01 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Regeringen vil eksportere asylbehandling ud af Danmark

Vil betale fattige lande for at huse danske asylansøgere

Regeringen vil eksportere asylbehandling ud af Danmark

Danmark skal ikke længere stå for at beskytte flygtninge og behandle deres asylsag. I stedet skal flygtninge sendes ud af Danmark til "tredjelande", der får ansvaret for at behandle deres asylansøgning.

Asylansøgere skal ikke længere være velkomne i Danmark. I stedet skal "tredjelande" stå for indkvartering og behandling af de danske asylansøgeres ansøgning.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Står det til regeringen, så skal Danmark ikke længere beskytte asylansøgere og behandle deres ansøgning om asyl.

Forslaget om et modtagecenter i et tredjeland vil forringe flygtninges muligheder for beskyttelse og retssikkerhed globalt. 
Charlotte Slente, Dansk Flygtningehjælp

På tirsdag førstebehandler Folketinget et lovforslag fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der lægger op til at ændre dansk asylpolitik radikalt, fordi det flytter asylbehandling og indkvartering af asylansøgere væk fra Danmark – til "tredjelande" udenfor EU.

FN er imod forslaget

FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, advarer mod at føre ministerens lovforslag ud i livet.

– UNHCR's holdning til at overføre asylbehandling og flygtningebeskyttelse til tredjelande er meget klar, vi støtter det ikke, og FN’s flygtningehøjkommissær har flere gange udtrykt stærk modstand mod sådanne initiativer, siger UNHCR's nordiske talsperson, Elisabeth Arnsdorf Haslund, til Arbejderen.

Ifølge UNHCR huses 85 procent af alle verdens flygtninge i ulande.

– Så der er brug for mere solidaritet og mere ansvarsdeling, præcis som det internationale samfund blev enige om i 2018 med Den Globale Flygtningeaftale. Skridt mod at eksternalisere asylforpligtelser trækker i modsat retning.

UNHCR sidder netop nu og arbejder på et høringssvar til lovforslaget.

Frygter menneskeretskrænkelser

Også Dansk Flygtningehjælp er dybt bekymret over forslaget.

– Vi frygter, at modellen vil føre til alvorlige menneskerettighedskrænkelser af flygtninge og asylansøgere. Det gælder eksempelvis ringere beskyttelse imod overgreb og manglende adgang til juridisk rådgivning, domstole, lægehjælp og ordentlige leveforhold. Det har vi set alle andre steder, hvor lignende modeller er forsøgt indført, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, til Arbejderen.

Hun mener, at regeringen i stedet burde bruge sine kræfter på politiske løsninger på de kriser og omstændigheder, der fortsat driver mennesker på flugt.

– Forslaget bidrager ikke til løsninger på verdens flygtningeudfordringer. Mennesker på flugt fra krig og konflikt vil fortsat bevæge sig ud på farlige ruter, også over Middelhavet, for at komme i beskyttelse og søge asyl.

– Forslaget om et modtagecenter i et tredjeland vil forringe flygtninges muligheder for beskyttelse og retssikkerhed globalt. Hvis Danmark fralægger sig ansvaret for det lille antal flygtninge, der søger beskyttelse her, pålægger vi lande i nærområder til kriser og konflikt, der i forvejen huser 75 procent af verdens flygtninge, en endnu større opgave, påpeger Charlotte Slente.

Hvilke lande?

Lovforslaget åbner op for, at asylansøgere, der kommer til Danmark og søger asyl, bliver sendt ud af Danmark og ført til et modtagecenter i et "tredjeland" uden for EU. Her vil deres asylansøgning blive behandlet.

Om nødvendigt vil udsendelsen ske med magt:

"Politiet kan bistå styrelsen med anvendelse af tvang og magt over for udlændinge, hvor dette er påkrævet for at sikre overførslens gennemførelse", hedder det blandt andet i bemærkningerne til lovforslaget.

Der er dog endnu ingen tredjelande, som er gået med til at være vært for et modtagecenter. Men ifølge udlændinge- og integrationsministeren er han i dialog med en "god håndfuld" lande om at flytte asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af asylansøgerne uden for EU.

Dansk Flygtningehjælp har svært ved at se, hvad det konkret er for nogle lande, som ministeren vil sende de danske asylansøgere til.

– Der er endnu ingen lande, der har meldt sig på banen til at huse et eventuelt modtagecenter – og det ændrer et dansk lovforslag ikke på. De fleste af de lande, som hypotetisk kunne lægge jord til, har i forvejen udfordringer med at håndtere flygtningebeskyttelse. Det er derfor vanskeligt at se, hvilket land der er villig til at påtage sig opgaven med at huse et modtagecenter og kan leve op til de krav, der stilles, siger Charlotte Slente.

Den tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn åbnede i september op for, at regeringen kan bruge ulandshjælp til at få lande i Afrika til at oprette modtagecentre, der kan tage imod de danske asylansøgere.

Undergraver beskyttelsessystem

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener, at asylsystemet har "spillet fallit". Derfor vil han nu "gentænke hele asylsystemet". 

– En af vejene dertil er at flytte behandlingen af asylsager og beskyttelsen af flygtninge uden for EU’s grænser. Så er der nemlig slet ikke nogen grund til at betale menneskesmuglerne for en plads i gummibåden. Og så skal vi ikke bruge 300.000 kroner om året for hver eneste afvist asylansøger, der nægter at rejse hjem.

FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, sendte i sidste uge en 12 sider lang direkte opfordring til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om at øge beskyttelsen af flygtninge.

UNHCR advarer om, at udmeldinger som den danske udlændinge- og integrationsministers om, at asylsystemet ikke fungerer, risikerer at underminere beskyttelsen af verdens flygtninge:

UNHCR slår fast, at man er "... bekymret over de meldinger, der fremsættes i visse europæiske lande, herunder Danmark, om, at det internationale flygtningesystem er brudt sammen og ikke fungerer".

"Selvom disse udsagn hovedsageligt er drevet af frustrationer over uregelmæssig migration og manglen på fungerende ansvarsfordelingsordninger på det europæiske kontinent, så er udsagnene med til at underminere det internationale beskyttelsessystem. Dette risikerer at sætte kræfter i bevægelse, der kan ødelægge hele asylsystemet og grundlaget i international flygtningelovgivning. Hvis de lande, der i dag huser majoriteten af flygtninge, ikke længere ville føle sig bundet af det internationale system til beskyttelse af flygtninge, ville det kunne føre til en situation, hvor flygtninge ser sig nødsaget til at bevæge sig endnu længere væk fra deres region for at finde et land, der er villig til at yde beskyttelse", skriver UNHCR blandt andet.

Kan stride mod Flygtningekonvention

Embedsfolk i Udlændinge- og Integrationsministeriet har – i samarbejde med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet – udarbejdet en juridisk analyse, der konkluderer, at det ikke strider mod Danmarks internationale forpligtelser at føre asylsagsbehandlingen uden for EU’s grænser.

Justitsministeriet indrømmer dog, at deres juridiske vurdering er forbundet med "nogen usikkerhed", fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol aldrig har taget stilling til den slags ordninger.

Dansk Flygtningehjælp mener, at ministeriet er for hurtig til at konkludere, at ministerens nye model ikke er i strid med Flygtningekonventionen.

– Man kan ikke konkludere, at den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af Flygtningekonventionen, blot fordi den foreslåede model ikke er beskrevet i konventionen, siger Charlotte Slente.

– Det er at vende argumentationen på hovedet – man kigger på Flygtningekonventionen for at se, om den forhindrer os i at lave en sådan ordning. Men formålet med Flygtningekonventionen er at sikre, at flygtninge får beskyttelse, fastslår generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp.

LÆS OGSÅ: Kan Danmark eksportere spontane asylansøgere til Afrika?

Udfordrer menneskerettigheder

Også Institut for Menneskerettigheder understreger, at Danmark fortsat er ansvarlig for asylansøgerne, selvom de bliver flyttet til et "tredjeland".

– Danmark er stadig ansvarlig for asylansøgere, hvis de overføres til et andet land. Derfor skal den danske regering sikre, at menneskerettighederne også gælder i modtagecentre i tredjelande, siger Nikolas Tan, forsker, ph.d. med speciale i international flygtningeret ved Institut for Menneskerettigheder.

– Juridisk set er der mange komplekse problemstillinger ved at oprette et modtagecenter i et tredjeland. Den danske stat skal derfor arbejde med helt nye menneskeretlige problematikker, hvis det skal gennemføres, understreger Nikolas Tan.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. feb. 2021 - 07:00   22. feb. 2021 - 10:45

Asyl

ml@arbejderen.dk