03 Jul 2020  

KBH: Overskyet, 15 °C

Retspolitisk tænketank: Coronakrise må ikke føre til retssikkerhedskrise

Evaluering af nødlove

Retspolitisk tænketank: Coronakrise må ikke føre til retssikkerhedskrise

De mest vidtgående coronalove skal afskaffes, og borgernes retssikkerhed skal genindføres, mener Justitia efter at have evalueret de mange beføjelser, som regering og Folketing har givet til ministre og myndigheder under coronakrisen.

En række myndigheder og ministre har fået vidtgående beføjelser under coronakrisen. Nu er det tid til at afskaffe disse beføjelser og genetablere borgernes retssikkerhed, mener Justitia.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Coronapandemien gav en forsmag på, hvor langt regeringen og Folketinget er klar til at gå under en krise, når det kommer til at indskrænke borgernes demokratiske rettigheder og udvide myndighedernes magtbeføjelser.

Coronakrisen har vist os, at Folketinget og regeringen kan være villige til på meget kort tid at sætte frihedsrettigheder og retsstatsprincipper på vågeblus, når frygten rammer Danmark.
Jacob Mchangama, Justitia

Men nu bør de mest vidtgående beføjelser afskaffes – eksempelvis sundhedsministerens ret til at tvangsindlægge og tvangsbehandle og tvangsisolere borgere samt myndighedernes nye adgang til at indhente betalings- og teleoplysninger om borgerne for at forhindre smittespredning. Det mener den retspolitiske tænketank Justitia.

I en 112 sider lang redegørelse kortlægger Justitia de mange nødlove med hårdere straffe, tvangsvaccinationer og hele den politiske proces med at vedtage de mange nødlove fra marts til juni.

"Tiden er efter Justitias opfattelse inde til at gøre op med en række af de mest vidtgående beføjelser, som Folketinget ved epidemiloven har tillagt sundheds- og ældreministeren, ligesom man bør ændre den magtfordeling, der har cementeret sig mellem forskellige institutioner under coronasituationen", skriver Justitia blandt andet i sin rapport.

Lov skal rulles tilbage

Justitia anbefaler, at Folketinget allerede nu begynder at forberede, at epidemiloven bliver rullet tilbage – og ikke venter til november med at evaluere loven, sådan som regeringen ønsker.

– Selvom der i dag stort set ingen er i respirator, fastholder regeringen stadig et jerngreb om situationen. Den situation er uacceptabel i det lange løb, og derfor foreslår Justitia en række ændringer, siger dr.jur. Jonas Christoffersen, der er formand for Justitias Advisory Board.

Han er hovedforfatter på rapporten og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder. I dag arbejder Jonas Christoffersen som selvstændig advokat.

Da statsministeren den 11. marts lukkede store dele af samfundet ned, blev det samtidig starten på en politisk proces, der indskrænkede borgernes grundlovssikrede rettigheder og gav regeringen og myndighederne en lang række hidtil usete magtbeføjelser.

– Coronakrisen har vist os, at Folketinget og regeringen kan være villige til på meget kort tid at sætte frihedsrettigheder og retsstatsprincipper på vågeblus, når frygten rammer Danmark. Rapporten er vores forsøg på at kulegrave forløbet, så vi undgår, at den næste sundhedskrise ikke også bliver en retssikkerhedskrise, siger direktør i Justitia Jacob Mchangama.

Justitia håber på, at analysen kan danne grundlag for en "generel diskussion af retssamfundets robusthed overfor pludseligt opstående kriser, hvor forståelig frygt kan føre til en svækkelse af retssamfundet".

Ifølge Justitia viser coronaforløbet, at "Folketinget og regeringen kan være villige til på meget kort tid at sætte helt grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske retsstatsprincipper på vågeblus, når Danmark står i en ekstraordinær situation, hvor frygten for en forestående krise presser på. Dette er i sig selv problematisk. Situationen bliver kun mere retssikkerhedsmæssigt betænkelig, når regeringen i så høj grad, som det er sket, bevæger sig væk fra både sundhedsmyndighedernes anbefalinger og normale høringsprocesser og træffer en lang række hurtige politiske beslutninger uden de sædvanlige sundhedsfaglige eller parlamentariske mandater".

Magten tilbage til Folketinget

En af regeringens og Folketingets første handlinger under coronakrisen var at ændre epidemiloven. Loven blev hastebehandlet og vedtaget af et enigt Folketing på under 24 timer – selvom der var tale om vidtgående ændringer, der giver sundhedsminister Magnus Heunicke ret til at indskrænke danskernes grundlovssikrede ret til personlig frihed, privatliv, bevægelsesfrihed og forsamlingsfrihed.

>> LÆS OGSÅ: Coronavirus spreder sig til retsstaten

Regeringen lægger op til at evaluere den nye epidemilov til november. Men Justitita opfordrer til, at Folketinget allerede nu går i gang med at udarbejde en ny epidemilov.

– Magten bør nu svinge tilbage til Folketinget. Jo vigtigere en beslutning er, jo mere åbenhed skal der være om den, og jo bredere skal den være forankret i vores demokrati. Vi foreslår derfor ikke kun, at epidemiloven ændres, men også at procedurerne for hastebehandlinger justeres. Desuden foreslår vi, at magtbalancen genoprettes, så regeringen skal indhente Folketingets samtykke, inden den træffer væsentlige beslutninger på coronaområdet. Anbefalingerne vil også kunne bruges på andre nødsituationer, der kan opstå ved sundhedskriser, terror eller krig, siger Jonas Christoffersen.

Vidtgående tiltag

Undervejs i coronakrisen har Folketinget – uden videre debat – vedtaget en række vidtgående indskrænkninger i danskernes retssikkerhed.

Som noget af det første blev epidemiloven ændret, så den magt, der hidtil havde ligget hos de lokale epidemikommissioner blev udvidet og overført til sundheds- og ældreministeren.

Sundheds- og ældreministeren kan nu tvangsundersøge, tvangsindlægge og tvangsisolere personer, der er smittet med corona eller en anden "alment farlig sygdom" eller er mistænkt for at være smittet.

Hidtil har loven kun givet hjemmel til at Epidemikommissionen kunne påbyde indlæggelse eller isolation på et sygehus – og altså ikke i en "anden egnet facilitet". En "egnet facilitet" kan ifølge bemærkningerne til lovforslaget være den pågældendes eget hjem eller en kaserne.

Ministeren fik desuden udvidet sine muligheder til at tvangsvaccinere borgere.

Samtidig blev patientrettighederne indskrænket: Alle ikke-akutte operationer og behandlinger blev udskudt, og udrednings- og behandlingsgarantien er foreløbigt blevet suspenderet frem til 1. marts 2021.

Men også en række andre love udenfor sundhedsvæsenet udvidede myndighedernes magt.

>> LÆS OGSÅ: Eksperter kigger tilbage på en måneds corona-nødlove

Straffene for "coronarelateret" kriminalitet blev skærpet, og politiet fik udvidet sine muligheder for at lukke ned for hjemmesider.

>> LÆS OGSÅ: Straffe for "corona-forbrydelser" fordobles

Sygehuse fik besked på at lukke for al normal aktivitet i sundhedsvæsenet. Der blev lukket ned for de danske grænser for alle personer uden et anerkendelsesværdigt formål.

Der blev indført et forbud mod at samles mere end ti personer til offentlige arrangementer, begivenheder og aktiviteter, ligesom der kraftigt blev opfordret til at håndhæve samme regel i private hjem.

Derudover blev alle indendørs sports- og idrætsfaciliteter, frisører, massører, tatovører og andre virksomheder med meget tæt kontakt med kunder, natklubber, barer, storcentre og restauranter, caféer og spisesteder pålagt at lukke, i første omgang frem til 30. marts.

Mulighederne for at overvåge borgerne blev skærpet: Teleselskaber og banker kan fremover blive pålagt at udlevere personlige data til myndighederne for at kunne opspore smittede.

Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet har fået ret til at indhente oplysninger om indehavere af betalingskort, tid og sted for betalingstransaktioner og andre oplysninger, der kan kortlægge en smittets færden, og hvem personen har været i kontakt med.

Justitia konkluderer, at de vidtgående indgreb har været i overensstemmelse med grundloven og menneskeretten, da de blev indført – men i takt med at der bliver færre smittede og døde, kan der rejses tvivl om, hvorvidt alle indgreb fortsat må anses for nødvendige og proportionale.

Hastebehandling og demokrati

Under coronakrisen blev en lang række lovforslag hastebehandlet – og endda uden at blive sendt i høring hos eksperter og ngo'er.

"Hastebehandling er skadelig for lovkvaliteten og den demokratiske proces, men er alligevel i stort omfang gennemført uden nogen nærmere begrundelse for lovforslagenes hastende karakter", fastslår Justitia og anbefaler, at hastebehandling af lovforslag fremover kun kan ske, hvis det er absolut nødvendigt.

Herudover bør der altid sikres en høringsproces af eksperter og organisationer, lyder opfordringen fra den retspolitiske tænketank.

Syv principper for krisehåndtering

Også Institut for Menneskerettigheder har sammen med Advokatsamfundet evalueret de vidtgående indskrænkninger – og lovgivningsprocessen – under coronakrisen.

En stor del af de nye magtbeføjelser til ministre og myndigheder er blevet fastlagt i ikke mindre end 200 forskellige bekendtgørelser og ændringer i eksisterende bekendtgørelser, påpeger Institut for Menneskerettigheder.

"Udfordringen med bekendtgørelser er for det første, at de skrives af ministeriernes embedsfolk uden for Folketingets demokratiske kontrol og tilsyn. For det andet overlader mange af bekendtgørelserne under coronakrisen væsentlig kompetence til sundhedsministeren, der dermed kan tage vidtgående beslutninger om borgernes rettigheder, uden at vi har det indblik i beslutningsprocessen, som vi har, når det er Folketinget, der tager beslutningerne. Jo mere indgribende, principielle problemstillinger der er tale om, des mere er der grund til, at de bør behandles af Folketinget og ikke overlades til ministeren", konstaterer menneskeretsinstituttet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at al lovgivning og regulering, der har en negativ indvirkning på retssikkerheden eller begrænser menneskerettighederne, skal sendes i høring.

Herudover bør Folketinget kun hastebehandle love, som absolut ikke kan vente.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2020 - 07:14   01. jul. 2020 - 07:16

Corona

ml@arbejderen.dk
Justitias anbefalinger
  • Folketinget skal "snarest muligt" revurdere epidemiloven. Det bør nøje overvejes, om alle de vidtgående tiltag, der blev indført i marts 2020, fortsat og fuldt ud kan legitimeres.
  • Adgangen til tvangsundersøgelse, tvangsindlæggelse, tvangsisolation og tvangsbehandling bør kun videreføres med kraftige retssikkerhedsmæssige forbedringer af bestemmelsen.
  • Adgangen til tvangsvaccination bør afskaffes.
  • Udveksling og behandling af personfølsomme oplysninger skal begrænses, så smittesporing ikke kan ske ved myndighedernes tvangsindsamling af eksempelvis betalings- og teleoplysninger.
  • Folketinget bør ændre Folketingets Forretningsorden og begrænse adgangen til hastebehandling af lovforslag til tilfælde, hvor hastebehandling er bydende nødvendig. Samtidig bør der sikres adgang til en kort høringsproces. 
  • Regeringen bør inddrage Folketinget i væsentlige beslutninger af sundhedsmæssig, social og økonomisk betydning som led i bekæmpelse af corona.
  • Regeringen og Folketinget bør løbende arbejde for at styrke informationsfriheden, så offentligheden og forskere i meget vidt omfang har kendskab til grundlaget for politiske og administrative beslutninger.