Man står undrende tilbage og siger til sig selv, at det ikke vil ændre på noget som helst i forhold til de her mennesker. Man får indtryk af, at de bliver sendt i ressourceforløb, fordi man ikke vil give dem en førtidspension, siger Nadia Buchard. 

Udover at det er blevet langt sværere at få tilkendt en førtidspension, oplever hun også, at grænserne for, hvornår man kan få fleksjob, har forrykket sig med førtidspensionsreformen. Det er blevet langt mere kompliceret på trods af, at kriterierne for tildelingen ikke er ændret.

- Selvom der er dokumentation hele vejen rundt for manglende arbejdsevne, bliver kommunerne ved og ved. Skruetvingen får en ekstra omgang. Grænsen for, hvornår nok er nok, har forrykket sig, konstaterer den ledende socialrådgiver. 

Hun retter en skarp kritik af regeringen for at have gennemført reformen med så kort varsel, at ingen kan blive overrasket over, at kommunerne har problemer med at få det til at fungere.

- Dengang anbefalede vi sammen med mange andre at udskyde igangsættelsen af reformen med i det mindste et halvt år, men det ville regeringen ikke. Det handlede jo om at spare penge allerede på finansloven for 2013, understreger Nadia Buchard.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jan. 2014 - 10:00   18. mar. 2014 - 13:58

Status

ur@arbejderen.dk
Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.

  • Evaluering af reformen skal være afsluttet i starten af 2018.