16 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Sociale bevægelser på gaden for nødstedt kommune

Aktion 21. august

Sociale bevægelser på gaden for nødstedt kommune

Statslige regler betyder, at Norddjurs Kommune bliver straffet økonomisk for at have forbedret behandlingen af syge kontanthjælpsmodtagere. Støtteaktion på tirsdag.

Her sociale bevægelser i aktion i København.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

De sociale modstandsbevægelser plejer at demonstrere mod kommunerne rundt omkring i landet. Men den 21. august arrangerer 13 sociale bevægelser noget så usædvanligt som en støtteaktion for politikerne i Norddjurs Kommune.

Folketinget sætter kommunerne i en situation, hvor de ikke har råd til at behandle folk ordentligt. 
Ulf Harbo, Ø

Med aktionen vil bevægelserne rose kommunen for de forbedringer, der er gennemført i behandlingen af syge kontanthjælpsmodtagere. De seneste år er der sat fart over udredningen af syge mennesker, så afklaringen sker hurtigere og langt flere får bevilget førtidspension og fleksjob.

Samtidig er det en protest mod det refusionssystem, der betyder, at det nu koster Norddjurs Kommune dyrt at have fået flere førtidspensionister og fleksjobbere.

Den 1. januar 2016 trådte refusionsreformen i kraft. Den betyder, at staten dækker en langt mindre del af udgifterne til overførselsindkomster.

>> LÆS OGSÅ: Fagfolk advarer mod ny reform

Efter et år på ydelsen er den statslige refusion nede på kun 20 procent af den samlede udgift til for eksempel førtidspension. Før reformen var det på 35 procent. Alle nye tilkendelser af overførselsindkomster fra den 1. juli 2014 er omfattet af det nye system.

Den lavere refusion rammer Norddjurs Kommune hårdt. Kommunens budget for de kommende år hænger slet ikke sammen, og der er udsigt til massive nedskæringer i velfærden.

– Det er dybt urimeligt. De nye refusionsregler rammer i særlig grad kommuner med mange på offentlig forsørgelse. De kommuner, der har været gode til at få afklaret syge og handicappede væk fra kontanthjælp, straffes økonomisk, siger Ulf Harbo, medlem af Norddjurs Byråd for Enhedslisten.

Kursskifte

Han har været drivkraften i at sætte fokus på den langsommelige og dårlige behandling af syge kontanthjælpsmodtagere, der for år tilbage prægede kommunen. Ved at drage den ene groteske personsag frem efter den anden formåede Uld Harbo i slutningen af 2014 at vinde opbakning i byrådet til et kursskifte. Der blev bevilget flere penge til beskæftigelsesområdet og indført en helt ny kultur i jobcentret. I forløbet blev ledelsen også udskiftet.

>> LÆS OGSÅ: Kommunens sagsbehandling har gjort Charlotte mere syg

Omlægningen betød hurtigere afklaring og en stigning i antallet af førtidspensionister og fleksjobbere. Den stigning giver nu kommunen store økonomiske problemer. Samlet set er der et hul i budgettet, der betyder, at der skal findes omkring 115 millioner kroner om året i de kommende fire år. Det er et voldsomt beløb i en kommune, der årligt har indtægter for omkring 2,4 milliarder kroner.

Omkring halvdelen af sparekravet skyldes øgede udgifter til overførselsindkomster, især førtidspension og fleksjob, fortæller borgmesteren.

– Derudover slæber vi et merforbrug på omkring 38 millioner kroner med os fra tidligere år og staten har lavet en midvejsregulering, der betyder at vi mister 25 millioner kroner om året, fordi der på landsplan er blevet færre på overførselsindkomster, siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune, til Arbejderen.

Fattig kommune

Norddjurs er landets sjettefattigste kommune, der er ramt af en højere arbejdsløshed og lavere jobvækst end størstedelen af landet. Det gør det sværere at få mennesker med udfordringer af den ene eller anden art ud på arbejdsmarkedet. Samtidig sker en tilflytning af folk på overførselsindkomster, der bliver tiltrukket af de lave huslejer.

Ideen med refusionsreformen var at øge kommunernes incitament til at få arbejdsløse hurtigt i job. Men det kræver jo, at jobbene er der, understreger borgmesteren.

– Vi mangler en udligningsreform, der kan korrigere for de her bevægelser, siger Jan Petersen.

Han er dybt bekymret over, at der nu er udsigt til store nedskæringer på ældrepleje, skoler, daginstitutioner og andre velfærdsområder, men understreger, at det ikke er førtidspensionisternes skyld. De har bare fået, hvad de har krav på. 

Kommunen har søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om støtte til særligt vanskeligt stillede kommuner og arbejder også på at gennemføre en skattestigning. Men der vil stadig skulle skæres ned, fastslår borgmesteren.

– Det her viser med al tydelighed, at Folketinget med dets lovgivning sætter kommunerne i en situation, hvor de ikke har råd til at behandle folk ordentligt. Vi skal have ændret de dybt urimelige refusionsregler og fortsætte kampen for en ordentlig behandling af syge og handicappede, siger Ulf Harbo.

16. aug. 2018 - 08:11   23. aug. 2018 - 14:01

Førtidspension

ur@arbejderen.dk
Norddjurs
  • I 2013 blev Ulf Harbo medlem af byrådet i Norddjurs Kommune for Enhedslisten. Han satte gennem de kommende år et vedholdende fokus på jobcentrets langsomme og dårlige sagsbehandling overfor udsatte borgere. 
  • Presset virkede. I slutningen af 2014 bevilgede byrådet flere penge til beskæftigelsesområdet og gennemførte radikale ændringer på jobcentret, hvor der blev sat fokus på en individuel og human tilgang til den enkelte borger. Der skete også udskiftning af ledelsen.
  • Det har ført til kortere sagsbehandlingstid, færre klagesager og en stigning i bevillingerne til førtidspension og fleksjob.
  • I 2013 fik 33 bevilget førtidspension i kommunen ifølge tal fra jobindsats.dk. I 2016 var tallet 142.
  • I 2013 blev 24 godkendt til fleksjob. I 2016 var antallet 80.
Refusionsreform
  • Den 26. august vedtog Folketinget lovforslag L4, der ændrer reglerne for den statslige refusion af kommunernes udgifter til overførselsindkomster som for eksempel kontanthjælp og førtidspension. 
  • I dag varierer refusionen alt efter ydelse og indsats. Fremover er procentsatserne ens og statens tilskud aftrappes, jo længere tid en person er på overførselsindkomst.
  • Staten betale 80 procent af udgifterne til overførselsindkomster de første fire uger. 40 procent fra uge 5-26. 30 procent fra uge 27-52 og efter et år er statens refusion nede på 20 procent. 
  • Efterløn og skånejob er ikke omfattet af reformen. Der indføres et særligt fleksbidrag til kommunerne i forhold til fleksjobbere.
  • Bag refusionsreformen står Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.