06 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Slagelse nedlægger billige boliger, trods rekordstor hjemløshed

Konsekvens af ghettopakke

Slagelse nedlægger billige boliger, trods rekordstor hjemløshed

Hjemløsheden i Slagelse slår rekord år for år, og boligselskabernes ventelister er alenlange. Men det forhindrer ikke boligselskaber og kommunen i at eksekvere ghettoloven med salg og nedrivninger af almene boliger.

Almene boliger er en mangelvare i Slagelse. Kommunen har rekord i antal hjemløse, og ventelisterne til en almen bolig er lange. Fremover er der udsigt til endnu færre almene boliger som en konsekvens af ghettoloven.
FOTO: Elma Lindberg
1 af 1

Slagelse er den kommune i hele Region Sjælland, der har flest hjemløse. På bare tre år er antallet af hjemløse i Slagelse Kommune steget fra 147 til 170.

Det viser tal fra rapporten Hjemløshed i Danmark 2019, der er udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Når der mangler almene boliger, der er til at betale, bliver det sværere at komme ud af hjemløshed.
Lars Benjaminsen, VIVE

Samtidig er de lokale boligselskaber og Slagelse Byråd – som en konsekvens af ghettoloven – i fuld gang med at sælge og nedrive gode og billige almene boliger.

Sværere at komme ud af hjemløshed 

Manglen på billige boliger har store konsekvenser for især hjemløse og andre udsatte grupper, påpeger VIVE.

– Når der mangler almene boliger, der er til at betale, bliver det sværere at komme ud af hjemløshed. Når der ikke er billige boliger at få, risikerer endnu flere at blive hjemløse. Og dem, der allerede er hjemløse og bor på herberg, risikerer at må blive boende endnu længere på herberg, fordi de ikke kan flytte i en billig bolig, forklarer seniorforsker hos VIVE Lars Benjaminsen til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Udlejningschef i Slagelse: Vi kan ikke tvinge beboere ud

– Slagelse er blot en af mange kommuner, der i forvejen har svært ved at skaffe billige boliger. Nu lægger ghettolovgivningen op til at afvikle billige almene boliger for at ændre befolkningssammensætningen i de såkaldte ghettoområder.

Han påpeger, at manglen på boliger gør det sværere at arbejde socialt med de hjemløse og udsatte grupper – og sikre dem eksempelvis et job, en uddannelse og få dem ud af misbrug og depression.

Ikke kun hjemløse mangler billig bolig

VIVE-forskeren undersøgte sidste år tre kommuners arbejde med at få hjemløse unge i egen bolig.

– Hvis udsatte borgere skal ud af hjemløshed og have hjælp til deres øvrige problematikker, er det vigtigt at sikre dem en bolig og støtte dem socialt. De skal ikke først være "klar" til en bolig. De skal have en fast bolig, og sideløbende med at de får et sted at bo, skal de have social støtte. Den kombination kan hjælpe udsatte borgere ud af hjemløshed, fortæller Lars Benjaminsen.

>> LÆS OGSÅ: Ingen plan for udsmidte beboere i Slagelse

Han uddyber:

– Ghettolovgivningens reduktion af billige almene boliger kombineret med mange lokale hjemløse og lange ventelister til en almen bolig er en uheldig kombination, der risikerer at øge de i forvejen store lokale problemer med hjemløshed og socialt udsathed.

Men manglen på billige boliger rammer bredt i samfundet:

– Det er ikke kun hjemløse, der bliver ramt af manglen på billige boliger. Det er også familiefaderen, der lige er blevet skilt og skal finde et andet sted at bo med plads til sine børn. Manglen på boliger gør det også svært for "almindelige" mennesker at finde et sted at bo. Men boligmanglen rammer ofte de udsatte borgere hårdere. En del forsøger at sove på sofaen hos venner og bekendte, så længe de kan, men når netværket er blevet slidt ned, må de i stedet henvende sig på et herberg, forudser VIVE-forskeren.

Sælger og river ned

Samtidig med at antallet af hjemløse eksploderer i Slagelse, tvinger ghettoloven kommunen til at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.

Slagelse Kommune har to almene boligområder opført på den såkaldt hårde ghettoliste: Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.

De almene boliger i Ringparken er delvist ejet af Slagelse almennyttige Boligselskab (Schackenborgvænge) og FOB, (der ejer den øvrige del af Ringparken).

>> LÆS OGSÅ: "Ghetto" i Slagelse solgt til halv pris af den offentlige vurdering

Som en konsekvens af ghettoloven har Slagelse almennyttige Boligselskab besluttet at sælge 136 almene boliger. Den private investor Estate Invest A/S overtager boligerne allerede den 1. juni i år.

Salget blev godkendt af et stort flertal i Slagelse Byråd i august sidste år.

Beboerne i 35 af de solgte lejligheder er blevet bedt om at flytte, fordi de er på offentlig forsørgelse eller er tidligere straffet. 

>> LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Men resten af Ringparken – der er ejet af FOB – skal også leve op til ghettolovgivningen. 

FOB har valgt at leve op til ghettolovens krav om færre almene familieboliger ved at rive i alt 149 gode almene familieboliger ned ád to omgange – i 2024 og 2028. Herudover skal der også nedrives en daginstitution og en række erhvervslejemål.

Lejligheder i god stand

Både salget og nedrivningerne fremgår af den såkaldte udviklingsplan, som de to boligselskaber har vedtaget, og som Slagelse Kommune og Boligministeriet efterfølgende har godkendt.

Boligselskabet FOB vurderer, at 350 familier skal genhuses som en konsekvens af nedrivningerne.

>> LÆS OGSÅ: Dzemal Zukancic fik arbejdsskade – nu smides han ud af sin bolig

I Korsør – der også er en del af Slagelse Kommune – ligger det almene boligområde Motalavej, der ejes og administreres af boligselskabet BoligKorsør.

Også Motalavej er opført på den såkaldt hårde ghettoliste og skal derfor nedbringe andelen af almene boliger. Derfor har boligselskabet vedtaget en udviklingsplan, der lægger op til at nedrive op mod 164 almene familieboliger inden år 2030.

>> LÆS OGSÅ: Boligselskab i Slagelse: "Vi gik ikke efter den maksimale pris"

Med salget og nedrivningerne vil Slagelse Kommune altså stå med i alt 449 færre almene familieboliger i løbet af få år. Planen er, at der skal bygges nye almene ungdomsboliger, men det er endnu uklart, om der skal bygges nye almene familieboliger.

– Der er mangel på almene boliger i Slagelse. Derfor er det en forkert politik, at et politisk flertal med de borgerlige partier i spidsen tvinger boligselskaberne til at sælge og nedrive boliger. De boliger, der skal rives ned, er jo ikke gamle og nedslidte. De er faktisk i god stand. Og huslejen er overkommelig. Det er noget af det billigste byggeri i den almene sektor. Og nedrivningen er frem for alt en alvorlig situation for de familier, der bliver ramt. Det er trist, at Socialdemokratiet aktivt medvirker til nedrivningen, og SF passivt ser til, siger Enhedslistens medlem af Slagelse Byråd, Thomas Clausen, til Arbejderen.

Sværere at komme ind

Det hjælper ikke på situationen for de hjemløse og udsatte grupper – og for helt almindelige mennesker, der bare er ramt af arbejdsløshed – at ghettoloven gør det svært at få adgang til en almen bolig.

Byrådet i Slagelse har allerede vedtaget skrappe krav til, hvilke beboere der må blive beboende i Schackenborgvænge, der netop er blevet solgt til den private investor Estate Invest A/S. Man må ikke bo i ejendommen, som frasælges, hvis en af parternes indkomst er: Kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, integrationshjælp, uddannelseshjælp.

Man må heller ikke bo i Schackenborgvænge, hvis man indenfor de seneste seks måneder er blevet dømt for en række straffelovsbestemmelser.

>> LÆS OGSÅ: Beboere i Slagelse skal aflevere straffeattester hvis de vil blive boende

Betingelserne er skrevet ind i salgsaftalen og tinglyst som en servitut på ejendommen og gælder i ti år frem.

Slagelse Kommune vil løbende føre tilsyn med, at den nye ejer håndhæver de skrappe udlejningsbetingelser.

Nedrivninger koster over én million

Det er dyrt at rive ned. Landsbyggefonden har gjort sig en række erfaringer med at rive boliger ned. Det kan koste op mod 700.000 kroner at rive en lejlighed ned: 300.000 til selve nedrivning, sortering og deponering af byggeaffald, genhusning og udgifter til tomgangshusleje. Hertil skal lægges cirka 400.000 kroner til at betale restgælden i de boliger, der rives ned.

>> LÆS OGSÅ: Lejere skal betale 5,6 milliarder for nedrivning

Boligselskabet FOB i Slagelse forudser da også, at det vil koste op mod 130 millioner kroner at nedrive de 149 familieboliger samt omdanne 63 familieboliger til ungdomsboliger. Herudover forventer boligselskabet, at det vil koste op mod 30 millioner kroner at genhuse de mange beboere samt betale udgifter til tomgangshusleje for at betale for lejligheder, der skal stå tomme – for hvis der begynder at flytte beboere ind, så skal boligselskabet genhuse dem, når de skal rives ned eller omdannes til ungdomsboliger.

Lange ventelister

Det er ikke kun de hjemløse, der håber på en bolig. 

I øjeblikket venter 1330 håbefulde mennesker på en ledig bolig i Slagelse almennyttige Boligselskab.

Hos BoligKorsør har 1043 mennesker skrevet sig op i håb om at flytte ind i en almen bolig.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2020 - 08:08   16. mar. 2020 - 14:08

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ringparken i Slagelse

Ringparken er et alment boligområde i Slagelse bestående af 868 boliger med i alt cirka 2000 beboere.

Boligorganisationen FOB ejer størstedelen af boligerne, mens boligorganisationen Slagelse almene Boligselskab (SAB) ejer en mindre del af Ringparken kaldet Schackenborgvænge.

Derfor er de to boligselskaber blevet pålagt at udarbejde en såkaldt udviklingsplan, der anviser, hvordan de vil leve op til ghettolovens krav om at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.

Et stort flertal i byrådet i Slagelse bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance godkendte i august sidste år udviklingsplanen. Kun Enhedslisten stemte imod udviklingsplanen. SF og De Radikale undlod at stemme.

Boligerne i Ringparken er blandt de billigste i Slagelse. Boligerne ligger centralt, cirka en kilometer fra Slagelse Station.

Lejlighederne er opført i 1960'erne og 1970'erne og renoveret i slutningen af 1990'erne.

Motalavej i Korsør

Motalavej i Korsør er et alment boligområde bestående af 817 boliger med i alt 1700 beboere.

Motalavej har i fire år i træk stået på regeringens ghettoliste. Derfor er området blevet stemplet som et såkaldt "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030. BoligKorsør har dog fået dispensation, så man "kun" skal skære 164 almene familieboliger væk.

Derfor har boligorganisationen BoligKorsør udarbejdet en såkaldt udviklingsplan, der anviser, hvordan man vil skære andelen af familieboliger ned, sådan som ghettoloven kræver. For at leve op til kravet vil BoligKorsør "hovedsageligt" nedrive de 164 boliger og "i mindre grad" ommærke boligerne til eksempelvis ældre- og ungdomsboliger.

Motalavej ligger centralt, tæt på Korsør Station.

Som en konsekvens af ghettoloven har BoligKorsør og Slagelse Byråd vedtaget, at beboere i arbejde har fortrinsret til boliger på Motalavej.

Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite