27 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Regeringens klimaprogram baserer sig på, at konstant vækst kan gøres grøn

Analyse

Regeringens klimaprogram baserer sig på, at konstant vækst kan gøres grøn

Det kendetegner både regeringens klimaprogram og de klimaaftaler på forskellige områder, der indtil nu er vedtaget eller fremlagt, at der på ingen måde lægges op til radikale forandringer i forhold til produktion, forbrug eller indretning af samfundet.

Klimaminister Dan Jørgensen fremlagde regeringens klimaprogram i tirsdags.
FOTO: Emil Helms/Ritzau Scanpix
1 af 1

Klimaminister Dan Jørgensen fremlagde i denne uge regeringens klimaprogram, der skal vise, hvordan målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 skal nås.

Regeringens klimapolitik baserer sig på, at væksten kan fortsætte uhindret, hvis vi gør brug af forskellige teknologier, som for eksempel lagring af CO2.

I klimaprogrammet slår regeringen fast, at målet er muligt at indfri, og at den allerede er godt på vej ved at have lavet en række klimaaftaler omkring affald, energi, industri med mere, der samlet set peger på, hvordan udledningen kan reduceres med omkring fem ton CO2. Det svarer til cirka en fjerdedel af den reduktion, der er nødvendig for at nå målet på 70 procent.

– Vi har ti år til at nå 70 procentsmålet. Vi har travlt – ingen tvivl om det. Derfor er der i regeringens første år truffet beslutninger, der medfører reduktioner, der svarer til næsten en fjerdedel af vejen – og vi har meget mere på vej i dette efterår, siger klimaministeren i en pressemeddelelse omkring klimaprogrammet.

Her henviser han til, at der i efteråret skal forhandles om regeringens transportudspil, og derudover vil der komme udspil omkring landbruget og en grøn skattereform.

– Klimaprogrammet viser, at vi kan nå i mål, hvis vi går på to ben. Vi skal implementere konkrete tiltag nu og her – som for eksempel udfasning af oliefyr, udsortering af plast og energieffektiviseringer. Samtidig skal vi investere i de teknologier, som ikke er modne i dag, men som vi ved kan omsættes til reduktioner på sigt, tilføjer Dan Jørgensen.

Fangst og lagring af CO2

En af de teknologier, som regeringen især sætter sin lid til, er fangst og lagring af CO2, der ifølge klimaprogrammet har potentiale til at kunne give en reduktion på mellem fire og ni millioner ton CO2 i 2030.

>> LÆS OGSÅ: Klimaaftale beskyldes for at grønvaske skadelig bioenergi

Mange af de grønne organisationer og klimabevægelsen betegner lagring af CO2 som en falsk løsning, der bliver lanceret som grøn, men i virkeligheden ikke er det.

– Danmark har tidligere afvist det svenske energifirmas Vattenfalls forsøg på at nedgrave CO2 på grund af stor folkelig modstand. Teknologien er ikke færdigudviklet, så der er ingen garanti for, at CO2'en bliver i jorden og ikke siver op i fremtiden, sagde Bente Hessellund fra NOAH's klimagruppe, da regeringen i juni havde skaffet flertal bag sin klimaaftale for energi- og industrisektoren.

Fangst og lagring af CO2 står for 0,9 millioner ton af den samlede reduktion i CO2-udledningen på 2,7 millioner ton, som den aftale skal sikre.

Dengang rettede klimabevægelsen også kritik af aftalen for at være alt for uambitiøs.

– Aftalen omhandler energi- og industrisektoren, der begge udleder enorme mængder CO2. Regeringen og partierne havde muligheden for at hente store CO2-reduktioner hos disse to sektorer. Men de 2,7 millioner ton CO2, som aftalen leverer, er alt for lidt. Nu står man med et stort CO2-efterslæb, som skal hentes ind, når de næste forhandlinger om landbruget og transportsektoren starter op, udtalte Morten Lisberg fra Den Grønne Studenterbevægelse til Arbejderen.

Det kendetegner både regeringens klimaprogram og de klimaaftaler på forskellige områder, der indtil nu er vedtaget eller fremlagt, at der på ingen måde lægges op til radikale forandringer i forhold til produktion, forbrug eller indretning af samfundet.

Regeringens klimapolitik baserer sig på, at væksten kan fortsætte uhindret, hvis vi gør brug af forskellige teknologier, som for eksempel lagring af CO2. Det understreges gang på gang, at der ikke må stilles krav til erhvervslivet, som kan skade dets konkurrenceevne.

Kritik af klimaprogram

Regeringens klimaprogram har mødt skarp kritik. Kritikerne peger især på, at regeringen i for høj grad baserer sig på teknologiske løsninger, der endnu ikke er udviklet, som for eksempel lagring af CO2 i undergrunden eller udvikling af nye grønne brændstoffer.

Alle regeringens støttepartier har været ude med skarpe kommentarer til klimaprogrammet, som de finder for tyndt og mangelfuldt. Også de grønne organisationer og klimabevægelsen er dybt skuffede.

– Klimaprogrammet illustrerer klart, at regeringen hellere vil vente, krydse fingre og håbe, at teknologien redder os, end de vil implementere seriøs og effektfuld klimapolitik i dag. Med den tilgang ender vi let med at udlede mere CO2 og ikke nå målsætningerne, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Han understreger, at en væsentlig del af den reduktion af CO2-udledninger, som skal nås gennem de aftaler, regeringen allerede har indgået eller fremlagt på blandt andet energi- og transportområdet, er behæftet med stor usikkerhed. Målene er baseret på, at der kan udvikles nye teknologiske løsninger.

– Der er for mange fugle på taget. Med de konkrete initiativer, der i dag er fremlagt på energi, industri, affald og transport, er der meget lang vej op til Klimarådets anbefalede 11 millioner ton reduktioner i implementeringssporet, tilføjer Claus Ekman.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner tvinges til udbud og salg af affaldshåndtering

Implementeringssporet omfatter initiativer, der kan gennemføres med allerede kendte og udviklede redskaber fremfor det såkaldte udviklingsspor, der baserer sig på endnu ikke færdigudviklede teknologier.

Danmarks Naturfredningsforening er også blandt de mange kritikere af klimaprogrammet. Foreningen fastslår meget kontant, at klimaprogrammet dumper med et brag, og efterlyser konkrete initiativer til at nedbringe udledningen.

– Regeringen satser på, at fremtidens teknologier vil løse problemerne, i stedet for at satse mere på de teknologier, som vi allerede kender i dag. Regeringens egen rådgiver – Klimarådet – er jo netop kommet med en plan, der viser, at man med nutidens teknologier kan komme rigtig langt i forhold til at reducere udledningen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

"Desværre skuffede klimaprogrammet, og der kan ikke findes mere end 20 procent af de nødvendige reduktioner. Resten af drivhusgasserne vil Socialdemokratiet ikke fjerne, men i stedet forsøge at fortrænge gennem umodne Carbon Capture and Storage-teknologier. Med regeringens klimaprogram har de gjort det klart, at de ikke har i sinde at overholde hverken Parisaftalen eller klimaloven. Vi må som bevægelse holde dem op på deres løfter og drage dem til ansvar overfor klimaloven", skriver Klimabevægelsen i Danmark på Facebook.

Korrektion fra ministeren

Den omfattende kritik fik Dan Jørgensen til at gå ud med en korrektion dagen efter fremlæggelsen af klimaprogrammet. Her understreger han, at regeringen ikke kun venter på udvikling af ny teknologi, men også i sine forskellige aftaler anviser konkrete veje til reduktion af CO2-udslippet.

Det ændrer ikke på, at der er en stor og voksende utilfredshed med regeringens indsats i klimabevægelsen og de grønne organisationer, der mener, at vi ikke kommer uden om at gennemføre markante omlægninger i forhold til produktion, transport, forbrug og levevis, hvis målet om CO2-reduktion skal nås.

Hvis alle mennesker på Jorden levede, som vi gør i Danmark, ville der være brug for fire jordkloder for at opretholde forbruget af naturlige ressourcer, viser rapporter fra organisationen Global Footprint Networks.

Men det får ikke regeringen til at mene, at Danmark skal gennemføre radikale samfundsmæssige forandringer.

Det kendetegner klimaprogrammet og den række af klimaaftaler på forskellige områder, som regeringen har fremlagt eller fået vedtaget med andre partier, at der ikke lægges op til grundlæggende forandringer i forhold til produktion, transport eller forbrug.

Plan på transportområdet

For eksempel har regeringens klimaudspil på transportområdet, der blev fremlagt for nylig, et mål om en halv million elbiler i 2030. Derudover vil man omlægge bilafgiften, indføre vejafgift for lastbiler og et øget krav til iblanding af biobrændsel i de fossile biler.

Transportsektoren står i dag for omkring en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, men udspillet lægger kun op til at reducere udledningen med én million ton CO2 ud af det samlede mål om en reduktion på 21 millioner ton CO2 i 2030.

Lynhurtigt kom debatten om transportudspillet til at handle om, hvorvidt vi skal have et mål om en halv eller en million elbiler i 2030.

Men produktion af elbiler belaster jo også klimaet, konstaterer mange i klimabevægelsen, der havde ønsket sig et langt mere ambitiøst udspil.

Siden 2010 er antallet af personbiler på de danske veje steget med 20 procent, mens lastbiltrafikken er steget med 13 procent.

Klima- og miljøorganisationer efterlyser forgæves tiltag til at bremse den hastige vækst i privatbilismen herunder initiativer med delebiler og samkørsel, sikre bilfrie kerner i store byer, fremme cyklismen samt ikke mindst initiativer til at sikre en markant udbygning af den kollektive trafik over hele landet, ikke mindst i yderområderne.

En transportplan kunne også gå skridtet videre og se på, hvordan vi kan nedbringe behovet for kørsel ved at sikre, at mennesker kan bo tæt på deres arbejde, og at produktion af fødevarer og andre fornødenheder kan ske tæt på, hvor de skal forbruges.

Men den slags tænkning er ikke en del af den socialdemokratiske regerings klimastrategi. Den baserer sig på, at konstant vækst er en nødvendighed, der må ikke røres ved de frie markedskræfter, produktionen skal foregå på kapitalens præmisser, og der skal tages udstrakt hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne.

Erhvervslivet er inde over processen

Et tydeligt eksempel på den tankegang er nedsættelsen af de såkaldte klimapartnerskaber, der skal komme med input til regeringens klimaplaner på de forskellige områder. Her har regeringen sat direktørerne for landets store virksomheder i spidsen, mens de grønne miljø- og klimaorganisationer ikke er inviteret med ind til bordet.

>> LÆS OGSÅ: Danish Crown, Mærsk og co. skal støbe kuglerne til klimaplan

– Vi risikerer, at den grønne omstilling i høj grad vil ske med udgangspunkt i erhvervslivets dagsorden, der reducerer omstillingen til blot at være et spørgsmål om at finde teknologiske løsninger. Erhvervslivet vil forsøge at sikre, at vi kan fortsætte med det samfund, den livsstil og det forbrug, vi har i dag. Erhvervslivet vil forsøge at sikre, at der fortsat kan skabes vækst, og gøre den grønne omstilling til et spørgsmål om tilskud, så den bliver økonomisk indbringende for erhvervslivet, udtalte John Holten-Andersen fra miljøorganisationen NOAH til Arbejderen, da klimapartnerskaberne blev nedsat sidste år.

Aftalen med Aalborg Portland

Et eksempel på regeringens tilgang til de store erhvervsvirksomheder er også den samarbejdsaftale, der i september blev lavet med cementfabrikken Aalborg Portland, der er landets største enkeltudleder af CO2. Cement bruges først og fremmest som led i fremstillingen af beton.

Aftalen betyder, at Aalborg Portland skal reducere sin CO2-udledning med mindst 660.000 ton inden 2030. Det mål er en del af de fem millioner ton CO2, som regeringen i sit klimaprogram peger på, allerede er sikret.

>> LÆS OGSÅ: Regeringens aftale med Aalborg Portland møder skarp kritik

Klimaminister Dan Jørgensen betegner aftalen som meget ambitiøs og roser Aalborg Portland for at udvise "markant samfundsansvar".

Men aftalen bliver kritiseret af Rådet for Grøn Omstilling for ikke at indeholde bindende mål eller sanktioner ved manglende opfyldelse og i øvrigt basere sig på et mål, som Aalborg Portland selv har sat for lang tid siden.

Derudover peger Rådet for Grøn Omstilling på, at der er brug for at mindske brugen af beton som byggemateriale og erstatte det med for eksempel træ.

Beton står i dag for otte procent af den samlede CO2-udledning på verdensplan.

Olie og gas fra Nordsøen

Et andet område, hvor regeringen og de grønne organisationer er på kollisionskurs, er i forhold til udvindingen af olie og gas fra Nordsøen.

Lige nu overvejer regeringen, om den skal gennemføre en ottende udbudsrunde og invitere store internationale energiselskaber på olie- og gasjagt i Nordsøen frem til år 2055.

På klimaminister Dan Jørgensens bord ligger fire ansøgninger fra Total og tre andre store udenlandske energigiganter, der ønsker at efterforske og udvinde olie og gas i Nordsøen.

Klimarådet opfordrer til at droppe den nye udbudsrunde, men endnu har regeringen ikke meldt sin beslutning ud.

Uanset om udbudsrunden gennemføres eller ej, stiger olie- og gasproduktionen fra Nordsøen i de kommende år, viser en prognose fra Energistyrelsen. Olieproduktionen vil stige med 28 procent frem til 2024, mens gasproduktionen vil blive tredoblet.

>> LÆS OGSÅ: Midt i klimakrisen stiger Danmarks olie- og gaseksplosion eksplosivt

Men regeringens klimaprogram siger ikke noget om Nordsøolien.

Hvad sker nu?

Nu skal regeringens ekspertorgan Klimarådet på baggrund af klimaprogrammet vurdere, om regeringens plan holder. Afgørelsen fra rådet kommer i starten af 2021. 

Men inden da skal regeringen have en finanslov på plads, forhandle klimaplaner for transport, landbrug og byggeri samt fremlægge forslag til en grøn skattereform.

I det forløb skal Socialdemokratiet forholde sig til sine meget utilfredse støttepartier og en skuffet og vred klimabevægelse, der føler sig svigtet og lige nu optrapper protesterne og øger presset på regeringen.

>> LÆS OGSÅ: Klimaaktivister anklager regeringen for lovbrud og optrapper kampen for handling nu

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2020 - 13:16   02. okt. 2020 - 14:16

Klima

ur@arbejderen.dk
Klimaprogram 2020
  • Klimaminister Dan Jørgensen fremlagde den 29. september regeringens klimaprogram, der skal vise, hvordan regeringen vil nå målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet for 1990. Det står i klimaloven, der blev vedtaget i juni 2020, at regeringen hvert år skal fremlægge et klimaprogram.
  • I årets klimaprogram fastslår regeringen, at det er muligt at nå 70-procents-målet i 2030. 
  • Der bliver peget på, at de aftaler, regeringen har lavet omkring affald, industri, energi med mere, vil mindske CO2-udledningen med fem ton i 2030. 
  • Der mangler 16,1 tons CO2, hvis målet om 70 procent skal nås i 2030. Regeringen peger på, at det fremlagte udspil på transportområdet vil reducere udledningen med en million ton, og at der senere i år vil komme udspil i forhold til landbruget og en grøn skattereform, som vil fastlægge yderligere reduktioner af CO2-udslippet. 
  • En stor del af det resterende CO2-udslip vil regeringen finde ved hjælp af teknologier, der endnu ikke er fuldt udviklet som for eksempel fangst og lagring af CO2, der forventes at give en reduktion på mellem fire og ni millioner ton CO2, samt det såkaldte power-to-X, hvor for eksempel overskudsstrøm fra vindmøller laves om til brint, der kan bruges som brændstof i transporten. Sidstnævnte vurderer regeringen kan give en reduktion på mellem en halv og 3,5 millioner ton CO2.
  • Regeringens ekspertorgan Klimarådet skal på baggrund af klimaprogrammet vurdere, om regeringens plan holder. Afgørelsen fra rådet kommer først i starten af 2021.
Fakta: Klimaloven

Bindende, konkrete mål

  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
  • Klimaloven er bindende.
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.

Delmål og klimahandlingsplan

  • Hvert femte år skal sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 fastsættes et delmål for 2025.
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.

Årligt klimaprogram og handlepligt

  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven.
  • Klimarådet skal hvert år vurdere indsatsen og komme med anbefalinger til regeringen.
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
  • Ministeren skal hvert år til "eksamen" i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.

Klimarådet styrkes

  • Klimarådet styrkes og udvides fra seks til otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes ved, at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
  • Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andre brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer.

Global afrapportering og strategi

  • Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
  • Regeringen forpligtes til årligt at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.

Aftalen om klimaloven blev indgået den 6. december 2019 mellem Folketingets partier. Liberal Alliance og Nye Borgerlige står udenfor.