12 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 7 °C

Spidskandidat: EU-modstand kan ikke overlades til partierne

Brug for tværpolitisk bevægelse

Spidskandidat: EU-modstand kan ikke overlades til partierne

Det vil være et voldsomt tilbageskridt for alle EU-modstandere og kritikere, hvis den tværpolitiske EU-modstand mister sin plads i EU-parlamentet, fastslår to af Folkebevægelsen mod EU's kandidater til EU-valget.

FOTO: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
1 af 1

Som en tværpolitisk bevægelse, der samler EU-modstandere og kritikere af vidt forskellig politisk observans, spiller Folkebevægelsen mod EU en vigtig rolle, der ikke kan erstattes af noget politisk parti, fastslår to af bevægelsens kandidater til EU-valget på søndag.

Uden en tværpolitisk modstanderbevægelse vil det være svært at vinde den næste EU-afstemning i Danmark.
Lave Knud Broch

– Det er helt afgørende, at vi har en tværpolitisk bevægelse som Folkebevægelsen mod EU repræsenteret i EU-parlamentet. Hvis Folkebevægelsen ryger ud af Parlamentet, vil det være en kæmpemæssig katastrofe for EU-modstanderne i både Danmark og andre EU-lande, siger Lave Knud Broch, der er medlem af Radikale og nummer to på Folkebevægelsens kandidatliste.

Helt konkret peger han på, at det uden en tværpolitisk modstanderbevægelse vil være svært at vinde den næste EU-afstemning i Danmark, som tegner til at komme til at handle om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Venstre og andre partier har åbent erklæret, at de ønsker en sådan afstemning.

– Vi så den betydning, Folkebevægelsen mod EU havde ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015. Der var tre partier, der anbefalede et nej ligesom Folkebevægelsen. Det var Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Men de partier alene kunne ikke skaffe et flertal, tværtimod ville de skræmme nogle vælgere med andet politisk ståsted væk. Men Folkebevægelsen kunne samle nej-sigerne og sikre en argumentation, som et flertal af danskerne var enige i, uden at blande partipolitik ind i det, forklarer Lave Knud Broch.

>> LÆS OGSÅ: EU-modstandens stemme gør en forskel i Bruxelles

– Det er helt afgørende, at vi har en tværpolitisk modstanderbevægelse, ellers vil der gå partipolitik i EU-debatten. Partier vil altid spekulere i, om det nu vil være strategisk smartere at nedtone EU-kritikken, for eksempel hvis de har mulighed for at komme i regering. Vi har set mange eksempler i både Danmark og andre lande på, at når EU-modstanden og kritikken overlades til partierne, så falder de af på den og begynder i stedet at tale om at reformere EU, tilføjer han.

Samler EU-modstanderne

I dag er situationen den, at stort set alle danske partier er EU-tilhængere og mener, at det er muligt at reformere EU. Men alle partier har fortsat medlemmer og vælgere, der er EU-modstandere eller -kritikere. Folkebevægelsen mod EU giver dem et sted at sætte deres kryds, når der er EU-valg, understreger Jørgen Grøn, der også er kandidat for Folkebevægelsen mod EU.

– Folkebevægelsen rummer personer med forskellige politiske holdninger. Bevægelsen formår at samle de EU-modstandere, der er i mindretal i de forskellige politiske partier, siger Jørgen Grøn.

Han har selv været medlem af SF gennem 42 år, men blev tidligere på året ekskluderet, fordi han stillede op som kandidat for Folkebevægelsen.

SF var i sin tid med til at stifte Folkebevægelsen mod EU, men er i en glidende proces blevet stadig mere begejstret for EU. I dag er der altså ikke længere plads til en EU-modstander som Jørgen Grøn i partiet.

– Jeg har det dårligt med, at jeg nu er smidt ud. Men jeg vil ikke gå på kompromis med mine holdninger. Det er vigtigt, at vi har Folkebevægelsen i Parlamentet til at kæmpe imod, at der overføres mere magt til EU, og tage den diskussion om, at vi skal ud af EU, som ingen andre tager, fastslår den tidligere SF'er, der ved eksklusionen var formand for SF Nordjylland og tidligere har været byrådsmedlem i Hobro.

– I dag er det store flertal af SF's medlemmer tilhængere af EU. Men der er stadig mange SF'ere, der er kritiske overfor EU eller er deciderede modstandere. Der er for eksempel en SF'er, der fører valgkamp for mig i øjeblikket, tilføjer han.

Bred kandidatliste

Folkebevægelsens kandidatliste spænder bredt politisk set. Ud over medlemmer af Radikale og en tidligere SF'er er der medlemmer af Enhedslisten, Retsforbundet og Kommunistisk Parti, et tidligere medlem af Liberal Alliance, og en række folk uden partitilhørsforhold der spænder lige fra borgerlige til venstrefløjen.

Det fungerer, fordi alle kandidaterne stiller op på Folkebevægelsens grundlag, der bygger på fire grundlæggende værdier: Et levende folkestyre og demokrati, et bæredygtigt miljø og klima, den nordiske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel samt et globalt udsyn.

– Det er centrale spørgsmål, som vi kan samles om på tværs af alle partipolitiske holdninger. Vi oplever i dag, hvordan EU undergraver vores demokrati, velfærd, miljø og andre vigtige spørgsmål, siger Lave Knud Broch.

Hans eget parti Radikale er meget EU-begejstret, men rummer også en gruppe EU-modstandere og -kritikere. Omkring 100 er medlemmer af Radikalt EU-kritisk Netværk. 

– Men der er langt flere EU-modstandere og kritikere i partiet end dem i netværket. De har det svært i øjeblikket, hvor vores parti kræver afskaffelse af EU-forbeholdene. Samtidig viser meningsmålinger, at omkring 30-40 procent af de radikale vælgere foretrækker et nordisk forbund fremfor EU-medlemskab, siger Lave Knud Broch.

Valgkamp på fuld tid

Han brænder så meget for Folkebevægelsen mod EU, at han har sagt sit job op for at kunne føre en knap to måneder lang intensiv valgkampagne, hvor han har rejst rundt i hele landet. I al den tid lever han af penge, han har sparet op. 

I disse dage får den radikale EU-modstander hjælp til sin kampagne fra irske EU-modstandere. De bekymrer sig nemlig også for, om Folkebevægelsen bliver genvalgt. EU-modstanderbevægelsen i Irland har ikke selv et medlem af Parlamentet.

– Det betyder, at de ikke får de samme informationer som os, der er til stede i Parlamentet. Og de har heller ikke de samme midler til at tage kampen op mod EU, siger Lave Knud Broch.

I dag gør den danske Folkebevægelse et stort arbejde for at støtte EU-modstanderbevægelserne i andre lande og spiller også en vigtig rolle i Team, det europæiske netværk for EU-modstandere. Også derfor er det vigtigt at bevare Folkebevægelsen i EU-parlamentet, understreger han. 

– Det er helt afgørende, at vi har Folkebevægelsen som en vagthund i EU-parlamentet, så vi kan hive information ud om, hvad der sker i EU, og arbejde mod, at EU får mere magt. Ryger Folkebevægelsen ud, vil vi miste retten til at være med i tv-debatter om EU og miste økonomiske ressourcer til vores arbejde. EU-modstanden vil være slået ud af banen de næste fem år og vil skulle bruge mange kræfter på at samle underskrifter for at kunne stille op igen, konstaterer Lave Knud Broch.

Selv er han på gaden frem til på søndag klokken 18 for at sikre Folkebevægelsen et godt valg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. maj. 2019 - 11:34   21. maj. 2019 - 16:18

EU-valg 2019

ur@arbejderen.dk
Folkebevægelsen mod EU
  • Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
  • Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972.
  • Bevægelsen har i dag cirka 3300 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
  • 20 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer.
  • Ved valget til EU-parlamentet 26. maj 2019 fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne. 102.101 vælgere satte deres kryds ved Liste N. Det var ikke nok til at sikre et mandat. Derfor vil Folkebevægelsen ikke være repræsenteret i EU-parlamentet de kommende fem år.
  • Ved valget i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne.