12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Regeringen forbereder sig på milliardstor ekstraregning fra EU

EU-budget med vokseværk

Regeringen forbereder sig på milliardstor ekstraregning fra EU

Folketingets Europaudvalg tager fredag hul på debatten om, hvorvidt Danmark skal spytte endnu flere penge i EU's kasse, der gør klar til at støtte den europæiske våbenindustri og finansiere EU's militære stormagtsambitioner.

Statsminister Mette Frederiksen kommer til EU-topmødet 12.-13. december uden en klar afvisning af et stigende EU-budget.
FOTO: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

8700 milliarder. Så mange skattekroner kræver EU-systemet at kunne jonglere med i perioden 2021 til 2027.

Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU's budget, der skal håndteres.
Finansministeriets notat

På fredag skal Folketingets Europaudvalg debattere EU-kommissionens forslag til det kommende EU-budget – og hvor meget Danmark skal betale.

Forud for mødet har finansministeren sendt et 19 sider langt notat til Europaudvalget, der redegør for EU-budgettet. Notatet konstaterer, at EU's nye budget vil have "væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark".

Efter Europaudvalgsmødet rejser statsministeren til EU-topmøde i Bruxelles den 12.-13. december for at drøfte EU's kommende budget og Danmarks bidrag.

EU-kommissionen vil hæve EU’s budget til fremover at være i alt 8700 milliarder kroner i perioden 2021-2027 (mod 7500 milliarder kroner i perioden 2014 til 2020).

I dag betaler Danmark hvert år cirka 22,6 millarder kroner til EU’s budget. Det svarer til én procent af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). EU-kommissionen vil hæve medlemslandene bidrag til 1,11 procent af BNI. Kommissionens forslag vil betyde, at Danmarks EU-bidrag stiger med tre milliarder kroner om året.

Hvad mener regeringen?

I pressen har statsministeren været meget klar i spyttet og kaldt et større EU-budget for "fuldstændig gak".

Den holdning har regeringen på europaudvalgsmødet i morgen mulighed for at stå fast på og vedtage et forhandlingsmandat til EU-topmødet, der slår fast, at Danmark er imod, at EU's budget skal vokse.

Men statsministerens håndfaste formuleringer til den danske offentlighed er fraværende i notatet til Europaudvalget, der skal fastlægge den danske forhandlingslinje op til EU-topmødet i næste uge. 

I stedet kan man i regeringens notat læse, at "Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU's budget, der skal håndteres. EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande".

Regeringen styrer i notatet udenom håndfaste formuleringer om danske krav til EU-budgettet. Regeringen skal indhente sine forhandlingsmandater i Europaudvalget, og her bliver regeringens mandater fastlagt via to formuleringer:

Enten kan regeringen "lægge vægt på", eller også kan regeringen "lægge afgørende vægt på" en sag i EU. Hvis regeringen lægger "afgørende vægt på" en sag, så er man klar til at stemme imod. Hvis regeringen derimod bare lægger "vægt på", så giver regeringen i realiteten bare sin mening til kende i EU, men er i sidste ende klar til at tilslutte sig forslaget.

Ingen af disse to formuleringer er en del af notatet til Europaudvalget forud for EU-topmødet.

Regeringen ventes først på et europaudvalgsmøde i starten af det nye år at bede om mandat til at stemme for EU's nye budget og Danmarks bidrag, oplyser Finansministeriet til Arbejderen.

Her vil det vise sig, om den danske regering er klar til – eventuelt ene land – at stemme imod hele EU's budget. Det kræver nemlig enstemmighed – og dermed også den danske regerings stemme – hvis EU-budgettet skal vedtages.

Grænsekontrol eksploderer

Lad os se lidt på, hvad EU-systemet skal bruge de mange milliarder til. Notatet til Europaudvalget giver et godt overblik over de vigtigste poster i EU's kommende budget.

Her kan vi se, at der bliver sat 232,5 milliarder kroner af til, at EU kan opruste sine grænser. Det skal konkret ske ved, at EU's grænseagentur Frontex opretter et korps på 10.000 grænsevagter.

Herudover vil EU oprette en "Grænseforvaltningsfond" og en "Asyl- og migrationsfond", der skal bistå landene i at modtage flygtninge og migranter.

>> LÆS OGSÅ: Danmark opruster mod EU's flygtninge

EU-militarisering

Det nye EU-budget sikrer også en voldsom stigning til at opruste EU militært. Både når det gælder opbygningen af militære strukturer, der skal gøre EU bedre i stand til at gribe militært ind overalt i verden og føre EU-kommissionens ambitioner om at gøre EU til en militær stormagt inden år 2025 ud i livet.

Blandt andet afsættes der 45 milliarder kroner til at styrke "militær mobilitet" i EU, der skal gøre det muligt hurtigt at flytte soldater og militært udstyr over grænserne.

>> LÆS OGSÅ: EU vil være militær stormagt inden 2025

Budgettet sikrer også et massivt boost til EU's våbenindustri. EU-kommissionen vil øge støtten til våbenindustrien fra 4,5 milliarder kroner i dag til 97,5 milliarder kroner i 2027. De mange milliarder er hældt i en nyoprettet Forsvarsfond, der skal støtte militærteknologiske projekter. EU-kommissionen har foreløbig udvalgt 21 projekter, der spænder lige fra udvikling af EU's egen bevæbnede "Eurodrone" og kampfly over avancerede satellit- og missilsystemer, der skal gøre EU i stand til at foretage "præcisionsangreb", til pansrede køretøjer til kommandosystemer, kamphjelme med nattesyn og teknologier, der skal øge overvågningen af havene omkring EU for flygtninge.

>> LÆS OGSÅ: EU søsætter første militære projekter

Men også når det gælder den indre sikkerhed, skal der oprustes. Det nye EU-budget afsætter flere penge til EU's overnationale politienhed Europol og til udvikling af mere overvågningsteknologi.

Landbrug og klima

Langt den største post på EU's budget er fortsat landbruget. Ikke mindre end 2475 milliarder kroner er der afsat til EU's landbrugs- og fiskeripolitik.

Til sammenligning har EU afsat 37,5 milliarder kroner til posten miljø- og klimaindsats.

EU vil med det nye budget indføre tre nye, permanente indtægtskilder til EU-systemet: EU vil indkræve en selskabsskat på tre procent. EU skal have en andel af handlen med CO2-kvoter. Og så skal medlemslandene betale plastikskat til EU. I alt forventer EU-kommissionen, at de nye indtægtskilder vil dække 12 procent af EU-budgettet.

Måske er det derfor, at regeringen og dens fire støttepartier med deres finanslovsaftale har valgt at tredoble afgifterne på eksempelvis bæreposer af plastik og engangsservice. Det vil ifølge regeringen give en ekstraindtægt til statskassen på omkring 100 millioner kroner om året – som altså nu kan risikere at blive sendt til EU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2019 - 10:49   05. dec. 2019 - 11:05

EU-budget

ml@arbejderen.dk