25 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Regeringen ignorerer kritik fra fageksperter

Omfattende kritik af kriminalitetslov

Regeringen ignorerer kritik fra fageksperter

Regeringens ny lov om ungdomskriminalitet får omfattende kritik med på vejen fra fageksperter, som ikke føler sig hørt og som mener, at det system, vi har i dag, er bedre.

Fageksperter frygter, at børn og unge kan blive straffet uden skelen til børne- eller socialfaglige vurderinger.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Den ny lovgivning om ungdomskriminalitet, som forventes vedtaget endeligt den 18. december, og som skal træde i kraft fra 1. januar, er skabt stort set uden inddragelse af nødvendig fagkundskab.

Forslaget bygger på et nedslående børnesyn.
Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår

Sådan lyder kritikken fra Dansk Socialrådgiverforening, Center for Menneskerettigheder og mange andre organisationer. 

Regeringen valgte ikke at nedsætte et ekspertudvalg, inden loven blev udformet. I stedet blev lovforslagene sendt i høring i tæt på 100 organisationer, hvoraf mange oplever, at deres høringssvar ignoreres.

Intet er ændret

Mads Bilstrup, nyvalgt formand for Dansk Socialrådgiverforening, mener således ikke, at foreningens høringssvar har ændret noget i det oprindelige lovforslag.

– Nej, overhovedet ikke. Trods det, at vi, og en række andre organisationer, har været ude med, at man ikke kan dømme børn helt ned til 10 år, har man valgt at ignorere det totalt, siger en bekymret forbundsformand til Arbejderen.

Mads Bilstrup mener, at det nugældende system er velegnet, når det gælder om at nedbringe kriminaliteten blandt børn og unge:

–  Kommunerne laver i dag et godt stykke arbejde. Det handler om børn - om at kende deres baggrund, netværk og opvækst. Det er en indsats, som hjælper.

En af justitsminister Søren Pape Poulsens bevæggrunde for den nye lov er et ønske om, at børn og unge skal mærke nogle konsekvenser af kriminelle handlinger hurtigere end i dag.

>>LÆS OGSÅ: – Det har intet med straf at gøre

Mads Bilstrup understreger, at der allerede i dag findes muligheder for at handle hurtigt i forskellige situationer.

De børnesagkyndige mangler

Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår, og Kristian Würtz er socialdemokratisk rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. De har sammen givet udtryk for deres kritik af den nye lov i Information:

"Forslaget bygger på et nedslående børnesyn og vidner om en grundlæggende misforståelse af, hvordan kriminalitetsproblemer blandt de helt unge bedst gribes an," skriver de og fortsætter:

"Når disse sager i dag afgøres i kommunernes børne- og ungeudvalg, er der altid to børnesagkyndige med fuld stemmeret i lokalet. Det betyder, at beslutninger altid har et børnefagligt og forebyggende perspektiv. Det fremlagte reformforslag betyder i yderste konsekvens, at de foreslåede ungdomskriminalitetsnævn kan træffe afgørelser om straf af børn og unge helt uden at tage hensyn til børnefaglige eller socialfaglige vurderinger og uden at have lokalkendskab til det enkelte barns situation og miljø."

Menneskeretten

Louise Holck og Christoffer Bade er henholdsvis vicedirektør og monitoreringschef i Center for Menneskerettigheder. De kritiserer, at menneskeretten "ikke  - eller kun ganske sporadisk er blevet behandlet" i regeringens lovforslag. 

På centrets hjemmeside anbefaler de, at Justitsministeriet udarbejder en bemærkning til loven, så handicappede "ikke stilles ringere på grund af deres handicap." 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2018 - 12:48   11. dec. 2018 - 08:29

Ungdomskriminalitet

bs@arbejderen.dk
Ungdomskriminalitetspakke

Her er nogle af de 24 initiativer i den foreslåede ungdomskriminalitetspakke:

Et Ungdomskriminalitetsnævn skal træffe afgørelser i sager om børn og unge i alderen 10-17 år. Nævnet kan beslutte straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to – og i særlige tilfælde fire år. 

En ungekriminalforsorg skal føre tilsyn med at nævnets afgørelser efterleves. Kravet om en forudgående børnefaglig undersøgelse i visse sager, der kan afsløre, om barnet har brug for særlig støtte og hjælp, fjernes.

Adgangen til kropsvisitationer og fysisk magtanvendelse udvides på sikrede institutioner.

Du kan læse mere om lovforslaget her