19 Oct 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Stor social ulighed i sundhed

Sygehusansatte oplever skævhed

Stor social ulighed i sundhed

Den veluddannede, ressourcestærke patient får i mange tilfælde en mere optimal behandling på sygehuset, end den ufaglærte med et dårligt socialt netværk, viser ny undersøgelse.

FOTO: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Sygeplejersker, læger og SOSU-assistenter oplever stor social ulighed i det danske sundhedsvæsen, viser en ny undersøgelse.

I et presset sundhedsvæsen får de patienter og pårørende, der råber højest, også den bedste behandling.
Theis Liebach Smedegaard, sygeplejerske

I de tre faggrupper er det hele 77 procent, der svarer, at patienternes forskellige forudsætninger og ressourcer har betydning for, om de får det maksimale udbytte af pleje og behandling.

Næsten 5000 har deltaget i undersøgelsen, der er lavet af Dansk Sygeplejeråd, FOA og Lægeforeningen.

Mere end hver femte fortæller, at de i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at tilpasse pleje og behandling til den enkelte patient.

– Uligheden i danskernes sundhed er vokset gennem årene. Den udvikling skal vendes. For at sikre større lighed i sundheden, bliver vi nødt til at behandle og pleje borgerne forskelligt. Det er ikke den samme indsats, der skal gøres for at forebygge slidgigt hos rengøringsassistenten og hos juristen, siger Karen Stæhr, formand for FOA's Social- og Sundhedssektor.

Mangel på tid

Mangel på tid er den største hindring i at tilpasse pleje og behandling til den enkelte patients behov. 67 procent af deltagerne i undersøgelsen peger på det som den største barrierer i forhold til en mere individuel indsats i forhold til den enkelte patient. 

>> LÆS OGSÅ: Bemanding på sygehuse er helt i bund

39 procent ser tidskrævende IT-systemer som en hindring for at tilpasse pleje og behandling, mens 36 procent peger på de mange registreringskrav.

Theis Liebach Smedegaard er sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Han oplever til daglig den sociale ulighed.

– Der er stor forskel, på de muligheder den velhavende, veluddannede og ressourcestærke Frederiksbergfrue og den udsatte mand fra Bispebjerg har for at navigere i sundhedssystemet og tackle deres egen sygdom, siger Theis Liebach Smedegaard.

Han fortæller om en ældre mand med hjertesvigt, der bliver indlagt ret ofte på afdelingen. Han må kun drikke to liter om dagen, mere væske end det ophober sig i kroppen og kan sætte sig i lungerne, så man har svært ved at få luft. Han har ikke et socialt netværk, der kan støtte ham i at klare sygdommen.

– Men hvis vi havde ressourcer til at ringe jævnligt til ham, høre hvordan det går og vejlede ham, kunne vi måske undgå nogle indlæggelser og give ham en bedre livskvalitet, forklarer Theis Liebach Smedegaard.

Er mere syge

Han understreger, at de ansatte prøver at møde alle patienter åbent og sikre en god og individuelt tilpasset behandling og pleje, men at det kan være svært i en presset hverdag.

– Ressourcestærke patienter med lang uddannelse er bedre til at kræve deres ret og selv søge information. Og i et presset sundhedsvæsen får de patienter og pårørende, der råber højest, også den bedste behandling, selvom vi gør, alt hvad vi kan, for at give alle den bedste behandling, siger Theis Liebach Smedegaard.

Han oplever især, at socialt udsatte samt indvandrere og flygtninge, der taler dårligt dansk, kommer i klemme i systemet. 

>> LÆS OGSÅ: Alarmerende ulighed i sundhed

For nyligt viste en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet lavede, at 66 procent af alle socialt udsatte er ramt af langvarig sygdom. Det er næsten dobbelt så mange som i den øvrige befolkning. Undersøgelsen viste også, at der ikke er sket nogen mærkbar forbedring af socialt udsattes sundhed og trivsel i løbet af de sidste 10 år.

20. jun. 2018 - 08:31   20. jun. 2018 - 08:40

Sygehuse

ur@arbejderen.dk