16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -6 °C

S-ordfører vil give boligområder mere tid til at undgå hård ghettoliste

Uro om ghettolister

S-ordfører vil give boligområder mere tid til at undgå hård ghettoliste

Den 1. december offentliggør regeringen listen over de boligområder, der skal stemples som "hårde ghettoer". Men få dage før de nye ghettolister offentliggøres, er Socialdemokratiets boligordfører åben for at lade boligområderne slippe for at ende på den hårde ghettoliste.

Den socialdemokratiske boligordfører Henrik Møller er villig til ikke at fortolke ghettoloven så "firkantet" og giver boligselskaberne mere tid til at undgå den hårde ghettoliste.
FOTO: Steen Brogaard
1 af 1

Almene boligområder skal kunne undgå at blive sat på den hårde ghettoliste, hvis de er inde i en god udvikling, og det kun er få promille eller procenter, der er afgørende for, om de ender på listen.

Hvis et boligområde er nogle få procenter eller nogle få promiller fra at undgå at havne på den hårde ghettoliste, så er det et spørgsmål, hvor firkantede vi skal være.
Henrik Møller, Socialdemokratiet

Sådan lyder udmeldingen fra Socialdemokratiets boligordfører Henrik Møller, få dage før boligminister Kaare Dybvad offentliggør de nye lister over såkaldte "ghettoområder" og "hårde ghettoområder".

– Hvis et boligområde er nogle få procenter eller nogle få promiller fra at undgå at havne på den hårde ghettoliste, så er det et spørgsmål, hvor firkantede vi skal være, siger Socialdemokratiets boligordfører Henrik Møller til Arbejderen.

– Hvis boligområder, der er på grænsen til at komme på den hårde ghettoliste, ønsker mere tid for at nå i mål i forhold til at få flere i arbejde og så videre, så er jeg åben overfor at kigge på det. Eksempelvis har corona haft store konsekvenser for beskæftigelsen og dermed også for indtægtsgrundlaget, der er blandt ghettokriterierne. Nogle gange kræver tingene lidt mere tid, end hvad boligselskaberne har, uddyber boligordføreren.

Det har store konsekvenser for et boligområde at havne på den hårde "ghettoliste". For at ændre beboersammensætningen stilles der krav om, at andelen af almene familieboliger skal skæres ned til højst 40 procent inden år 2030. Det kan for eksempel ske ved nedrivning eller salg af boligblokke.

Minister afviser

Den socialdemokratiske ordførers egen minister – boligminister Kaare Dybvad – skyder dog straks idéen om at have forståelse for boligområderne ned.

"Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag parallelsamfundslovgivningen, og regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre i denne lovgivning", skriver boligministeren i en mail til Arbejderen.

Flere partier har ellers været ude og kræve ghettolisterne sat på pause.

I kølvandet på coronakrisen krævede Enhedslisten allerede i april ghettolisten suspenderet.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten kræver ghettoliste suspenderet: Corona kan sende områder på hård liste

Det afviste boligministeren i juni.

Siden har også Dansk Folkeparti og SF, som er en del af forligskredsen bag ghettolisterne, rejst kravet om enten at sætte listerne på pause eller gennemføre dispensationer.

>> LÆS OGSÅ: Minister afviser at slække på ghetto-krav

Solbakken

Folketingets Boligudvalg skal på mandag besøge det almene boligområde Solbakken i Odense, der risikerer at blive sat på den såkaldt "hårde ghettoliste".

I en prognose for området fra september fremgår det, at det er otte personer, der gør forskellen på, om området bliver hård ghetto eller ej: Syv personer for meget har kun grundskole, og en enkelt person for meget har fået en dom.

– Derfor vil det give mening at give boligselskabet et år mere til at arbejde med den gode udvikling, de er i, i stedet for at lade hammeren falde her og nu, siger Henrik Møller. 

Han opfordrer boligområder, der risikerer at komme på den hårde ghettoliste, til at henvende sig til ham eller boligministeren.

11 boligområder i fare

Den 1. december udgiver boligminister Kaare Dybvad de årlige lister over "ghettoer" og "hårde ghettoer".

Ifølge Boligministeriets årlige Redegørelse om Parallelsamfund, der udkom i juni, risikerer 11 nye boligområder at ende på den hårde ghettoliste i år og næste år.

"Der er 4 boligområder, der er i risiko for at komme på listen over hårde ghettoområder i 2020, og yderligere 7 boligområder, der potentielt kan komme på listen i 2021", hedder det blandt andet i redegørelsen.

I øjeblikket står 15 boligområder opført på regeringens liste over "hårde ghettoer" fra december 2019. Boligområder på den hårde ghettoliste skal nedbringe andelen af sine almene familieboliger med 60 procent.

Flere lokalpolitikere, boligselskaber og Boligselskabernes Landsforening advarer om, at coronakrisen risikerer at føre til, at mange boligselskaber – uforskyldt – ender på den hårde ghettoliste.

Både arbejdsløshed og indkomst er blandt de kriterier, der afgør, om et alment boligområde bliver sat på ghettolisten. Når et område har stået på ghettolisten i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det automatisk stemplet som et "hårdt ghettoområde".

Coronakrisen har betydet fyringer over hele landet og har mange steder sat en stopper for nyansættelser. Ikke mindst mange beboere i de almene boligområder arbejder i ufaglærte job, hvor der især er blevet fyret.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. nov. 2020 - 07:00   23. nov. 2020 - 09:26

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite