17 Feb 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

Regeringens brug af tvang og straf er ikke vejen frem

Kritiske høringssvar revser ghettolovforslag

Regeringens brug af tvang og straf er ikke vejen frem

Der er mere kritik end ros i høringssvarene til regeringens såkaldte ghettopakke. Regeringens brug af straf og tvang er ikke vejen frem, mener organisationerne, som peger på dialog og en forebyggende indsats.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og børne- og socialminister Mai Mercado besøgte Børnehuset Granparken i Vollsmose i forrige uge.
FOTO: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
1 af 1

Regeringen vil tvinge alle et-årige børn, der bor i et udsat boligområde, i daginstitution, hvor de skal modtage et "obligatorisk læringstilbud" i 25 timer om ugen.

Forældres ansvar støttes bedst via dialog og ikke ved hjælp af tvang og økonomiske sanktioner.
Børnerådet

Det er et af forslagene i regeringens såkaldte "ghettopakke". Men regeringen bør undersøge, om det er i strid med menneskeretten, påpeger Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar til regeringens lovforslag. Kravet indebærer nemlig "en risiko for diskrimination" og er samtidig et "indgreb i forældrenes grundlæggende ret til at at vurdere, hvad der er bedst for deres børn".

I sit svar gør Instituttet det klart, at "… reglerne i høj grad vil ramme personer med anden etnisk baggrund end dansk. En sådan indirekte forskelsbehandling er ulovlig".

Instituttet opfordrer Børne- og Socialministeriet til at gøre rede for, om kravet lever op til Danmarks internationale forpligtelser, især retten til respekt for privat- og familielivet samt forbuddet mod diskrimination.

>> LÆS OGSÅ: Omfattende kritik af ghettopakke i høringssvar

Nej til tvang og straf

Arbejderen har indsamlet høringssvarene fra en række organisationer – og de er alle stærkt kritiske overfor en række elementer, der indgår i regeringens plan for at afskaffe "parallelsamfund".

Pædagogernes fagforbund, BUPL, mener, at daginstitutionerne kan spille central rolle i en tidlig indsats – men det skal ikke ske gennem tvang og straf. "Det er ikke den rigtige vej at gå. Det, der er brug for, er dialog og forebyggende indsats" i den enkelte familie.

BUPL bemærker også, at lovforslaget kun omhandler børn med bopæl i et udsat boligområde, men der er mange andre børn i risiko for udsathed.

Børnerådet findet det "uacceptabelt, at nogle forældre tvinges til at sende deres børn i dagtilbud". Videre skriver rådet, "at forældres ansvar bedst støttes via dialog og ikke ved hjælp af tvang og økonomiske sanktioner". 

"Økonomiske sanktioner vil samtidig forværre den fattigdomssituation, som mange af disse familier i forvejen er belastet af. Hvis forældrene mister børneydelsen, straffer det dermed også børnene, da det vil sætte familien, og ikke mindst barnet, i en yderligere udsat situation".

>> LÆS OGSÅ: Obligatorisk læringstilbud og straf skal afvikle ghettoer

Dobbeltstraf i ghetto'er

Også forslaget om at fordoble straffen for en lang række lovovertrædelser, hvis de bliver begået i et såkaldt ghettoområde, vækker bekymring.

Forslaget vil ikke give mindre mindre kriminalitet – og i stedet bør man arbejde med at håndtere de bagvedliggende problemer og bruge ressourcer på at undgå at kriminalitet opstår, opfordrer Det Kriminalpræventive Råd i sit høringssvar.

"Hvis man skal afsone en fængselsdom, er der sandsynlighed for, at man lider et kompetencetab, føler sig ekskluderet af samfundet og tilegner sig kriminelle normer og værdier gennem socialisering med andre indsatte. Samtidig kommer man længere væk fra uddannelse, arbejdsmarkedet og positive relationer til familie og venner, især når vi taler om unge".

I stedet for dobbelt op på straf, bør politikerne satse på forebyggelse, opfordrer Det Kriminalpræventive Råd:

"Skal man den sidste kriminalitet i de udsatte boligområder til livs, må man først og fremmest håndtere de bagvedliggende problemer og bruge ressourcer på helt at undgå, kriminalitet opstår. Det via en tidlig indsats startende med de mindste børn og deres forældre".

>> LÆS OGSÅ: Kriminaliteten falder i socialt udsatte boligområder

Dobbelt straf

Et andet centralt element i regeringens plan er at indføre "skærpede strafzoner", hvor straffen for at begå kriminalitet fordobles. Ifølge lovudkastet er det op til politiet at udpege disse zoner, som kan være udsatte boligområder, eller områder, som har et "ekstraordinært kriminalitetsbillede".

Amnesty mener, at loven i prakis "meget nemt" kan få karakter af diskrimination, og kalder det "betænkeligt" at overlade det til politiet – fremfor domstolene – reelt at blive medbestemmende i spørgsmålet om strafudmåling.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater kritiserer lovforslaget for – rent administrativt – at indføre særlige zoner, hvor "… udmålingen af straf afhænger af dels geografisk placering af gerningsstedet og dels en rent administrativ beslutning, for hvilken der hverken er partshøring, klageadgang eller domstolsprøvelse".

Forsvarsadvokaterne kalder det "bizart", at man kan straffes med det dobbelte, hvis man kører i den ene retning i en stjålen bil fremfor i den anden retning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. sep. 2018 - 10:00   27. sep. 2018 - 12:42

Ghettoaftale

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.
Dobbelt straf i udvalgte områder

Som led i regeringens kamp mod såkaldte parallelsamfund, vil justitsministeren indføre "skærpede strafzoner".

  • Det er politiet, der bestemmer, om et område skal være en "skærpet strafzone".

  • Hvis en borger overtræder straffeloven i zonen, bliver straffen fordoblet.

  • Den fordoblede straf kan idømmes ved en lang række lovovertrædelser: Hærværk, vold, tyveri, røveri, våbenbesiddelse, afpresning, trusler og narko-forbrydelser, m.v.

  • Det er ikke kun ghettoområder, hvor der skal indføres "skærpede strafzoner". I alle belastede områder, hvor der er et "ekstraordinært kriminalitetsbillede", skal politiet kunne indføre de særlige zoner