18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Støttepartier kræver flere penge til finanslov

Store forventninger til ny regering

Støttepartier kræver flere penge til finanslov

Både Enhedslisten og SF peger på, at der skal afsættes flere penge til finansloven for at komme i mål med både den grønne omstilling og minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Minimumsnormeringer i daginstitutionerne var en klar dagsorden under valgkampen, og en gruppe forældre aktionerede ved Folketingets åbning.
FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
1 af 1

– Vi kommer ikke til at løse det hele, men vi kan sætte en retning.

Det var budskabet fra finansminister Nicolai Wammen, da han ondag fremlagde S-regeringens første udkast til finanslov.

I går hørte vi statsministeren tale om ’velfærden først’ og om ’et grønnere Danmark’. I dag ser vi så et forslag til finanslov, hvor der slet ikke er penge nok til begge dele.
Pernille Skipper, Enhedslisten

På trods af at finansministeren samtidig slog fast, at dansk økonomi står stærkt, og at regeringen forventer, at bruttonationalproduktet BNP vil vokse i et pænt tempo, så understregede Nicolai Wammen samtidig, at det er nødvendigt at prioritere.

– Man kan ikke få det hele på en gang. Pengene kan kun bruges en gang, sagde han.

Regeringen er klar over, at støttepartierne også har en række ønsker til finansloven og har derfor afsat en forhandlingspulje.

– Vi er en mindretalsregering, og derfor har vi afsat en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner. Den er ganske pæn, men vi er klar over, at den ikke kan ikke levere på alle de ønsker, som partierne har, lød det fra Nicolai Wammen.

>> LÆS OGSÅ: Statsminister vil skabe mere tillid

Vil have flere penge

At det er for få penge, er begge de to støttepartier, Enhedslisten og SF, enige i.

– Der skal findes flere penge, hvis vi for alvor skal kunne imødekomme folkekravet om minimumsnormeringer og i gang med at nå vores ambitiøse klimamålsætning allerede fra næste år. SF vil finde en socialt retfærdig finansiering til at øge ambitionsniveauet endnu mere. Det er klart, vi kan ikke nå hele vejen allerede næste år, men vi skal godt i gang, siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

– Vi skal i gang allerede med denne her finanslov. Det er godt, at regeringen lægger op til at bruge en del af forhandlingsreserven til børnene, men vi mener, at vi skal gøre kagen, vi forhandler om, større, siger hun.

Også Enhedslistens politisk ordfører, Pernille Skipper, efterlyser flere penge.

– I går hørte vi statsministeren tale om ’velfærden først’ og om ’et grønnere Danmark’. I dag ser vi så et forslag til finanslov, hvor der slet ikke er penge nok til begge dele. Det er simpelthen uacceptabelt, siger hun.

– Den første finanslov skal kunne mærkes på velfærden og måles på klimaregnskabet. Der skal være penge til minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling. Det vil ikke blive virkeligheden med det forslag, regeringen har fremlagt.

Hun understreger, at Enhedslisten har en masse ideer til, hvordan de kan få skruet op for ambitionerne.

– Vi går konstruktivt til forhandlingerne, også med finansieringsforslag, lyder det fra Pernille Skipper.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil skaffe flere penge til finanslov

Forventninger

Udenfor Christiansborg er der også store forventninger til, hvad de tre støttepartier kan få gennemført ved forhandlingsbordet.

– Regeringen afsætter i finanslovsforslaget en forhandlingsreserve på 2,1 milliard i 2020. Her forventer vi selvfølgelig, at regeringen efterkommer støttepartiernes krav om et milliardløft af folkeskolen, siger formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Formanden for BUPL, Elisa Rimpler, er skuffet over regeringens udspil til en ny finanslov. I aftalepapiret mellem regeringen og de tre støttepartier blev der lovet lovbundne minimumsnormeringer og en ambitiøs børneplan.

– Regeringen blev stemt til magten på to klare vælgerdagsordener: Bedre normeringer i daginstitutionerne og klimaet. Nu skal børnene og klimaet så slås om en beskeden pengepulje, der i hvert fald ikke rækker til ambitiøse minimumsnormeringer, som for alvor kan mærkes, hverken næste år eller videre frem mod 2023, siger Elisa Rimpler.

BUPL-formanden har dog stor tillid til, at regeringens tre støttepartier i forbindelse med de kommende forhandlinger vil sikre, at der både kommer en lov om minimumsnormeringer, og at pengene følger med.

– Både SF, Enhedslisten og R er gået til valg på flere pædagoger og en ambitiøs lov om minimumsnormeringer. Og det var et meget markant krav fra vælgerne under valgkampen. Derfor har vi en rimelig forventning om, at vi får en lov, der gør en reel forskel, siger Elisa Rimpler.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Arbejdstilsyn og ledige

Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation øger regeringen det offentlige forbrug med 1,3 procent i 2020. Til sammenligning havde den tidligere regering ambitioner om en vækst på kun 0,4 procent. 

Selv om FH har mange roser til finanslovsudspillet, er der også ønsker til forhandlingsreserven. FH foreslår, at Arbejdstilsynet bliver styrket, og at indsatsen mod social dumping gøres permanent. 

– Efter mange års massive besparelser vil det koste 100 millioner kroner årligt at genoprette Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljø for effektivt at kunne værne om lønmodtagernes arbejdsliv og helbred. Den opgave skal løses, siger Lizette Risgaard.

Hun peger også på, at regeringens positive udmeldinger om, at endnu flere skal få fodfæste på arbejdsmarkedet, ikke for alvor slår igennem i finanslovforslaget.

– Vi skal investere i opkvalificering af ledige og udsatte, så endnu flere kan blive en del af arbejdsfællesskabet, lyder det fra FH-formanden.

3F's forbundsformand Per Christensen savner tilkendegivelser fra regeringen i forhold til til dagpenge:

– Partierne bag dagpengeaftalen fra 2015 har aftalt en evaluering, og vi har længe været mere end klar i 3F til at bidrage med dokumentation og løsningsforslag, så vi kan genopbygge tryghed for de ledige.

– Regeringens vilje til at gøre en ekstra indsats for de mest sårbare på arbejdsmarkedet bør også slå igennem i forhold til dagpengeordningen, siger Per Christensen.

>> LÆS OGSÅ: Aftale vil stadig give kommuner stram økonomi

Budgetlovens grænse

Mona Striib, formand for FOA, mener, at udspillet til finanslov har flere positive elementer, men der er stadig et godt stykke vej, før regeringen får fuld plade.

– Vi bevæger os i den rigtige retning. Ikke nødvendigvis i det tempo, som FOA kunne ønske. Men vi bevæger os i en god retning. Men når det er sagt, så håber jeg, at støttepartierne også er i stand til at presse regeringen til at gå endnu længere i den rigtige retning, siger Mona Striib.

FOA peger på, at hvis den økonomiske ramme skal udvides, kan det ske ved at hæve udgiftslofterne for 2020, så de går op til budgetlovens grænse på 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Det vil i 2020 give cirka 11 milliarder kroner ekstra.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2019 - 17:00   02. okt. 2019 - 17:07

Finanslov

bi@arbejderen.dk
Forslag til finanslov for 2020

Finansminister Nicolai Wammen fremlagde den 2. oktober 2019 regeringens forslag til finanslov.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Nye initiativer

Regeringen vil 

  • afsætte 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt i 2021-2023 til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker fra 2021.

  • bruge cirka 1,3 milliarder kroner på socialområdet mellem 2020 og 2023. Herunder går 500 millioner kroner til et midlertidigt børnetilskud til familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller på integrationsydelse.

  • droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelser, der siden 2016 har betydet årlige besparelser på to procent. Forslaget, som koster 700 millioner i 2020, tilfører ikke nye penge til uddannelsesområdet.

  • afsætte 168 millioner kroner til at videreføre kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne.

  • reservere 50 millioner kroner samlet set for perioden 2020-2023 til at understøtte, at lukningstruede VUC-afdelinger kan fortsætte.

  • afsætte 1,2 milliarder til politi og anklagemyndighed, som skal videreføre tidligere aftaler.

  • afsætte 1,5 milliarder kroner i 2020 til genopretning af skattevæsenet samt 150 millioner kroner til etablering af et nyt kontrolskattecenter.

  • afsætte 147 millioner kroner til en kommende jernbane over Vestfyn.

  • prioritere 1 milliard kroner fra forskningsfonden til ny grøn forskning.

  • afsætte 2,1 milliarder kroner til en forhandlingsreserve til blandt andet velfærd, minimumsnormeringer, grøn omstilling.

Finansiering af finanslovens nye initiativer

  • Tilbagerulning af lempelser vedrørende bo- og gaveafgift. 


  • Fastholdelse af skat på fri telefon. 


  • Fastholdelse af loft i aktiesparekonto. 


  • Justering af tobaksafgift. 


  • Fordobling af plastikafgift. 


  • Forlængelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode. 


  • Udvalgte tilbagerulninger af VLAK-tiltag, blandt andet reducere tilskuddet til friskoler til niveauet i 2015 på 71 procent 
samt stoppe etablering af et udrejsecenter på Lindholm.

Kilde: Velfærd først – finanslovsforslag 2020