26 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

René må ikke stille forslag om folkeafstemning

Borgerforslag afvist

René må ikke stille forslag om folkeafstemning

Hvis EU skal opkræve skatter og afgifter i Danmark, så skal befolkningen spørges først. Det mener René Danielsson fra Bornholm. Men Folketingets Administration har afvist hans borgerforslag.

Befolkningen skal spørges, hvis EU skal kunne opkræve skatter og afgifter i medlemslandene, mener René Danielsson fra Bornholm.
FOTO: Privat
1 af 1

René Danielsson fra Bornholm havde glædet sig til at komme i gang med at samle underskrifter for, hvad han tænker er et godt borgerforslag: En bindende folkeafstemning om hvorvidt Danmark skal tilslutte sig EU's milliardbudget og give EU ret til reelt at inddrive skatter og afgifter i Danmark. Men Folketingets Administration afviser borgerforslaget.

EU vil finansiere sit budget og genopretningsfonden ved at opkræve nye skatter og afgifter, bestemt af EU. Det er da suverænitetsafgivelse.
René Danielsson, initiativtager til borgerforslag

"Det er Folketingets Administrations opfattelse, at det ikke indenfor grundlovens rammer er muligt at afholde en bindende folkeafstemning om Danmarks tilslutning til aftalen om EU's budget for 2021-27", lyder svaret til René Danielsson fra Folketingets Administration, der godkender – og afviser – borgerforslag.

– Det undrer mig, at forslaget bliver afvist med, at Folketingets Administration ikke mener, at der er tale om suverænitetsafgivelse. Der er tale om, at EU vil finansiere sit budget og genopretningsfonden ved at opkræve nye skatter og afgifter, bestemt af EU. Det er da suverænitetsafgivelse, siger René Danielsson til Arbejderen.

Han er medlem af kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti i Bornholms Regionskommune.

– Jeg føler, at man bondefanger den danske befolkning. For det betyder alt andet lige, at EU's politikere og embedsmænd kommer til at få indflydelse på det danske velfærdsniveau eller den danske skatteprocent. Og det får de nu tilladelse til, uden danskerne bliver hørt, siger René Danielsson.

Folketinget vedtog i 2016, at hvis det lykkes for en eller flere borgere at få 50.000 underskrifter i løbet af 180 dage, skal Folketinget behandle deres forslag som et beslutningsforslag i Folketinget.

René Danielssons borgerforslag vil altså kun binde politikerne til at tage en debat, om der skal udskrives en folkeafstemning – ikke til at udskrive en folkeafstemning, mener han. Men eftersom Folketingets Administration på forhånd afviser borgerforslaget, kommer der ikke engang en debat om en folkeafstemning i Folketinget.

Åbner op for skatter og afgifter

I juli vedtog EU's ledere et nyt langtidsbudget for perioden 2021-2027. Budgettet er på ikke mindre end 8000 milliarder kroner.

Danmark skal de næste syv år betale i alt omkring 31,5 milliarder kroner ekstra til EU's budget, oveni de cirka 20 milliarder kroner Danmark i dag betaler til EU om året.

Stigningen i budgettet skyldes blandt andet, at EU vil booste den europæiske våbenindustri og afsætter 112 milliarder kroner til sikkerhed og militær.

Ud over budgettet vedtog EU-lederne også en genopretningsfond på 5600 milliarder kroner, der især er målrettet at få de europæiske virksomheder igennem coronakrisen.

Egne indtægter

Men budgettet handler ikke kun om kroner og øre. Da EU-lederne godkendte budgettet, vedtog de samtidig, at EU skulle øge sine indtægter og opkræve en række afgifter i medlemslandene.

EU vil med virkning fra den 1. januar 2021 indføre en EU-afgift på ikke-genanvendt plastik. Herudover vil EU fra den 1. januar 2023 indføre en CO2-told og en digital afgift og udvide EU’s CO2-kvotesystem til også at omfatte luft- og skibsfart.

Endelig vil EU også frem mod det næste langtidsbudget komme med endnu flere forslag til indtægter – herunder også skatteindtægter. Blandt andet overvejer EU en skat på finansielle transaktioner.

EU må i virkeligheden slet ikke opkræve skatter. Det kræver en traktatændring. Det forsøger man at undgå ved formelt at lade medlemslandene opkræve EU's nye afgifter og lægge pengene i EU's kasse.

Harmonisering af skat

EU-kommissionen præsenterede den 15. juli 2020 en skattepakke, der skal sikre en "fair og enkel beskatning". Kommissionen beskriver selv pakken som: "første del af en omfattende og ambitiøs EU-beskatningsdagsorden for de kommende år".

Folketinget har sat gang i et "nærhedstjek" af forslaget for at tage stilling til, om EU's nye forslag til et skattesamarbejde bedst reguleres på EU-niveau eller på nationalt niveau.

Folketingets EU-specialkonsulent Martin Jørgensen har netop afleveret en vurdering af forslaget til Europaudvalget og Skatteudvalget:

"Skattepakken skal sikre, at EU’s skattepolitik understøtter genopretningen efter covid-19 og den langsigtede vækst. Et af tiltagene er større gennemsigtighed på skatteområdet, hvor forslaget om styrket administrativt samarbejde udbreder reglerne om gennemsigtighed til digitale platforme, så der sikres en fair beskatning af indtægter genereret ved hjælp af platformene", skriver Folketingets EU-konsulent blandt andet og fortsætter:

"Direktivforslaget er fremsat med retsgrundlag i primært artikel 115 TEUF, der ikke nævner direkte skatter, men som kan bruges til at harmonisere EU-landenes lovgivning, hvis den har direkte indvirkning på det indre markeds funktion".

Folketinget har frist til den 26. oktober 2020 til at komme med en tilbagemelding til EU-kommissionen, om forslaget er i strid med nærhedsprincippet.

Vil ikke uddybe afslag

Folketingets Administration ønsker ikke at uddybe, hvorfor man afviser René Danielssons ønske om at samle underskrifter.

– Vi ønsker ikke at give yderligere begrundelser for, hvorfor forslaget er blevet afvist, oplyser specialkonsulent i Folketingets Administration David Kruse Lange til Arbejderen.

Folketingets Administration har dog sendt den bekendtgørelse, der danner grundlag for deres vurdering af borgerforslag. Ifølge Folketingets Administration må en borger kun stille borgerforslag, der kan lade sig gøre indenfor grundloven.

René Danielssons borgerforslag går på, at politikerne tager stilling til, om der skal afholdes en bindende folkeafstemning om EU's ret til at udskrive skatter og afgifter.

Grundloven åbner op for fem muligheder for at udskrive bindende folkeafstemning:

  1. Ved suverænitetsafgivelse
  2. Ved fastsættelse af valgretsalderen
  3. Hvis 30 procent af Folketingets medlemmer kræver et lovforslag sendt til folkeafstemning
  4. Ved indgåelse af internationale traktater
  5. Ved ændringer af grundloven

René Danielsson mener, at der er tale om suverænitetsafgivelse, fordi EU med vedtagelsen af det nye budget får ret til at indkræve afgifter og også kræver adgang til at kunne indkræve skatter i næste budgetperiode.

Men Folketingets Administration har altså vurderet, at der ikke er tale om afgivelse af suverænitet. En beslutning man ikke ønsker at uddybe nærmere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. okt. 2020 - 14:31   13. okt. 2020 - 14:40

EU-modstand

ml@arbejderen.dk