08 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Regeringen vil sende danske soldater mod Irak og Iran

Danmark opruster i Mellemøsten

Regeringen vil sende danske soldater mod Irak og Iran

Danske soldater, helikoptere og et krigsskib skal sendes til Irak og Hormuzstrædet ved Iran. I Irak skal dansk militær spille en langt mere aktiv rolle og blandt andet rådgive regeringen og køre eskorte for NATO midt i Bagdad. Vi har været til Folketingets førstebehandling.

Danske soldater overtager fra slutningen af 2020 NATO's mission i Irak. De danske soldater lander midt i en kompleks situation med civile demonstrationer og væbnede grupper, der kan rette bilbomber og raketangreb mod de danske styrker.
FOTO: Ronny Rasmussen/Forsvarsgalleriet
1 af 1

Regeringen vil sende helikoptere og 285 danske soldater til den irakiske hovedstad Bagdad for at stå i spidsen for NATO's mission i landet.

Aktiviteter, som irakiske politikere og befolkning ser som vestlig indblanding i irakiske anliggender, kan udløse et pres mod udenlandsk militær tilstedeværelse.
Forsvarets Efterretningstjeneste

Herudover vil regeringen sende soldater og et krigsskib til Hormuzstrædet ved Iran.

Folketinget førstebehandlede tirsdag eftermiddag de to forslag, og vi fulgte naturligvis med. Så læn dig tilbage, og lad os tage dig gennem indholdet i beslutningerne, debatten om dem og baggrunden for situationen.

En kompleks situation

I Irak skal dansk militær fra ultimo 2020 og halvandet år frem lede NATO's mission i landet og rådgive den irakiske regering til at "opretholde sikkerheden i landet", som det blandt andet hedder i beslutningsforslaget.

Herudover skal de danske soldater deltage i sikrings- og eskorteopgaver for NATO.

De danske soldater skal først og fremmest sættes ind i Bagdad-området og det centrale Irak – men kan også blive sat ind i øvrige dele af Irak, hvis NATO beslutter det.

De danske soldater lander midt i en del af en kompleks situation, advarer Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm:

– En dansk ledelse af NATO's mission i Irak er et stort skridt. Vi træder ind i et minefelt og kommer blandt nogle aktører, der ikke arbejder ud fra de samme værdier som os. Vi har trænet de irakiske sikkerhedsstyrker i mange år – og det har ikke ændret på, at der stadig er store menneskerettighedsproblemer. Vi har set store, folkelige, fredelige demonstrationer i Irak det seneste år. Sikkerhedsstyrkerne har tævet, arresteret og dræbt de fredelige demonstranter, lød det fra Eva Flyvholm.

Hun uddybede:

– Trump har været ekstremt utilregnelig i hans ageren i Irak. Det er ikke mere end et halvt år siden, at USA – uden at notificere Danmark – likviderede en iransk general på irakisk jord. Drabet har skabt ekstremt store spændinger. Vi skal ikke tage de her midler i brug, men i stedet fokusere på fredelige og humanitære indsatser. Lad os støtte de mange fredelige demonstranter, der ønsker politisk forandring. Vi skal gøre mere af det rigtige og mindre af det forkerte.

Udenrigsminister Jeppe Kofod erkender, at situationen er kompleks, og at de folkelige protester og krav om sociale og økonomiske reformer forstærker den politiske ustabilitet i landet:

– Situationen i Irak er kompleks. Omfattende folkelige protester med krav om politiske, sociale og økonomiske reformer er med til at forstærke den politiske ustabilitet i landet, forklarede udenrigsminister Jeppe Kofod i sin fremsættelsestale.

Han uddybede:

– Vi skal sikre, at ISIL (Islamist Stat, red.) ikke får fodfæste i regionen og dermed får mulighed for at true Europa og Danmark, og vi skal mindske migrationspresset mod Europa fra en ustabil region. Beslutningen bekræfter Danmarks status som kerneallieret i NATO og sætter en streg under, at Danmark er en troværdig, ansvarlig partner i en tid, hvor kollektivt forsvar aldrig har været vigtigere.

Regeringens beslutning om at sende soldater til Irak kommer, på trods af at det irakiske parlament i januar vedtog, at de fremmede soldater i USA-koalitionen er uønskede i landet.

Krisen mellem USA og Irak var eskaleret, efter at USA brugte en af sine baser i Irak til dronedrabet på den iranske diplomat og general Qassem Soleimani.

>> LÆS OGSÅ: Grundlaget ryster under danske soldater i Irak

Sikkerheden er forværret

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde tirsdag en opdateret trusselsvurdering for Irak.

Efterretningsenheden advarer om, at de danske soldater vil stå over for en bred vifte af trusler, når de overtager ansvaret for NATO-missionen i Irak. Ifølge FE er sikkerhedssituationen i Irak nemlig blevet forværret i de seneste måneder:

"... folkelig utilfredshed, udbredte demonstrationer og uroligheder i Irak har ført til en alvorlig politisk krise. Siden marts 2020 er denne ustabile situation blevet yderligere forstærket af covid-19 og en alvorlig økonomisk krise som følge af faldende oliepriser (...) Det er meget sandsynligt, at fortsat utilfredshed med regeringsførelsen og blandt andet indførelsen af restriktioner i forbindelse med covid-19 vil føre til fornyede demonstrationer. Nye uroligheder vil på meget kort sigt kunne blusse op igen og true sikkerheden (...) aktiviteter, som irakiske politikere og befolkning ser som vestlig indblanding i irakiske anliggender, kan udløse et pres mod udenlandsk militær tilstedeværelse", skriver FE blandt andet.

Også det spændte forhold mellem USA og Iran har forværret sikkerhedssituationen, advarer FE:

"Det amerikanske angreb på general Qassem Soleimani den 3. januar 2020 og det efterfølgende iranske missilangreb på baser i Irak den 8. januar 2020 førte i januar 2020 til en særlig højspændt situation og en øget trussel mod danske udsendte (...) Det er sandsynligt, at ISIL vil søge at udnytte de øgede spændinger og den generelt forværrede situation til at øge deres aktivitetsniveau og samtidig søge at fremprovokere yderligere eskalation i volden mellem de involverede parter. Under kørsel i Bagdad vil bilbomber, vejsidebomber og magnetisk påsatte ladninger udgøre en særlig trussel, ligesom lejlighedsvis morter- og raketbeskydning udgør en trussel ved ophold i Den Grønne Zone og de irakiske baser i og omkring Bagdad", skriver FE.

Men den øgede usikkerhed må ikke stå i vejen for dansk oprustning, fastslog Danmarks forsvarsminister:

– Det er ikke ufarlige missioner, som vi sender danske soldater ud på. NATO er et fællesskab. I et fællesskab skal man også bidrage, lød det fra Trine Bramsen.

Voldelige sikkerhedsstyrker

Vi forlader sikkerhedsspørgsmålet og den stålsatte minister for at tage et dybere kig på, hvad det er for nogle irakiske soldater, som Danmark skal stå i spidsen for at træne.

Ifølge Amnesty International har de irakiske sikkerhedsstyrker siden 1. oktober dræbt mere end 600 demonstranter, der har været på gaden for at kræve bedre forhold for den almindelige iraker.

I november kunne Amnesty International dokumentere, at flere demonstranter var blevet dræbt af tåregasgranater affyret af landets sikkerhedsstyrker i hovedstaden Bagdad. 

Det er disse styrker, som Danmark nu har ansvaret for at gøre endnu mere effektive. Og det bekymrer Enhedslistens udenrigs- og forsvarsordfører Eva Flyvholm:

– Det seneste år har der været store, fredelige demonstrationer i Irak, hvor folk har protesteret for politiske forandringer. De irakiske sikkerhedsstyrker har slået benhårdt ned på demonstranterne. Vi ved, at sikkerhedsstyrkerne er forbundet med vold og drab på fredelige demonstranter. Det bør vi stille spørgsmålstegn ved, før vi går ind og aktivt støtter uddannelsen af de her styrker, advarede hun.

Den socialdemokratiske ordfører er dog ikke så bekymret:

– En af de danske værdier er, at vi kan samles i frihed. Den værdi vil vi tage med til Irak. Når vi overtager ledelsen, kan vi forsøge at få nogle ændringer igennem og fremme de danske værdier.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen ignorerer Iraks krav om at trække soldater hjem

Krigsskib mod Iran

Danske soldater skal ikke kun sendes til Irak. 

Til august og foreløbig fire måneder frem vil regeringen også sende et krigsskib, en helikopter og op til 195 soldater til Hormuzstrædet ud for Iran. Det danske krigsskib skal være en del af den europæiske mission "European Maritime Awareness In The Strait of Hormuz".

– Vi sender et dansk krigsskib ned til en højspændt situation. Iran og USA har en dyb konflikt. USA har opsagt atomnedrustningsaftalen. De militære spændinger tager til. Hvis vi sender et dansk krigsskib til Hormuzstrædet, tager vi del i den oprustning. Det er en farlig strategi i en meget skrøbelig situation, advarede Enhedslistens ordfører Eva Flyvholm.

De partier, der vil sende et dansk krigsskib til Hormuzstrædet, lægger dog vægt på, at der er tale om en europæisk og ikke en amerikansk mission. Men beslutningsforslaget lægger op til, at det danske krigsskib skal forsvare eksempelvis amerikanske krigsskibe i tilfælde af krig.

– I beslutningsforslaget om at sende et dansk bidrag til missionen i Hormuzstrædet står det sort på hvidt, at der vil være et tæt samarbejde med USA. Vi er blandt andet forpligtet til at hjælpe USA, hvis USA og Iran kommer i en direkte militær konfrontation. Vi bidrager ikke fredeligt ved at stå så tæt med USA og stille med et krigsskib i området, advarede Eva Flyvholm.

Advarslen prellede dog af på den radikale forsvarsordfører Martin Lidegaard:

– Der er en lille sandsynlighed for, at det kommer til en åben konfrontation i Hormuzstrædet. Men hvis et amerikansk krigsskib bliver angebet, så er det svært at skulle kigge på det. Hvis vi blev angrebet, håber jeg også, at vores allierede vil hjælpe os, lød det fra Martin Lidegaard.

Samme melding kom fra udenrigsminister Jeppe Kofod:

– Hvis andre bliver truet, kan vi stille op for at forsvare kerneallierede, bekræftede udenrigsministeren.

Mellemøstforsker Søren Schmidt advarede i et interview i Arbejderen tilbage i august sidste år om, at Danmark i yderste konsekvens risikerer en konfrontation med det iranske militær, hvis vi sender militær til Hormuzstrædet.

>> LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Krigsskib vil blande Danmark ind i USA-Iran-konflikt

– Hvis vi sender krigsskibe til Hormuzstrædet, vil det bidrage til den igangværende oprustningsspiral, hvor Iran sandsynligvis også sender krigsskibe. Hvis eksempelvis Iran griber ind overfor et handelsskib, så skal det danske krigsskib sætte ind og "beskytte" handelsskibet og i sidste ende forsvare det med våbenmagt, påpegede Søren Schmidt og fortsatte:

– Danmark risikerer at komme i en situation, hvor man pludselig sender missiler afsted mod et iransk krigsskib – og dræber iranske orlogsfolk. Hvordan vil Iran reagere på det? Før vi ved af det, deltager vi i endnu en forfærdelig krig i Mellemøsten.

Hvilken trussel?

Partierne, der vil sende det danske krigsskib til Hormuzstrædet, henviser til, at Danmark er verdens femte største søfartsnation, og man vil sikre den frie sejlads med varer i Hormuzstrædet.

Men udenrigsminister Jeppe Kofod kan ikke komme med eksempler på, at der er observeret konkrete trusler fra Iran mod danske handelsskibes frie sejlads gennem Hormuzstrædet.

"Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) oplyser, at FE ingen informationer har om konkrete trusler mod civil dansk skibsfart", indrømmer udenrigsministeren i et svar til Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2020 - 14:06   28. maj. 2020 - 14:50

Irak

ml@arbejderen.dk