04 Dec 2020  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Spaniensfrivillige mindet ved stemningsfyldt højtidelighed

Årlig mindehøjtidelighed

Spaniensfrivillige mindet ved stemningsfyldt højtidelighed

Fremmødet ved årets mindehøjtidelighed for de danskere, som faldt i kampen mod fascismen under Franco-styret i Spanien, var stort. I år var der særlig fokus på de danske søfolk, der mistede livet.

Morten Bach, ITF inspektør, fortalte om de danske søfolks betydning i kampen mod Francos fascistiske styre.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Dette års højtideligholdelse af mindet om de danskere, som gav deres liv mod Franco- fascismen i den spanske borgerkrig i 1936-39, blev en ekstraordinær stemningsfuld begivenhed.

De søfyrbødere og søfolk, der kom hjem, blev ofte retsforfulgt af den danske stat, som havde forbudt dansk deltagelse i borgerkrigen.
Morten Bach, ITF inspektør

Vejret viste sig fra sin smukkeste side, og efterårssolen skinnede på de 75 mennesker, der lørdag den 17. oktober havde fundet vejen til monumentet for de faldne spaniensfrivillige i Churchillparken i København. 

Allan Christiansen, formand for foreningen "Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-39", guidede med sikker hånd både nye og rutinerede deltagere gennem arrangementet.

Søfolkenes betydning for kampen mod fascismen

Hvert år fortælles der nye historier om de begivenheder, som danskerne var en del af. Dette års beretning blev givet af Morten Bach, som er konsulent i 3Fs transportgruppe og inspektør i det Internationale Transport Arbejderforbund ITF. Han sagde:

Tusinder af søfyrbødere og søfolk sejlede skibene til den spanske republiks havne ad farefulde ruter, og 1.100 søfolk kom ikke levende tilbage, fortalte Morten Bach
Aage Christensen

– Det er ikke tilfældigt, at søfyrbødernes fane er med i dag, for søfyrbøderne og sømændene spillede en helt central rolle i borgerkrigen, en rolle, som desværre er ved at gå i glemmebogen.

Morten Bach fortalte om sømændenes leder, Richard Jensen, som arbejdede for de kommunistiske partiers sammenslutning, Komintern. Han skaffede våben, ammunition og andre fornødenheder til de Internationale Brigader i Spanien og det var også Richard Jensen, der planlagde den farefuldte transport med illegale skibe, under Panamaflag.

– Tusinder af søfyrbødere og søfolk sejlede skibene til den spanske republiks havne ad farefulde ruter, og 1.100 søfolk kom ikke levende tilbage, fortalte Morten Bach og fortsatte:

– De, der kom hjem, blev ofte retsforfulgt af den danske stat, som havde forbudt dansk deltagelse i borgerkrigen, og mange af dem blev frihedskæmpere under besættelsen.

Aage Christensen

Aage Christensen

Han tilføjede, at blandt andet søfyrbødernes og sømændenes indsats for den spanske republik og i anden verdenskrig var med til at mildne andre landes syn på Danmarks rolle i krigen, så samarbejdspolitiken ikke kom til at stå alene.

Traditionen tro blev der sunget fællessange til minde om de faldne og sangene blev akkompagneret af hornorkestret Røde Horn, der stillede med hele 13 blæsere.

Allan Christiansen lagde efter Morten Bachs beretning en stor blomsterbuket i Den Spanske republiks farver - rød, gul og lilla - ved mindesmærket og arrangementet blev afsluttet med afsyngning af Internationale under Røde Horns akkompagnement.

Allan Christiansen, nummer to fra venstre, lagde en buket ved mindesmærket for de faldne danske Spaniensfrivillige.
Aage Christensen

De Internationale Brigader blev oprettet i den spanske by Albacete den 17. oktober 1936. Brigaderne skulle deltage i forsvaret af den spanske republik mod den fascistiske general Franco og hans tropper.

I årene 1936 til 1939 deltog omkring 40.000 internationale frivillige i den spanske borgerkrig på republikkens side, heraf omkring 500 danskere.

Hvert år afholder foreningen "Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-1939" en mindehøjtidelighed for de danskere, der satte livet ind for at stoppe fascismens fremmarch over hele Europa. Skulle den stoppes, var sidste udkald Spanien, hvor den spanske befolkning havde rejst sig til modstand mod det fascistiske kup ledt af blandt andre Franco med støtte fra storgodsejerne, industrikapitalen og ikke mindst den katolske kirke.

Aage Christensen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. okt. 2020 - 11:34   20. okt. 2020 - 11:03

Spaniensfrivillige

sb@arbejderen.dk
Den spanske borgerkrig
  • Fascistgeneralen Fransisco Franco leder i juli 1936 et væbnet oprør mod den folkevalgte regering af socialister, kommunister og republikanere. Fascisterne får under borgerkrigen hjælp fra det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien.
  • Fascisternes modstandere – Folkefronten – mobiliserer til forsvarskamp. De kan trække på anslået 32.000-35.000 frivillige fra 53 lande, især kommunister, som melder sig til de Internationale Brigader.
  • De erklærede demokratier – Frankrig og Storbritannien, holder sig helt udenfor. Sovjetunionen og Mexico er det eneste lande, der støtter Folkefronten.
  • I 1939 sejrer fascisterne militært og Franco kan sætte sig på magten som fascistisk diktator i spidsen for det eneste tilladte parti, Falangen. Han sidder på magten til sin død i 1975.

Kilder: Arbejderen, Morning Star, El País.