05 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Regeringen sparer fortsat på ulandsbistand og prioriterer erhvervslivet

Big business og sparsom udviklingsbistand

Regeringen sparer fortsat på ulandsbistand og prioriterer erhvervslivet

Den socialdemokratiske regering bruger få bistandskroner og projekter, som er drevet af danske virksomheder, og multinationale koncerner prioriteres fortsat højt

Kun seks procent af udviklingsbistanden går til verdens 57 fattigste lande.
FOTO: Siegfried Modola/IRIN
1 af 1

Flere havde nok håbet, at skiftet til en socialdemokratisk regering ville betyde en ændret strategi for dansk ulandshjælp, så den igen kom over en procent af bruttonationalindkomsten.

De håbede nok også, at udviklingslandene fik mere glæde af hjælpen, mens danske og multinationale virksomheder blev lavere prioriteret.

 Investeringsfonden For Udviklingslande uddeler erhvervsstøtte og ikke ulandshjælp.
Christian Juhl, EL

– Desværre har dansk udviklingsbistand bevæget sig i en nedadgående kurve fra år 2000. Den nuværende bistandshjælp er på 0,7, procent af landets samlede bruttonationalindtægt, og det har ikke ændret sig med den socialdemokratiske regering, siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, til Arbejderen.

Han tilføjer, at han har indkaldt udviklingsminister Rasmus Prehn (S) til et samråd om, at udviklingsbidragene fra Danmark og de andre OECD-lande er faldende, samtidigt med at verdensmålene klart indikerer, at vi skal hjælpe mere.

De langsigtede projekter skal opprioriteres

Arbejderen har spurgt Christian Juhl om den socialdemokratiske regering bibeholder strategien med at tilgodese danske og multinationale selskabers intresser i ulandsprojekterne. Det bekræfter ordføreren og tilføjer:

– IFU uddeler erhvervsstøtte og ikke ulandshjælp. Man skal kalde tingene det, som de er.

IFU – Investeringsfonden For Udviklingsbistand – er en offentlig fond, som ved hjælp af danske bistandskroner skal skabe erhvervsudvikling i udviklingslandene. 

Efter Christian Juhls mening ville det rigtige være, at Danmark i stedet opprioriterer den langsigtede udviklingsbistand:

– Det kan tage 10 til 20 år at bygge nye projekter op i de fattigste lande ,og den slags langsigtede støtte bruger vi desværre mindre og mindre af ulandsbistanden på.

Han minder om, at Danmark heldigvis også i Afrika bidrager til vellykkede projekter, hvor flygtninge i nærområder for eksempel får et stykke jord og lykkes med dyrkningen.

>> LÆS OGSÅ: Verdens fattige skal finansiere Danmarks klimabistand

Ulandsbistand til Alibaba

Alibaba er en stor kinesisk handelsvirksomhed, som sidste år havde et overskud på 10 milliarder dollars. Stifteren af virksomheden hedder Jack Ma og er ifølge erhvervsmagasinet Forbes verdens 20. rigeste mand.

I 2018 bevilgede Danmark ifølge Information 6,5 millioner i udviklingsstøtte til Alibaba, til at gøre udbringningen af pakker mere grøn.

Eksemplet fortæller lidt om, hvordan Danmark med bistandskroner prioriterer at støtte danske og internationale virksomheder, som sagtens selv kan klare financieringen, samtidigt med, at vi er tilbageholdende med at yde udviklingsstøtte til de aller fattigste lande.

Kun seks procent af udviklingsbistanden går således til verdens 57 fattigste lande, fortæller en rapport fra Afrikakontakt fra oktober 2018. Dette skyldes, at dansk udviklingsbistand i tiltagende grad har prioriteret projekter, hvor danske og multinationale virksomheder også bidrager med kapital. Virksomhederne forventer til gengæld et afkast på 11 til 12 procent, og dette er svært at opnå i de fattigste udviklingslande, forklarer Afrikakontakt i sin rapport.

Mindre indflydelse til ngo´erne

Danida hører under Udenrigsministeriet, og er det organ, som står for Danmarks ulandsbistand. Siden 1991 er der i Danmark sket en udvikling, så det i højere grad er politikere, økonomer og erhvervsfolk, som for Danida bestemmer, hvordan ulandsbistanden skal fordeles, og ulandseksperter og humanitære organisationer inddrages i meget mindre grad, end tidligere.

Danidas styrelse og råd havde således i 1991 et stort antal repræsentanter fra de humanitære organisationer, som tog del i beslutninger om, hvordan ulandsbistanden skulle fordeles. Antallet af repræsentanter er i dag kraftigt reduceret, og ngo´ernes forholdsvise repræsentation er skrumpet ind til fordel for økonomer og erhvervsfolk, fortalte Uffe Torm til Altinget tilbage i oktober 2016.

IFU-støttede projekter

IFU har i en årrække i stigende grad prioriteret projekter, som danske og multinationale selskaber står for. 

Fonden har blandt andet støttet fabrikker til fremstilling af is og mejeriprodukter i Vestafrika. Produkterne blev fremstillet af mælkepulver fra det hollandske Fan Milk, som er et datterselskab til Danone. Danone er beskyldt for at operere fra skattely, og de modtager mælkestøtte fra EU. 

Projekterne i Vestafrika benyttede sig ikke af de lokale bønders mælkeproduktion, hvilket ellers kunne have haft en udviklingseffekt i de områder, som produktionen foregik i.

IFU har også støttet udviklingen af flere oliekraftværker ejet af den danske afdeling af Burmeister Wain og flere svinebrug i Sydafrika, Kina og Chile. Disse projekter har blandt andet været kritiseret for at være skadelige for klimaet.

>> LÆS OGSÅ: Dansk ulandsbistand til multinationale

Afrikakontaktens kritik

Afrikakontakt kritiserede, i rapporten fra oktober 2018, IFU for at støtte projekter, som danske og multinationale virksomheder stod for, og som kunne medføre klimaproblemer, som ikke skabte nævneværdig lokal udvikling og som virksomhederne selv, uden hjælp kunne drive med rimelig fortjeneste. IFU er samtidigt tilbageholdende med at indgå i samarbejde med lokale virksomheder i udviklingslandene, lød kritikken. Afrikakontakt konkluderede ud fra undersøgelsen at "big business på bistand ikke skaber udvikling."

Den daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs havde tidligere været ude med, at udviklingsbistand hellere end gerne også må være "big business." Hun afviste alle kritikpunkterne fra Afrikakontakts undersøgelse og udtalte til Altinget: 

– For at nå Verdensmålene, er der behov for at bringe de bedste løsninger i spil på tværs af sektorer og grænser, og her skal også danske virksomheder bidrage gennem partnerskaber.

Udenrigsministeriets rapport

Udenrigsministeriet, som har det overordnede ansvar for dansk udviklingsbistand, udgav i april 2019, altså to måneder efter Ulla Tørnæs udtalelser, en rapport, som evaluerede IFUs arbejde. I rapporten retter ministeriet en skarp kritik af IFU, som meget lignede den, som Afrikakontakt kom med. De kritiserede IFU for, generelt, at mangle et fokus på udvikling i de projekter, som de støttede, og nævnte, at IFUs økonomiske engagement kun spillede en afgørende økonomisk rolle i 60 procent af de støttede projekter.

De kritiserede også IFU for at være tilbageholdende med offentligt at fortælle om de udfordringer, som der var i nogle af deres projekter og for ikke at evaluere de støttede projekter godt nok. Udenrigsministeriet gav i rapporten sig selv kritik for manglende tilsyn med IFU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. feb. 2020 - 11:51   21. feb. 2020 - 13:51

Ulandsbistand

bs@arbejderen.dk