22 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 25 °C

Regeringen tøver med at tiltræde, at politikere kan retsforfølges

Domstol vil straffe bagmænd til angrebskrige

Regeringen tøver med at tiltræde, at politikere kan retsforfølges

Den Internationale Straffedomstol vil ikke kun straffe generaler og fodfolk, der begår krigsforbrydelser. Nu skal også de politikere, der indleder ulovlige angrebskrige, kunne retsforfølges.

Forud for Danmarks beslutning om at gå med i Irak-krigen bad daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen om et juridisk notat, der bekræftede, at han ikke efterfølgende ville blive retsforfulgt.
FOTO: Forsvarsgalleriet
1 af 1

Den danske regering tøver med at ratificere en resolution, der gør det muligt for Den Internationale Straffedomstol at straffe politikere, der indleder ulovlige angrebskrige.

Der er ingen grund til ikke at tiltræde, medmindre regeringen ønsker at deltage i ulovlige krige.
Jacques Hartmann, lektor i folkeret

Den Internationale Straffedomstol, som blev oprettet i 2002, har kompetence til at dømme i sager om de alvorligste internationale forbrydelser, som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Langt størstedelen af verdens lande – 123 lande, heriblandt Danmark – bakker op om domstolen. 

Sidste år blev medlemslandene enige om en resolution om såkaldt aggressionsforbrydelse. Det er en historisk resolution. Ikke siden Nürnberg- og Tokyo-tribunalerne har en international domstol haft strafferetlig kompetence til at dømme i sager om ulovlige angrebskrige.

Regeringen tøver

35 lande har foreløbig tilsluttet sig resolutionen, der fra den 17. juli i år giver Straffedomstolen kompetence til at dømme personer, der indleder en ulovlig angrebskrig. Men den danske regering har indtil videre ikke skrevet under. 

Hos Udenrigsministeriet ønsker man ikke at oplyse, om den danske regering vil ratificere resolutionen. "Spørgsmålet om eventuel dansk ratifikation ventes at blive taget op af regeringen i det nye år", skriver Udenrigsministeriet i en mail til Arbejderen.

Ifølge et notat fra Udenrigsministeriet skyldes regeringens tøven, at der har været usikkerhed om, hvorvidt statsborgere fra medlemsstater, der ikke har ratificeret resolutionen om aggressionsforbrydelse, kan dømmes, hvis de angriber en stat, der har ratificeret resolutionen.

Men dette spørgsmål blev afklaret i december, hvor domstolens medlemsstater var samlet til såkaldt Statspartssamling, hvor samtlige medlemsstater træffer beslutninger om domstolen. Her blev det besluttet, at domstolen kun kan dømme personer fra lande, som har ratificeret resolutionen om aggressionsforbrydelse.

Vigtigt med sanktioner

Den danske regerings tøven undrer den danske folkeretsekspert Jacques Hartmann.

Han er lektor på Dundee University, hvor han underviser i folkeret. Herudover er han gæsteforelæser på en række universiteter, og har en Ph.d. i folkeret fra Cambridge University. Han har desuden været juridisk rådgiver for en række lande, blandt andet ved den Internationale Domstol i Haag.

– Hvis Danmark ønsker en stærk international retsorden, så er der få regler, der er vigtigere, end forbuddet mod magtanvendelse. Det er samtidig vigtigt, at der er sanktioner mod de lande, og ikke mindst de politiske ledere, som vil bruge væbnet magt i strid med FN-pagten. Det er netop det, som er formålet med resolutionen om aggressionsforbrydelse, siger Jacques Hartmann til Arbejderen.

– De politiske ledere i lande, som tiltræder resolutionen om aggressionsforbrydelse, vil efterfølgende kunne retsforfølges ved Den Internationale Straffedomstol i Haag, hvis de bryder FN-pagten. At tiltræde resolutionen svarer til at sige: "Vi følger reglerne, og vi er villige til at blive holdt til regnskab for vores handlinger". Der er ingen grund til ikke at tiltræde, medmindre regeringen ønsker at deltage i ulovlige krige, påpeger han.

Forebyggende effekt

Meget tyder på, at det har en forebyggende effekt, hvis dem, der beslutter og deltager i ulovlige angrebskrige, risikerer at blive straffet.

I forbindelse med Irak-krigen i 2003 bad flere britiske tjenestemænd samt soldater om forsikringer om, at de ikke ville handle i strid med folkeretten, hvis de deltog i krigen. General Michael Jackson, leder for de britiske styrker, er citeret for at have sagt: "Efter at have spillet min rolle med hensyn til at få Milosevic ind i hans celle i Haag, har jeg intet ønske om at blive hans nye nabo".

Også herhjemme indgik frygten for at blive retsforfulgt i de politiske overvejelser forud for Irak-krigen. Jesper Tynell beskriver i sin bog "Mørkelygten", hvordan daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med Irak-krigen bad om et juridisk notat, der bekræftede, at han ikke ville blive udsat for retsforfølgelse ved at indlede en angrebskrig mod Irak.

– Den gang var der ingen fare for at bliver holdt til regnskab, men det ændrer sig i 2018 når resolutionen om aggressionsforbrydelsen træder i kraft, siger Jacques Hartmann.

04. jan. 2018 - 07:00   04. jan. 2018 - 07:10

Krig

ml@arbejderen.dk
Den Internationale Straffedomstol
  • Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 2002. Dermed fik verden sin første permanente, internationale straffedomstol.

  • Langt størstedelen af verdens lande – 123 lande, heriblandt Danmark – bakker op om domstolen.

  • Domstolen har kompetence til at dømme i sager om de alvorligste internationale forbrydelser som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

  • Domstolen består af 18 internationale dommere. De vælges for ni år ad gangen af domstolens generalforsamling, der består af repræsentanter fra alle de stater, der har ratificeret domstolens statut.

  • Domstolen har sin egen anklagemyndighed, der ledes af en chefanklager, der for tiden er Luis Moreno-Ocampo. Domstolen har også sin egen efterforskningsenhed.