19 Jul 2018  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Stor gruppe unge uden uddannelse eller arbejde

Tung social arv

Stor gruppe unge uden uddannelse eller arbejde

Børn, der vokser op med forældre på overførselsindkomst, har stor risiko for selv at ende udenfor arbejdsmarkedet. På nogen måder er Danmark ikke bedre end USA til at bryde den sociale arv.

Modelfoto
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Mere end end hver tyvende ung mellem 18 og 29 år har hverken uddannelse eller arbejde, viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden baseret på tal fra 2014.

De unge har ikke et billede af, at det normale er at have arbejde.
Mudi Jarkass, Fritidsakademiet

På Ulighedens Topmøde, der blev afholdt i tirsdags, satte tænketanken Cevea fokus på gruppen af udsatte unge, der typisk har forældre, der står udenfor arbejdsmarkedet.

Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwoolfonden, fremhæver i sit oplæg på topmødet, at Danmark på nogen måder ikke er bedre end USA til at bryde den sociale arv. 

>> LÆS OGSÅ: Millionnedskæring rammer udsatte unge

– Der vil være god økonomi i at løfte den her gruppe af udsatte unge. Hvis vi hvert år kunne løfte 5000 unge ud af udsathed, ville det give 15 milliarder kroner årligt til velfærdsstaten, siger Jan Rose Skaksen og understreger samtidig, at den økonomiske synsvinkel jo ikke er den vigtigste.

Får unge i gang

Mudi Jarkass arbejder hver dag med at hjælpe udsatte unge ud af udsathed. Han er leder af den socialøkonomiske virksomhed Fritidsakademiet. 

– Vi arbejder med at gøre unge fra udsatte boligområder arbejdsmarkedsparate. Mange har forældre, der er på overførselsindkomst, og som i mange år eller aldrig har haft et arbejde. De unge har ikke et billede af, at det normale er at have arbejde. Og de ved ikke, hvad det kræver at arbejde, hvad kollegaerne og chefen forventer, hvordan man skriver og afleverer en ansøgning og så videre, siger Mudi Jarkass.

>> LÆS OGSÅ: Vi skal stoppe banderne

Fritidsakademiet griber fat i de udsatte unge og lærer dem de helt grundlæggende ting om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Det sker gennem konkret praksis. De unge bliver opdelt i hold på fem med en gruppeleder, og så kommer de ud og løser konkrete opgaver med for eksempel at rydde op efter festivaler eller være med til at passe grønne områder.

– Vores erfaring er, at det er vigtigt, at de unge arbejder i hold, så de oplever et kollegialt fællesskab. Der sker en markant udvikling blandt de her unge. De vokser, når de får et klap på skulderen og kan klare en opgave. Første gang, de får løn, og kan bruge deres nye mastercard er et stort øjeblik, fortæller Mudi Jarkass.

Ramt af kontanthjælpsloftet

De unge får overenskomstmæssig løn for deres arbejde. Det indgår som en vigtig del af projektet, at de lærer om reglerne på arbejdsmarkedet, overenskomstsystemet og betydningen af at være i fagforening og a-kasse.

– Vi arbejder i forhold til forældrene og opfordrer dem til at støtte de unge, rose dem og lade dem beholde deres løn. Men vi oplever unge, hvis forældre nu er ramt af kontanthjælpsloftet, som tidligere kunne beholde hele deres løn selv, men som nu må aflevere halvdelen derhjemme, fordi forældrene mister boligstøtte på grund af de unges indtægt, siger Mudi Jarkass.

Fritidsakademiet arbejder i forhold til Indre- og Ydre Nørrebro samt Urbanplanen på Amager.

Men den største andel af udsatte unge findes ikke i de store byer, påpeger Jan Rose Skaksen. Det er områder som Lolland, Bornholm, Vestsjælland og Nordjylland, der har flest udsatte unge i forhold til indbyggertal. 

Kritik af investerings-logik

Både Jan Rose Saksen og flere andre af oplægsholderne på Ulighedens Topmøde fremhæver, at det økonomisk set kan betale sig at lave sociale investeringer. Men en af oplægsholderne advarer mod den såkaldte investerings-tankegang.

– Man kan godt stille spørgsmålstegn ved den investerings-logik, der i stigende grad præger debatten. Jeg er sikker på, at det er en god investering at lave tidlige indsatser, men hvad nu, hvis det økonomisk set ikke kan betale sig at støtte for eksempel handicappede børn, siger Morten Hulvej Rod, centerchef hos Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og unge (NUBU) i sit oplæg på topmødet.

– Der er nogle sorteringsmekanismer indbygget i investerings-logikken, som vi skal være på vagt overfor, advarer han.

>> LÆS OGSÅ: Kan SØM skrue på den sociale indsats

08. dec. 2017 - 08:05   08. dec. 2017 - 08:10

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Ulighedens Topmøde
  • Centrum-venstre tænketanken Cevea har siden 2011 hvert år afholdt Ulighedens Topmøde.
  • Temaet for årets topmøde var "Fattige børn i et rigt land". Det blev afholdt den 5. december hos HK København og arrangeret i samarbejde med BUPL, Danmarks Lærerforening, LO og FTF.
  • Oplægsholdere var blandt andet Kristian Weise, Cevea; Torben Tranæs, VIVE; Gill Main, Leeds University; Jan Rose Skaksen, Rockwoolfonden; Mudi Jarkass, Fritidsakademiet; Tobias Stax, Børne- og Ungdomsforvaltningen København; Knud Aarup, Socialpolitisk Forening og Mads Roke Clausen, Mødrehjælpen