16 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Regeringen lover bedre velfærd, mens kommunerne sparer

Analyse

Regeringen lover bedre velfærd, mens kommunerne sparer

Regeringen taler om markant løft af kernevelfærden samtidig med, at der over hele landet spares på ældre, børn, uddannelser og andre velfærdsområder.

Kristian Jensen fremlægge regeringens forslag til finanslov.
FOTO: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
1 af 1

I dag offentliggjorde regeringen sin finanslov. I ugen op til er der lækket en række nøje udvalgte initiativer til pressen.

Rundt om i Danmark sidder byråd og kæmper med brutale nedskæringer på velfærden. 
Mona Striib, FOA

En milliard over de næste fire år til udsatte børn, 400 millioner kroner over fire år til at bekæmpe ensomhed blandt ældre, 100 millioner kroner ekstra til psykisk syge i 2019 og så videre.

Regeringens taktik virkede. Der blev op til offentliggørelsen tegnet et billede i medierne af en finanslov, der sætter fokus på velfærden for de mest udsatte grupper. En "gavefinanslov", som en journalist i DR begejstret kaldte det torsdag morgen.

Milliarder til velfærd

Ved fremlæggelsen af finansloven fremhævede finansminister Kristian Jensen også flere penge til kernevelfærden som det helt centrale. Samlet set får velfærden et løft på 4,2 milliarder kroner i 2019, lød meldingen.

I det beløb medregner regeringen, at økonomiaftalen med kommunerne indeholder 1,7 milliard kroner ekstra til velfærd især til den nære sundhedsindsats, som kommunerne skal opprioritere kraftigt. Også en milliard krone ekstra til sygehusene i aftalen med regionerne er med.

LÆS OGSÅ: Velfærd er sat på skrump

Dertil kommer 780 millioner kroner fra den såkaldte satspulje, der finansieres ved hvert år at snuppe et beløb fra reguleringen af folkepensioner, kontanthjælp, dagpenge og andre overførselsindkomster. 

Kun 750 millioner af beløbet på 4,2 milliard er nye initiativer i finansloven.

De finansieres blandt andet gennem de fortsatte nedskæringer på uddannelser, undervisning og kultur. Alene i 2019 spares der 800 millioner kroner på disse områder.

Massive nedskæringer

Ude i ældreplejen, i daginstitutionerne, på handicapområdet, sygehusene og uddannelsesstederne kan ansatte og brugere høre om regeringens gaveregn samtidig med, at de efter mange års spareregime igen til næste år er stillet overfor krav om nedskæringer. 

– Rundt om i Danmark sidder byråd og kæmper med brutale nedskæringer på velfærden for at leve op til regeringens stramme økonomistyring. Så klinger det unægtelig hult, når Kristian Jensen og co. varmt fortæller om alle de gode gaver, de vil drysse ud over velfærden, siger Mona Striib, formand for FOA.

>> LÆS OGSÅ: Penge til velfærd bruges ikke

Københavns Kommune er ved at finde nedskæringer for 374 millioner kroner i 2019, i Aarhus lyder sparekravet på 241 millioner, i Mariagerfjord på 123 millioner, Nyborg 44 millioner kroner og sådan tegner billedet sig i rigtig mange af landets kommuner.

>> LÆS OGSÅ: Aarhus sparer massivt på velfærd

Også på sygehusene, som regionerne står for, skal der spares næste år. Sparekravet er for eksempel på 400 millioner kroner i Region Hovedstaden og 295 million kroner i Region Midtjylland.

>> LÆS OGSÅ: Hovedstadens sygehuse skal spare 400 millioner

Selvom der er sat ekstra penge af i økonomiaftalerne, er det ikke tilstrækkeligt til at dække over de øgede udgifter, som blandt andet skyldes et stigende antal ældre, flere børn, flere psykisk syge, øgede udgifter til dyr medicin og nye dyre behandlinger. 

Samlet set har væksten i det offentlige forbrug været 4,4 milliarder kroner mindre end det såkaldte demografiske træk i 2016, 2017 og 2018, viser nye tal fra Finansministeriet. 

Sagt med andre ord, der skulle have været brugt 4,4 milliarder kroner mere alene for at fastholde velfærden på samme niveau.

Og den underfinansiering fortsætter med finansloven for 2019. Her er lagt op til en stigning i det offentlige forbrug på omkring 0,4 procent. Men FTF peger med henvisning til flere økonomer og vismænd på, at hvis der skal tages højde for det stigende antal børn og ældre samt den generelle velstandsudvikling skal stigningen være på 1,1 procent.

Underfinansiering

Regeringens forslag om en øget indsats overfor udsatte børn er et godt eksempel. Her er planen over de næste fire år at bruge 760 millioner kroner til at ansætte 460 flere pædagoger i vuggestuer med udsatte børn. 

Men de seneste 10 år er der skåret så meget på børneområdet, at det vil koste to milliarder kroner alene at ansætte lige så mange i daginstitutionerne, som der var før den økonomiske krise. 

Samtidig viser beregninger fra BUPL, at børnetallet stiger med 70.000 de næste 10 år, og at der er brug for 10.000 ekstra pædagoger alene for at holde de nuværende normeringer.

>> LÆS OGSÅ: 250 millioner om året til børn i sårbare familier 

Et andet eksempel er hjemmehjælpsområdet, hvor der ifølge en undersøgelse fra Ældre Sagen i perioden 2008 til 2015 blev skåret 20 procent i hjemmehjælpen til gruppen over 65 år, mens antallet af mennesker over 65 år i samme periode steg med 23 procent. 

De ensomme ældre, der har fået beskåret deres hjemmehjælp til tre kvarters rengøring hver anden eller tredje uge, kan nu glæde sig over, at regeringen vll bruge 100 millioner kroner om året på at bekæmpe ensomhed blandt ældre.

Udspil på vej

I finansloven bebuder regeringen en lang række politiske udspil i løbet af efteråret. Blandt andet en såkaldt sammenhængsreform for den offentlige sektor, psykiatriplan, udspil om erhvervsuddannelser, universitetsudspil, udspil omkring klima og miljø, samt initiativer i forhold til udenlandsk arbejdskraft. 

>> LÆS OGSÅ: Løhdes reform betyder mere privatisering

28. aug. 2018 - 14:19   31. aug. 2018 - 11:28

Finanslov 2019

ur@arbejderen.dk
Finanslov 2019
  • Uddannelser, undervisning og kultur skal fortsat spare to procent om året.
  • 750 millioner kroner bruges årligt fra 2019-2022 til udsatte børn, ensomme ældre, psykisk syge og sundhedsreform.
  • Brugen af samfundstjeneste i voldssager skal erstattes af ubetinget fængselsstraf.
  • Særligt tilskud til efterskoleophold for indvandrere afskaffes.
  • Skatter og afgifter lettes for godt 400 millioner kroner årligt. 
  • I perioden 2019-2022 bruges 10,8 milliarder kroner på nye kampfly.
  • Kongehuset får 115 millioner kroner i 2019.
  • Regeringen har afsat 1,35 milliarder kroner til brug i forhandlingerne med Dansk Folkeparti om et finanslovsforlig.