Fejring
Det er kun de sidste retsprocedurer, der mangler, før der afsiges dom i den opsigtsvækkende sag mod fem studenteraktivister fra Københavns Universitet (KU) i forbindelse med en politisk aktion mod universitetets rektorat.
Selv om den sidste planlagte retsdag var mandag den 28. september, har det været nødvendigt at benytte sig af en ekstra retsdag i slutningen af oktober.
Ifølge Aleksandra Milanović, en af de tiltalte aktivister, handler det om, at der har været mange vidner og bevismateriale, som skulle gennemgås i sagen. Nogle af de tiltalte aktivister har også andre tiltalepunkter, som køres under samme retssag.
– Det har været lidt forvirrende til tider, da anklageren er sprunget mellem forskellige tiltalepunkter under hele sagen. Vidnerne har også afgivet forklaringer om flere forskellige sager, så det har været meget omfangsrigt at skulle gennemgå det hele, siger hun til Arbejderen.
Arbejderen har også dækket de andre retsdage i sagen og skrev også om den aktion, som er grundlag for tiltalen mod alle fem studerende. Det har været ekstraordinært, at KU’s ledelse har valgt at retsforfølge de studerende for aktionen, når lignende studenterpolitiske aktioner før i tiden ikke har haft et retsligt efterspil.
– Det er tydeligt, at vi har ramt en nerve hos ledelsen ved at kræve en akademisk boykot af Israel. Det går dem tydeligvis meget på, at vi har lavet den her form for aktivisme, når de har valgt at lade det gå så vidt, som det er gjort, siger Aleksandra Milanović.
Ejendomsret versus ytringsfrihed
Argumenterne fra anklagemyndigheden på den seneste retsdag for, hvorfor at lige præcis den her sag skulle for retten, bundede i retten til protest over for den private ejendomsret. Anklageren lagde i sin procedure vægt på, at de studerende havde skaffet sig adgang til en bygning, hvor det kun var muligt at komme ind ved hjælp af nøglekort udstedt til universitetets ansatte.
Det blev videre sagt, at de studerende havde været “maskerede” og havde “barrikaderet sig” inde i bygningen. I Arbejderens tidligere artikler har det været fremme, at de sigtede aktivister på politiets bodycam-optagelser ikke har været maskerede, og at langt de fleste andre aktivister til aktionen heller ikke havde ansigtsdækning på.
Jeg har hørt om nogle aktivister, som er trådt væk fra det, fordi KU’s ledelse har været så aggressive i deres forfølgelse af Palæstinabevægelsen på campus. Dog for mange andre virker det som en drivkraft, hvor det bare giver mere motivation.
Aleksandra Milanović, aktivist
Det er ligeledes også tidligere i sagen kommet frem fra vidner, at det godt kan lade sig gøre at komme ind i museumsbygningen uden et adgangskort. KU’s egen undersøgelse af, hvordan aktivisterne var kommet ind, var også endt med at være inkonklusiv.
– Anklageren lagde også vægt på, at vi var “upåvirkede” og “ikke nævnte noget om hundene, da de kom ud af bygningen”, så efter min vurdering foregik der en masse spekulation fra deres side om, hvordan vi havde det, og hvad vores følelser om politiets håndtering af aktionen var, fortæller Aleksandra Milanović og tilføjer:
– Der blev også talt meget om, hvor bange de ansatte var under vores aktion, selv om der var mange interne mailtråde blandt de ansatte inde i bygningen, som viste, at det foregik roligt, og at aktivisterne var venlige. Men det bevismateriale skød anklageren ned og fokuserede kun på det enkelte vidne blandt de ansatte, som sagde, at hun havde følt sig utryg.
Anklagemyndigheden sluttede sin procedure med at kræve alle aktivisterne dømt skyldige og straffet med bøder mellem 7500 og 1200 kroner hver.
Chilling effect
Dagen sluttede med, at de tre forsvarsadvokater, som repræsenterer de studerende samt den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, kom med deres procedure. Kun to af dem nåede at færdiggøre deres procedure, hvorfor sagen skal have en ekstra retsdag i slut-oktober.
For Aleksandra Milanović har sagen vist, at KU’s ledelse ikke ønsker at indføre en akademisk boykot. Hun påpeger, at KU, imens retssagen har kørt, har oprettet et nyt samarbejde med Tel Aviv University.
Dele af dette universitet ligger oven på den palæstinensiske landsby Al-Shaykh Muwannis, som blev etnisk udrenset i 1948 i forbindelse med Nakbaen.
– Så KU overholder ikke engang deres egne etiske retningslinjer, da Tel Aviv University samarbejder med IDF og udvikler teknologi til dem. Så for mig at se er det helt tydeligt, at KU ikke har nogen interesse i at stoppe samarbejdet med Israel, understreger hun.
Tidligere har Aleksandra Milanović også fortalt Arbejderen, at hun frygtede en såkaldt chilling effect af retssagen, at andre studenteraktivister ikke ville kæmpe for en akademisk boykot af frygt for repressalier.
Ud over retssagen mod de fem studenteraktivister har KU også indkaldt en stor mængde studerende til såkaldte “disciplinærsager” i forbindelse med Palæstinaaktivisme. I et enkelt tilfælde blev en studerende indkaldt til samtale efter at være gået forbi en studenteraktion, hvor hun blev stoppet og registreret af politiet, selv om hun ikke havde noget at gøre med aktionen.
– Jeg har hørt om nogle aktivister, som er trådt væk fra det, fordi KU’s ledelse har været så aggressive i deres forfølgelse af Palæstinabevægelsen på campus. Dog for mange andre virker det som en drivkraft, hvor det bare giver mere motivation. Så det er ikke helt lykkedes for KU at stoppe kampen, siger hun og tilføjer:
– Og jeg kan kun opfordre til, at alle, der har mulighed for det, kommer til den sidste retsdag den 26. oktober i Københavns Byret, retssal 1, klokken 12:30. Mødet er offentligt, og jeg synes, så mange som muligt skal se med egne øjne, hvordan KU behandler aktivister, som kæmper for en akademisk boykot.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
