10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Studerende får ny høring om omstridt målplan

Effekt af blokade

Studerende får ny høring om omstridt målplan

Efter en månedlang blokade er det lykkedes for de studerende på humaniora på Københavns Universitet at få en ny høring om den målplan, der er stridens kerne.

Fra de studerendes aktion foran Københavns Universitet i forbindelse med årsfesten den 8. november.
FOTO: Niels Gether Nielsen
1 af 1

På femte uge blokerer studerende på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet ledelsens kontorer.

Det er hårdt at blokere i en måned. Men det betyder meget, at vi nu begynder at se frugten af vores arbejde.
Sidsel Vedel, HUMrådet

De noterer sig nu, at den langvarige protest begynder at give resultat. Ledelsen på fakultetet har efter en række forhandlingsmøder med de studerende sagt ja til at genåbne høringen om den målplan, der er stridens kerne.

– Det ser vi som en stor sejr. I starten af vores blokade sagde ledelsen, at det ikke ville komme på tale at genåbne høringen, siger Sidsel Vedel, der er formand for HUMrådet på Københavns Universitet.

Alternativ plan

Det alternative forslag til målplan, som de studerende har lavet sammen med underviserne i fakultetets akademiske råd, kommer til at danne udgangspunkt for høringen.

I det alternative forslag står der intet om sammenlægninger af fag eller om obligatoriske stordriftskurser. Netop de to elementer i dekanens målplan for 2020-2023 er de studerende stærkt utilfredse med.

Der er allerede sket mange sammenlægninger af mindre fag på fakultetet. De studerende frygter, at det nu er fag som engelsk, tysk, fransk og spansk, der står overfor at blive sammenlagt. 

Med stordriftskurserne er der lagt op til, at hundredvis af studerende kan undervises sammen ved kæmpestore forelæsninger.

Både fagsammenlægninger og stordriftskurser vil efter de studerendes mening udvande fagligheden og betyde et alvorligt tab af specialiseret viden.

>> LÆS OGSÅ: Studerende blokerer ledelseskontorer på Københavns Universitet

På tirsdag mødes ledelsen med det akademiske råd, hvor de studerende også er med, samt fakultetets samarbejdsudvalg til en drøftelse af, hvordan den nye høringsproces skal gennemføres.

Meldingen om en ny høring har givet tiltrængt gejst på den langvarige blokade, fortæller Sidsel Vedel.

– Det er jo hårdt at blokere i en måned. Men det betyder meget, at vi nu begynder at se frugten af vores arbejde, siger hun.

Over 80 organisationer og foreninger har nu sendt støtteerklæringer til blokadevagterne.

Strid om mægler

De studerende har de sidste uger arbejdet på at finde en ekspert, der kunne mægle i konflikten med dekan Jesper Kallestrup og den øvrige ledelse.

I første omgang foreslog de en erfaren mægler fra Dansk Magisterforening.

>> LÆS OGSÅ: Studerende har udvidet blokaden på Københavns Universitet

– Det blev afvist med, at vores fagforening ikke kunne være neutral. Men Dansk Magisterforening organiserer jo også ledere, så det er også ledelsens forening. Jeg er sikker på, at en mægler fra foreningen ville være i stand til at være professionel, erklærer Sidsel Vedel.

Ledelsen foreslog i stedet en mægler fra Center for Konfliktløsning. Det blev afvist af de studerende.

– Vi har haft en dialog med centret for at høre, hvilken form for mægling de tilbyder. De oplyser, at deres ekspertise ligger i forhold til heling af personlige relationer. Men det her er jo en politisk konflikt, der kræver en mægler, der er vant til at arbejde med den slags sager, siger Sidsel Vedel.

Derefter foreslog de studerende advokat Knud Foldschack som mægler i konflikten. Han fungerede med held som mægler mellem de studerende og ledelsen på Campus Carlsberg tilbage i 2017, hvor de studerende gennemførte en langvarig blokade i protest mod studieforholdene.

>> LÆS OGSÅ: Studerende begraver lukningstruede fag

Det forslag blev afvist af ledelsen.

– Aftalen var, at vi for at få en god dialog mellem HUMrådet og dekanatet sammen skulle blive enige om en neutral konfliktmægler. Det er der ikke tale om, når HUMrådet melder offentligt ud på deres facebookside, at Knud Foldschack skal agere mægler for dem. Der skal selvfølgelig være enighed om valget af mægler, har dekan Jesper Kallestrup udtalt til Magisterbladet.

Overfor de studerende gav dekanen ifølge Sidsel Vedel en anden forklaring på afslaget.

– På et forhandlingsmøde med ledelsen sagde de, at de ikke kunne acceptere Knud Foldschack, fordi han for 12 år siden har været advokat for Ungdomshuset og derfor vil være partisk. Vi har foreslået Foldschack, fordi han er en dygtig mægler med stor erfaring. Men ledelsen angriber hans evne til at være neutral som mægler, konstaterer Sidsel Vedel.

>> LÆS OGSÅ: Studerende i kamp for det faglige niveau

Nu har de studerende i stedet foreslået et mæglerteam bestående af to mæglere, hvoraf den ene er valgt af de studerende og den anden af ledelsen. Det forslag har de endnu ikke fået et endeligt svar fra ledelsen på.

Mange års nedskæringer

Når de studerende har reageret så kraftigt på dekanens målplan, hænger det sammen med mange års nedskæringer, hvor fag er blevet lagt sammen, undervisningstiden er blevet beskåret, og der er blevet fyret mange undervisere.

De studerende på humaniora er nede på kun at have 12 timers undervisning om ugen på bachelor og otte timer om ugen på kandidaten. 

Trussel om nye nedskæringer

Der kan være nye nedskæringer på vej næste år, hvis ikke det lykkes for regeringens støttepartier i de igangværende finanslovsforhandlinger at få fjernet planen om at spare 290 millioner kroner på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser til næste år.

De to områder har siden 2010 fået en midlertidig takstforhøjelse, efter at en Deloitte-rapport konkluderede, at både humaniora og samfundsvidenskab var underfinansierede i forhold til andre uddannelser.

Men den socialdemokratiske regering lægger ikke op til at forlænge takstforhøjelsen i sit forslag til finanslov.

Aalborg lukker fag

Det er ikke kun på Københavns Universitet, at de små fag er truet af sparekniven.

Ledelsen på Aalborg Universitet har lige meddelt, at fra næste år bliver begge uddannelserne i tysk og den ene uddannelse i spansk nedlagt. Det sker med henvisning til et lavt antal studerende.

– Der er ingen tvivl om, at der er et strukturelt problem i uddannelsessystemet i forhold til at få flere unge til at vælge en sproguddannelse og ikke mindst i forhold til at vælge tysk. Det er ærgerligt, for jeg tror på, at der i fremtiden bliver en efterspørgsel på medarbejdere, der kan begå sig på fremmedsprog på et højt niveau, siger Henrik Halkier, dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. nov. 2019 - 10:43   26. nov. 2019 - 14:38

Uddannelse

ur@arbejderen.dk