04 Mar 2021  

KBH: Overskyet, 2 °C

Rige lande samlet til topmøde forsømmer klimahjælp

Klimagælden vokser

Rige lande samlet til topmøde forsømmer klimahjælp

Hvert eneste år vokser verdens rige landes klimagæld til de fattige lande. Hvert år undlader de rige lande at betale de 350 milliarder danske kroner, det koster at sikre ulandene mod klimaforandringernes konsekvenser som oversvømmelser og tørke og at hjælpe dem til grøn omstilling. I dag og i morgen har de rige lande mulighed for at rette op.

Klimaforandringer smadrer infrastruktur i de i forvejen hårdt pressede fattige lande. Her har en orkan smadret en bro i Mozambique.
FOTO: Bjørn Bang Jakobsen/Folkekirkens Nødhjælp
1 af 1

Stats- og regeringschefer fra verdens rigeste lande har mandag og tirsdag mulighed for at ændre kurs, leve op til deres løfter og betale af på den klimagæld, de har til verdens fattigste lande.

Vi må ikke undervurdere vigtigheden af det her topmøde. Ansvaret ligger på vores skuldre, hvis livet skal fortsætte i de udsatte områder, og det kræver penge og handling nu.
Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp

Verdenslederne er samlet til topmøde i den internationale organisation Global Commission on Adaptation, der blev oprettet i 2018 af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, for at sætte større fokus på at de rige lande skal sikre verdens mest udsatte mennesker mod ødelæggende klimaforandringer.

Ifølge FN's Miljøorganisation (UNEP) mangler der ikke mindre end 70 milliarder US dollar per år, hvis vi skal hjælpe ulandene med klimatilpasning. Lige nu ligger den globale støtte til klimatilpasning på 15 milliarder US dollar per år.

Der mangler altså mere end tre fjerdedele af den nødvendige finansiering. Det svarer til cirka 350 milliarder danske kroner om året.

Global Commission on Adaptation har dog allerede meldt ud, at der ikke kommer nogen bindende beslutninger fra topmødet. Det er op til hvert enkelt land at komme med en udmelding, når topmødet er slut.

Fra Danmark deltager ministeren for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen.

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen deltager også i topmødet. Hun har en klar besked til statslederne:

– Tiden er ved at rinde ud. Hvis vi vil hjælpe verdens mest sårbare lande med at begrænse skaderne af klimaforandringerne, så er det nu. Nu, nu, nu. Det kræver mange penge, men prisen for at løfte vores ansvar bliver kun højere, hvis vi venter, lyder opfordringen fra Birgitte Qvist-Sørensen.

En million børn og unge kræver handling

Op til topmødet er mere end én million børn og unge gået sammen i en global klimakampagne for at kræve, at verdens politikere vedtager konkret handling, der beskytter verdens fattigste lande mod et klimaforårsaget sammenbrud.

– Det er vigtigt, at så mange børn og unge lægger pres på politikerne. Vi må ikke undervurdere vigtigheden af det her topmøde. FN’s meteorologer (WMO) vurderer, at vi så tidligt som i 2024 kan rammes af en global temperaturstigning på halvanden grad. Det understøtter blot det, Folkekirkens Nødhjælp allerede ser i udviklingslandene. Her er de lavtliggende områder begyndt at forsvinde under havets overflade, og andre steder er regnen fuldstændig udeblevet i årevis. Ansvaret ligger på vores skuldre, hvis livet skal fortsætte i de udsatte områder, og det kræver penge og handling nu, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Danmark snyder på vægten

Få dage før topmødet afleverede Rigsrevisionen en omfattende kritik af regeringens klimabistand til udviklingslande. Den danske klimahjælp til verdens fattigste lande er blevet overrapporteret med flere hundrede millioner kroner, konstaterer Rigsrevisionen.

Klimabistanden skal ellers hjælpe verdens fattigste lande til at tilpasse sig de klimaforandringer, som først og fremmest er skabt af de rige lande.

Men når Udenrigsministeriet opgør den danske klimabistand, medregner man en række aktiviteter, der ikke har noget med klima at gøre. Herudover giver Udenrigsministeriets metode et upræcist billede af omfanget af klimabistanden.

"Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret en præcis opgørelse af, hvor mange midler Danmark bruger på klimabistand til udviklingslande, og ikke i tilstrækkelig grad har målrettet klimabistanden mod at skabe størst mulig effekt", skriver Rigsrevisionen blandt andet i sin kritik.

Rigsrevisionen kritiserer også, at der ikke sker en løbende erfaringsopsamling og afsluttende opfølgning af mange af de projekter, den danske klimabistand bliver brugt til.

– Det er meget alvorlige kritikpunkter, som rigsrevisorerne fremlægger om overrapportering af dansk klimabistand. Så alvorlige at vi er nødt til at kalde ministeren i et nyt samråd i Udenrigsudvalget om Rigsrevisionens kritik. Forhåbentlig vil han her fremlægge ændringer, så vi kan få et retvisende billede af dansk klimabistand, siger Enhedslistens solidaritets- og udviklingsordfører Christian Juhl.

Han kalder nu udviklingsminister Flemming Møller Mortensen i samråd om kritikken.

– Klimabistanden har tidligere været til debat i Udenrigsudvalget, fordi især Enhedslisten og SF har ment, at Danmark ikke lever op til de tilsagn, som vi har givet om klimabistand til udviklingslande i Parisaftalerne. Når ministeriets opgørelse af klimabistanden oveni, ifølge Rigsrevisionen, ikke er retvisende, sælger udviklingsministeren elastik i metermål, hvilket i realiteten gør det umuligt at kontrollere, om vi lever op til vore løfter.

Danmark har forpligtet sig til at sikre klimabistand for cirka fem milliarder kroner årligt til verdens fattige lande. Danmark har lovet, at klimabistanden skal være additionel, det vil sige oveni udviklingsbistanden og ikke bare en del af udviklingsbistanden.

Men det løfte har regeringen svært ved at leve op til.

Arbejderen kunne sidste år fortælle, hvordan regeringen lægger op til, at verdens fattigste lande selv skal betale for den klimabistand, som regeringen har forpligtet sig til at give til ulandene. Der er altså ikke tale om nye penge – men derimod om penge der allerede er afsat til verdens fattige lande. Penge der er øremærket til fattigdomsbekæmpelse og altså ikke til at bekæmpe klimaforandringer.

>> LÆS OGSÅ: Verdens fattige skal finansiere Danmarks klimabistand

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jan. 2021 - 10:57   25. jan. 2021 - 16:15

Klimabistand

ml@arbejderen.dk