17 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Regeringen vil have Danmark med i EU's bankunion

Skal banktilsynet overlades til EU?

Regeringen vil have Danmark med i EU's bankunion

De aktuelle sager om Danske Banks hvidvask af kriminelle penge er blevet brugt af regeringen som et argument for, at Danmark skal med i EU's bankunion. Men argumentet holder ikke.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen ville dansk deltagelse i bankunionen sætte en stopper for hvidvask og skattesvindel. Flere eksperter samt bankunionens eget banktilsyn benægter dette.
FOTO: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Til næste år skal Folketinget tage stilling til, om Danmark skal med i EU's bankunion og dermed overlade kontrollen med danske banker til EU's centralbank, ECB, der har fået opgaven med at føre tilsyn med unionens banker. 

Det er EU's største banker, der er direkte underlagt bankunionens tilsyn, der har medvirket til skattesvindelen.

Med dansk deltagelse i bankunionen vil det være ECB's banktilsyn, der bestemmer, om der skal oprettes eller nedlægges banker i Danmark, og om de, hvis de bliver "nødlidende", er så vigtige, at de skal reddes via kapitaltilførsel fra EU's rednings/afviklingsfond for banker.

De aktuelle sager om Danske Banks hvidvask af kriminelle penge er blevet brugt af blandt andet regeringen til at fremstille det, som om EU's bankunion er det redskab, der kan forhindre sådanne sager i fremtiden.

Budskabet kommer blandt andet fra den danske statsminister, der peger på skattefifleriet med den danske udbytteskat som eksempel på, hvor en dansk deltagelse i bankunionen kunne have reddet milliarder af kroner fra at fosse ud af statskassen.

Bekæmper ikke hvidvask

Flere forskellige eksperter har dog peget på, at en dansk deltagelse i EU's bankunion ikke ville have haft indflydelse på, endsige hindret, de aktuelle svindelsager. Det samme har ECB, der står for banktilsynet under bankunionen, selv påpeget:

"Da ECB's opgaver ikke omfatter bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, kan man ikke gennemføre egne undersøgelser, eksempelvis inspektionsbesøg, i forhold til overholdelse af reglerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansering," lyder det i en skriftlig redegørelse fra ECB om ECB-tilsynets kompetencer med hensyn til hvidvask, ifølge PolicyWatch.dk.

Derimod har EU-landenes fælles bankmyndighed, EBA, som Danmark allerede er medlem af, bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering på programmet. 

Faktisk har de banker og filialer, der er eller har været involveret i hvidvask og skattesvindel i milliardklassen været underlagt bankunionens banktilsyn siden 2014.

Det gælder for eksempel Danske Banks estiske filial. Estland er nemlig med i bankunionen, og filialen er derfor underlagt EU's banktilsyn, som helt i overensstemmelse med reglerne i bankunionen har overladt tilsynet til de estiske myndigheder. En dansk deltagelse i bankunionen ville ikke have ændret på dette.

Nordea, der har flyttet sit hovedkvarter til Finland for at være under Bankunionens "fair, stabile og forudsigelige retsvilkår", er også kendt for sine hvidvaskskandaler. Flytningen har dog ikke forhindre en ny politianmeldelse mod banken i en ny sag om hvidvask af kriminelle penge. Politianmeldelsen kommer ikke fra EU's banktilsyn, men fra en privat investeringsforening.

Skattekontrol

Lars Løkke Rasmussen bruger også den aktuelle sag om milliard-svindelen med den danske udbytteskat som argument for dansk deltagelse i bankunionen. Men heller ikke her er der grundlag for dansk deltagelse i bankunionen, siger Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen.

Skattesvindelen skyldes nemlig manglende skattekontrol, mener Jesper Petersen. Han peger overfor dr.dk på, at Socialdemokratiet har foreslået, at der ansættes tusind nye medarbejdere i Skat.

–  Vores skattevæsen er svækket. Vi kan opruste med det samme og stå langt stærkere siger Jesper Petersen.

At EU's bankunion ikke kan hindre skattesvindelen viser sig da også ved, at svindelen er foregået i flere af de EU-lande, der er med i bankunionen. Og at det er EU's største banker, der er direkte underlagt bankunionens tilsyn, der har medvirket til skattesvindelen. Det gælder blandt andet tyske Deutsche Bank, spanske Banco Santander og franske BNP Paribas.

Ifølge Jesper Petersen vil Socialdemokratiet først tage stilling til eventuel dansk deltagelse i bankunionen efter offentliggørelsen af en dansk ekspertrapport herom, der først ventes klar en gang til næste år. Han vurderer, at Lars Løkke Rasmussen bruger skatte- og hvidvaskskandalerne til at "tyvstarte" et projekt for dansk deltagelse i bankunionen, i stedet for at vente på rapporten.

Folkeafstemning?

Folkebevægelsen mod EU har fra starten krævet folkeafstemning om eventuel dansk deltagelse i bankunionen. I Folketinget er det foreløbig kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der støtter kravet.

Dansk deltagelse i bankunionen vil være en beslutning, der ifølge økonomiprofessor Jesper Rangvid angår den største suverænitetsafgivelse siden beslutningen om dansk deltagelse i euroen – der som bekendt endte med et klart nej ved en folkeafstemning i 2000.

Palle Svensson, professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet, vurderer, at en sådan suverænitetsafgivelse kræver en folkeafstemning eller fem sjettedels flertal i Folketinget, sådan som der står i Grundlovens paragraf 20,

Han henviser til en Højesteretsdom fra 6. april 1998 i den såkaldte Maastricht-sag. Her står der, at Grundlovens paragraf 20 træder i kraft, hvis "det overlades til en international organisation at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet…"

Hvis man overlader det til ECB's banktilsyn at udstede og inddrage banktilladelser i Danmark og i øvrigt diktere forhold for danske banker, skulle man tro, at det er at overlade "lovgivende og udøvende magt med direkte virkning her i landet".

Men i et  juridisk notat, udarbejdet af Justitsministeriet under Thorning-regeringen i 2015, slår ministeriets jurister fast, at dansk deltagelse i bankunionen ikke betyder afgivelse af suverænitet i "juridisk" forstand. Danmark kan nemlig forlade bankunionen igen – dog først efter tre års medlemskab. Og hvis danske banker ikke retter sig efter ECB, er konsekvensen kun, at ECB meddeler, at Danmark ikke længere kan være med i bankunionen.

Der er altså tale kun om en traktatlig forpligtelse, ikke en juridisk, lyder Justitsministeriets konklusion.

02. nov. 2018 - 07:00   02. nov. 2018 - 07:10

Bankunion

he@arbejderen.dk
EU – på vej hvorhen?
  • Når Storbritannien forlader EU, er der en helt ny situation.
  • EU-eliten lægger op til mere union i et hurtigt tempo. Er det dét, danskerne vil?
  • Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på, hvad det er for et EU, der tegner sig i fremtiden.
EU's bankunion

EU's bankunion omfatter alle eurolande samt øvrige EU-lande, der tilslutter sig bankunionen. Bankunionen omfatter:

  • fælles bankregler i EU. Er allerede vedtaget i EU’s ministerråd via et direktiv og en forordning, som også Danmark skal følge, uanset deltagelse i en kommende bankunion. De nye EU-love rummer fælles, men fleksible, krav til, hvor store reserver bankerne skal have – det er bankerne selv, der skal bedømme, hvor risikable deres udlån er.
  • et enkelt EU-banktilsyn, der giver eller inddrager tilladelser til at føre bankvirksomhed, fører direkte tilsyn med alle Bankunionens største banker og kontrollerer nationale tilsynsmyndigheders tilsyn med mindre banker. Danske banker, der er aktive i eurolande, er allerede underlagt dette tilsyn.
  • fælles regler for at forebygge, at banker går under, og gribe ind, når banker får økonomiske problemer. Bankerne – eller rettere deres kunder – skal selv betale til ordningen via en fond. De lande, der deltager i bankunionen, skal desuden stille statslige kreditgarantier, hvis fondens midler ikke er nok.
  • en enkelt ordning for indskudsgaranti, der beskytter indskyderne, uanset hvor i EU de har deres opsparing eller investeringer.