23 Sep 2018  

KBH: Let skyet, 13 °C

Skatteaftale kan føre til løndumping

Rammer lønmodtageres tryghed

Skatteaftale kan føre til løndumping

Regeringens og DF's skatteaftale får kritik for at undergrave fagbevægelsen ved at lade skattelettelserne finansiere via forringelser af dagpenge og kontanthjælp og derved lægge pres på lønningerne

Skatteminister Karsten Lauritzens skatteaftale med Dansk Folkeparti skaber utryghed for lønmodtagerne og kan føre til social dumping, advarer Enhedslisten
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
1 af 1

Skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, indgået i sidste uge, giver skattelettelser på få hundrede kroner om måneden til en almindelig LO-arbejder, når den i 2020 er fuldt indfaset.

Men pengene hentes ved at nedsætte og/eller begrænse overførselsindkomster i en grad, der kan føre til løndumping på arbejdsmarkedet, advarer Finn Sørensen, beskæftigelsesordfører for Enhedslistens Folketingsgruppe.

Konsekvensen vil være, at vi får en voksende gruppe i det danske samfund, som ikke har ret til social sikring, eller kun til meget lave ydelser.
Finn sørensen, Enhedslisten

Aftalen indfører nye stramninger i optjeningskravene for dagpenge og kontanthjælp. Det sker blandt andet ved at indføre et opholdskrav for dagpengemodtagere. Fuldt indfaset vil det betyde, at man skal have opholdt sig i Danmark i sammenlagt syv år inden for de sidste otte år for at have ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Angreb på tryghed

Hvis man opholder sig i udlandet i mere end et år, vil man altså ikke have ret til danske dagpenge de næste syv år.

Aftalen strammer også opholdskravene for at modtage kontanthjælp og uddannelseshjælp. De nuværende regler er, at man skal have boet i Danmark syv af de seneste otte år for at få ret til disse overførselsindkomster. Fremover vil kravet være ni ud af de seneste ti år.

Desuden skal man fremover have haft mindst to et halvt års fuldtidsbeskæftigelse. Desuden kan man først komme i ressourceforløb, løntilskudsjob eller på ledighedsydelse (for dem, der er visiteret til fleksjob), hvis man har opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år. Ellers må man nøjes med den lave integrationsydelse.

Stramningerne er et angreb på  lønmodtagernes tryghed ved arbejdsløshed og sygdom, påpeger Finn Sørensen.

– Konsekvensen vil være, at vi får en voksende gruppe i det danske samfund, som ikke har ret til social sikring, eller kun til meget lave ydelser. For at overleve, vil de være tvunget til at tage de dårligste job til den laveste løn, advarer Enhedslistens beskæftigelsesordfører.

Også brancheorganisationen Danske A-kasser advarer om konsekvenserne ved at indføre opholdskrav i dagpengesystemet:

- Opholdskravet lægger reelt hindringer ud for danskernes muligheder for at søge arbejde ude i verden. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at danskere skal straffes, fordi de tager et job i f.eks. USA eller Australien. Hvis man har været medlem af en dansk a-kasse i 20 år, så vil 13 måneders arbejde i f.eks. Canada betyde, at man først kan blive berettiget til dagpenge igen, når man har opholdt sig i Danmark i 7 år. Er det virkelig det, man politisk ønsker, spørger Torben Poulsen, formand for Danske A-kasser. 

Mere brugerbetaling

Finansieringen af aftalens skattelettelser på i alt 6,8 milliarder kroner sker også ved at indføre brugerbetaling på danskuddannelse på 2000 kroner per påbegyndt modul for udenlandske arbejdstagere, EU-borgere og studerende.  Da danskuddannelsen er bygget op af i alt 20 moduler, kan det altså blive en dyr affære at tage den afsluttende prøve i Danskuddannelse 3.

Resten af finansieringen sker via de nedskæringer på kontanthjælpen, der er gennemført med Jobreform I, med blandt andet kontanthjælpsloftet. Desuden hentes 2,5 milliarder kroner ved at nedjustere rammen for offentlige investeringer i regeringens 2025-plan. Nedjusteringen sker ved at skære en halv milliard kroner af rammen for årene 2021-2025. Desuden hentes 200 millioner kroner årligt frem til 2025 fra en pulje, der ellers var afsat til skattenedsættelser i kommunerne.

15. feb. 2018 - 07:00   15. feb. 2018 - 07:10

Skatteaftale

he@arbejderen.dk
Skatteaftalen

Regeringens skatteaftale med Dansk Folkeparti indeholder følgende elementer:

  • Jobfradrag på 4,5 procent af den årlige arbejdsindkomst (inklusive fradragsberettigede pensionsindbetalinger) over 187.000 kroner - dog maksimalt 2.500 kroner i fradrag.
  • Ekstra fradrag for fradragsberettigede pensionsindbetalinger op til 70.000 kroner årligt: 12 procent for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen, 32 procent for dem med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen.
  • Beskæftigelsesfradrag udvides til også af omfatte indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger. Fradraget kan dog maksimalt udgøre 38.400 kroner.
  • Bundskattesatsen sænkes med 0,02 procentpoint.

Desuden indeholder aftalen som noget nyt også opholdskrav ud over gældende optjeningskrav for retten til dagpenge og kontanthjælp: Med ophold i mindre end syv ud af de sidste otte år i Danmark – ingen dagpenge. Med ophold mindre end ni ud af ti år i Danmark og herunder mindre end to et halvt års fuldtidsbeskæftigelse – ingen kontanthjælp/uddannelseshjælp.