26 May 2019  

KBH: Overskyet, 11 °C

Spørg danskerne om eurostaten

Unionsmodstandere udfordrer ja-politikere:

Spørg danskerne om eurostaten

Danmarks fremtidige placering i EU er alt for vigtigt til at overlade til politikerne: Lad befolkningen svare på, om de er for eller imod EU's stadigt stigende centralisering, opfordrer Folkebevægelsen mod EU fra sit landsmøde.

I weekenden mødtes mere end 100 delegerede unionsmodstandere fra hele landet i Gladsaxe til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde for at styrke bevægelsen frem mod valget til EU-parlamentsvalget i 2014. Her er Søren Søndergaard på talerstolen.
FOTO: Niels Sigaard
I weekenden mødtes mere end 100 delegerede unionsmodstandere fra hele landet i Gladsaxe til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde for at styrke bevægelsen frem mod valget til EU-parlamentsvalget i 2014. Her er Søren Søndergaard på talerstolen.
FOTO: Niels Sigaard

Spørg befolkningen og lad danskerne bestemme, om Danmark skal være en del af det mere og mere centraliserede EU, som er under opbygning.

Sådan lød opfordringen fra Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i weekenden. De mere end 100 delegerede EU-modstandere fra hele landet kræver, at der i forbindelse med valget til EU-parlamentet 2014 bliver afholdt folkeafstemninger om finanspagten og enhver yderligere magtoverdragelse til EU.

- Der er behov for en afklaring: Skal Danmark være med i EU's eurostat, som er ved at blive etableret, hvor alle væsentlige beslutninger økonomiske beslutninger bliver truffet af EU. Lad os dog stemme om vi skal underlægge os finanspagten. Giv befolkningen  mulighed for at tage stilling: Danmarks placering i Europa og verden er alt for vigtig til at overlade til politikerne, lød opfordringen fra Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard.

Men Folkebevægelsen mod EU skal ikke begrænse sig til kun at kræve en folkeafstemning om EU's finanspagt af hensyn til demokratiet. Folkebevægelsen skal også gå i offensiven med økonomiske argumenter:

- EU tilhængerne ønsker ikke en demokratisk debat om finanspagten. De forsøger at tromle en dagsorden igennem, hvor de fortæller os, at det er en "økonomisk nødvendighed", at vi tilslutter os finanspagten. Derfor skal vi ikke bare slå ja-sigerne med argumentet om demokrati, men også med økonomiske argumenter, opfordrede Carl-Aage Jensen fra Amager-komitéen.

Han uddyber:

- Lad os tage handsken op og give ja-politikerne modstand, og møde dem med økonomiske argumenter. Vi skal vise folk, at der er andre veje at gå end EU's blinde kurs. En af grundene til at vi vandt afstemningen om EU's møntunion i 1992 var at en række faglige økonomer stod frem, satte spørgsmålstegn og udfordrede EU's økonomiske politik og ja-sigernes argumenter om at euroen var en økonomisk nødvendighed.

Valg i 2014

EU-modstanderne brugte weekendens landsmøde til at skue frem mod EU-parlamentsvalget i år 2014.

De gav hinanden håndslag på, at de vil rekruttere 1000 nye medlemmer, der kan være med til at sikre at endnu flere danskere sætter deres kryds på Liste N end de 170.000, som Folkebevægelsen fik ved valget i 2009. Herudover vil Folkebevægelsen indsamle mindst én million kroner til en valgfond.

- Landsmødet havde fokus på at opbygge organisationen. Vi skal allerede nu lægge grobunden for vores valgkampagne. Første skridt er at få aktiveret vores medlemmer, vores komitéer og de fagforeninger og partier, der har meldt sig ind i Folkebevægelsen, fortæller Karina Rohr Sørensen. Hun er aktiv i Folkebevægelsen, kandidat for Liste N og genvalgt til landsledelsen.

De mere end 100 delegerede fra hele landet gik i workshops for at finde på gode ideer til den kommende kampagne: I Jammerbugt driver Folkebevægelsen mod EU en lille butik "Lopper mod EU" med genbrugsting og derigennem har de fået råd til reklame-spots mod i den lokale biograf. Blandt de gode ideer var også en Liste-N sejltur til de danske øer, og en tegneserie om EU-systemet.

- Det er vigtigt, at medlemmerne får ejerskab til kampagnen. Hvis de selv får lov til at komme med gode ideer til den kommende kampagne, får de også lyst til at være aktive og selv være med til at føre ideerne ud i livet, fortæller Karina Rohr Sørensen.

429 nye medlemmer

Siden sidste landsmøde har Folkebevægelsen fået 429 nye medlemmer.

Modstanderne har ikke tænkt sig at vente på at valgkampen i 2014 går igang: Folkebevægelsen mod EU vil forsøge sætte fokus på EU ved det kommende valg til kommuner og regioner.

- Vi blander os ikke i, hvem folk stemmer på. Men vi har tænkt os at markere Folkebevægelsen. I dag er der en stram styring af kommunernes og regionernes økonomi og krav om at udgifter ikke må overstige indtægter. Det fører hvért år til nedskæringer, hvis der er underskud i kommunekassen. De strenge krav til de offentlige udgifter i kommuner og regioner skyldes at politikerne har besluttet, at de vil leve op til EU's stramme budgetkrav, forklarer Karina Rohr Sørensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2012 - 11:38   30. okt. 2012 - 20:25

Folkebevægelsen mod EU

ml@arbejderen.dk
Folkebevægelsen mod EU
  • Folkebevægelsen mod EU arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU.
  • Bevægelsen blev stiftet under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF i 1972. Bevægelsen har i dag 3300 medlemmer fordelt på omkring 60 lokale komitéer over hele landet.
  • 20 partier, organisationer og fagforeninger er kollektive medlemmer
  • I alt 183.493 danskere stemte på Folkebevægelsen mod EU's liste N ved EU-parlamentsvalget den 25. maj 2014. Det svarer til 8,1 procent af de afgivne stemmer og sikrede ét mandat i Parlamentet. Det var det bedste valgresultat i 20 år.
  • Rina Ronja Kari, der er født i 1985, er Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, og spidskandidat ved EU-valget den 26. maj.