19 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Statsminister ønsker Europol-plus aftale

Regering forhandler med EU

Statsminister ønsker Europol-plus aftale

De store diskussioner, der stadig ikke er taget, handler om, hvorvidt der er opbakning til, at Danmark skal søge parallelaftaler på flere dele af det strafferetlige samarbejde end Europol, påpeger Enhedslistens Pernille Skipper.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker. De to lovede så sent som den 11. december, at de ville respektere danskernes nej.
FOTO: Etienne Ansotte/European Union, 2015
1 af 1

Selv om vi ikke hører så meget om det, forhandler den danske regering stadig på livet løs med EU for at få en aftale, efter at danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet den 3. december sidste år. Det sker på trods af, at den nye forordning om Europol endnu ikke er endelig vedtaget.

Nej'et var kun få timer gammelt, da statsministeren luftede ideen om, at Danmark skulle gå med i et såkaldt "Europol-plus", der - udover Europol - også omfatter den europæiske efterforskningskendelse, det såkaldte PNR-registrering af flypassagerer, samt Eurojust, hvor de europæiske anklagemyndigheder samarbejder.

Hvorvidt det er en god ide at godkende en endelig aftale afhænger selvfølgelig af indholdet og i øvrigt den endelige vedtagelse af forordningen og dens indhold.
Pernille Skipper, Enhedslisten

Siden folkeafstemningen har partierne i Folketinget mødtes flere gange. Statsministeren har blandt andet redegjort for sit møde EU's præsident Donald Tusk og formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker den 11. december. Her lovede de tre, at de ville respektere det danske folks nej. Men statsministeren og de to EU-topfolk blev samtidig enige om at undersøge, om Danmark alligevel kan komme med i dele af EU's rets- og politisamarbejde. De vil forsøge at finde en afklaring inden udgangen af 2016.

Grønt lys til forhandlinger

Partierne har givet statsministeren grønt lys til at tage til Bruxelles og forhandle om en dansk tilknytning til Europol.

– Jeg mener ikke, at man kan sige, at nej’et den 3. december var et nej til Europol. Tværtimod pointerede flere nej-partier – og en fælles aftale mellem nej-partier og folkebevægelsen – at afstemningen ikke handlede om Europol-samarbejde. Det må vi stå ved, og derfor holder vi vores løfte om at støtte op om forhandlinger om en parallelaftale. Hvad det så ender med, må vi se på, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper til Arbejderen.

– På mødet mellem partilederne og statsministeren gav vi også vores støtte til at statsministeren indleder forhandlinger, men med det mandat, at vi også ligger vægt på retssikkerheden såvel som politisamarbejdets effektivitet, når vi skal vurdere en endelig aftale.

Har du en holdning til, at der bliver lagt op til, at Danmark skal være med i et Europol, som vi reelt ikke kender indholdet af, fordi forordningen ikke er vedtaget endnu?

– Enhedslisten lovede gentagne gange under valgkampen op mod afstemningen, at vi ville støtte op om forhandlinger af en parallelaftale om Europol. Det gør vi også nu, selvfølgelig. Men hvorvidt det er en god ide at godkende en endelig aftale, afhænger selvfølgelig af indholdet af den aftale og i øvrigt den endelige vedtagelse af forordningen og dens indhold. 

Fifleri venter forude

Men folketingspolitikerne har endnu ikke taget hul på den store debat, om de skal forsøge at få danskerne med i de andre dele af EU's rets- og politisamarbejde, som befolkningen afviste den 3. december.

– De store diskussioner, der stadig ikke er taget, handler om, hvorvidt der er opbakning til, at Danmark skal søge parallelaftaler på flere dele af det strafferetlige samarbejde end Europol. Det har Enhedslisten klart meldt nej til. Det er ikke i nej’ets ånd nu at snige andre ting med ind ad bagvejen, eksempelvis samarbejde om retsakter, som konkret vil indebære retssikkerhedsmæssige problemer, eksempelvis efterforskningskendelsen. Derudover handler det om, hvorvidt en parallelaftale om Europol skal indebære, at vi deltager fuldt og helt i Europol. Begge disse diskussioner er udskudt til senere, forklarer Pernille Skipper.

Næste skridt er, at regeringen indkalder partiernes EU-ordførere og partiledere til forhandlinger i Udenrigsministeriet for at få en debat af de andre retsakter, som regeringen vil have Danmark med i.

EU-ordførerne fra samtlige Folketingets partier skulle have mødtes med statsministeren i tirsdags. Men det blev udskudt på grund af debatten i folketingssalen om asylstramningerne. Nu ventes ordførerne at blive indkaldt i løbet af næste uge. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jan. 2016 - 13:32   28. jan. 2016 - 07:15

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk
Aftalen om Danmark og Europol
  • Dansk politi får fortsat adgang til alle oplysninger i Europols database Europol Information System (EIS) døgnet rundt.
  • Danmark kan uden videre indhente oplysninger fra EIS-registret, uden at vi – som Norge – skal komme med et formål og en begrundelse.
  • Danmark kan fortsat udstationere politifolk i Europol, såkaldte forbindelsesofficerer. Og Europol forpligter sig til at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark.
  • De dansktalende politifolk, som skal søge i Europols registre, skal ikke længere være ansat af Rigspolitiet, men af Europol, men lønnen betales af Danmark. Betjentene kan sidde i Europols hovedkvarter i Haag eller hos Rigspolitiet i København.
  • Danmark får fremover observatørstatus i Europols bestyrelse – uden stemmeret, men med taleret.
  • Danmark får fortsat adgang til Europols strategiske analyser og rapporter fra Europols registre.
  • Danmark må ikke melde sig ud af Schengen-samarbejdet, som håndhæver EU's ydre grænser. Schengen-samarbejdet registrerer alle asylansøgere med fingeraftryk.
  • Hvert år skal der gøres status over dansk politis forhold til Europol og overvejes, om aftalen skal ændres.
  • Aftalen betyder, at Danmark ikke længere er medlem af Europol, når politisamarbejdet bliver overstatsligt den 1. maj 2017, og Europol-forordningen, der gør Europol overstatsligt, gælder ikke for Danmark. I stedet har Danmark fået en mellemstatslig aftale med Europol om et "operationelt og strategisk samarbejde".
  • Men aftalen er heller ikke mere mellemstatslig, end det fortsat er EU-domstolen, der har det sidste ord. Aftalen slår fast, at det er op til EU-domstolen at fortolke, om Danmark overholder aftalen, herunder også at tage stilling i sager, hvor der er tvivl om udlevering af personoplysninger mellem Danmark og Europol. Danmark får ikke lov til at deltage i den parlamentariske kontrol af Europol.
  • Aftalen åbner op for en vidtgående udveksling af dybt personfølsomme oplysninger. Der står direkte i aftalen, at Europol og Danmark kan udveksle oplysninger om "... race eller etnisk oprindelse, politiske holdninger eller religiøs eller filosofisk overbevisning eller medlemskab af en fagforening, genetiske data eller data om en persons sundhed eller sexliv", hvis det er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe kriminalitet.
  • Samtlige EU-lande kan få adgang til de oplysninger, som Danmark videregiver til Europol. Det betyder, at lande som Rumænien, Bulgarien og andre korruptionsplagede lande kan få oplysninger om danske statsborgere.
  • Oplysningerne kan også videresendes til lande udenfor EU og til "internationale organisationer", hvis Danmark giver sit samtykke.