12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Regering udskyder beslutning om bankunion

Efter ny rapport

Regering udskyder beslutning om bankunion

Selv om en ny rapport konkluderer, at mange forhold taler for dansk deltagelse i EU's bankunion, udskyder den danske regering beslutningen om, hvorvidt Danmark skal være med.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup er regeringen endnu ikke klar til at træffe beslutning om en eventuel tilslutning til EU's bankunion.
FOTO: Keld Navntoft
1 af 1

Kort før jul udkom rapport nummer to om Danmarks eventuelle tilsutning til EU's bankunion. Rapporten konkluderer, at mange forhold taler for dansk deltagelse i banksamarbejdet. Alligevel vil den socialdemokratiske regering ikke umiddelbart tage stilling til, om Danmark skal tilslutte sig EU's bankunion.

Hvis vi ender med at anbefale dansk deltagelse i banksamarbejdet, bør der afholdes folkeafstemning om spørgsmålet.
Simon Kollerup, erhvervsminister

– Det er regeringens holdning, at der er behov for større klarhed på flere områder, inden vi kan fastlægge en holdning til dansk deltagelse: Sveriges stillingtagen er uafklaret, der arbejdes fortsat på nye elementer i banksamarbejdet, og Storbritanniens fremtidige forhold til EU er ikke fastlagt, siger erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Ifølge erhvervsministeren vil regeringen vende tilbage til sagen, når der er større klarhed om de udestående spørgsmål.

– Det er regeringens holdning, at hvis vi ender med at anbefale dansk deltagelse i banksamarbejdet, bør der afholdes folkeafstemning om spørgsmålet, siger Simon Kollerup og understreger, at der forinden skal være "en god offentlig debat om mulig dansk deltagelse". 

19 eurolande er med

EU's bankunion, som blev etableret i november 2014 som reaktion på finanskrisen, omfatter alle de nuværende 19 eurolande. Øvrige EU-lande kan tilslutte sig efter ansøgning til EU's centralbank, ECB.

Ifølge den nye rapport har Bulgarien og Kroatien søgt om optagelse, mens Sverige stadig overvejer det. I december 2019 blev der offentliggjort en udredning om eventuel svensk deltagelse i banksamarbejdet, men Sverige har endnu ikke konkluderet herpå.

I bankunionen er kontrollen med medlemslandenes banker overladt til ECB, som Danmark ikke er medlem af. Hvis Danmark bliver medlem af bankunionen, vil det være banktilsynet i ECB, der bestemmer, om der skal oprettes eller nedlægges banker i Danmark, og om de, hvis de bliver "nødlidende", er så vigtige, at de skal reddes via kapitaltilførsel fra EU's redningsfond for banker.

"Tilslutning til det styrkede banksamarbejde forventes, som det også blev fremhævet i 2015-rapporten, at betyde, at visse danske regler og tilsynspraksis ikke vil kunne opretholdes", hedder det i den nye rapport, som er på 149 sider. 

Arbejdsgruppe med embedsmænd

Rapporten fra 2015 fik den daværende regering og et flertal i Folketinget til at konkludere, at det vil være i dansk interesse at deltage i banksamarbejdet. Samtidig blev det også slået fast, at der er nogle områder, hvor yderligere afklaring vil være hensigtsmæssig.

På den baggrund besluttede VLAK-regering i juli 2017 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle forberede stillingtagen til dansk deltagelse i bankunionen. 

Den rapport, som nu er udarbejdet, "bygger videre på rapporten fra 2015 og har primært fokus på forhold, hvor der er sket en udvikling siden 2015". 

Arbejdsgruppen har haft departementschef Michael Dithmer fra Erhvervsministeriet som formand og har bestået af en række embedsmænd samt direktøren for Nationalbanken, direktøren for Finanstilsynet og direktøren for Finansiel Stabilitet.

I den nye rapport slås fast, at "banksamarbejdet er en central del af det økonomiske samarbejde i EU og er samtidig den del af det bredere økonomiske samarbejde, der udvikler sig mest i disse år". Og det konkluderes: "Det er samlet set vurderingen, at der er mange forhold, der taler for dansk deltagelse i banksamarbejdet. Videre er det generelt vurderingen, at de udestående forhold, der blev rejst i 2015-rapporten, er blevet afklaret eller konkretiseret".

Afgivelse af suverænitet

I et juridisk notat, udarbejdet af Justitsministeriet under Thorning-regeringen i 2015, slog ministeriets jurister fast, at dansk deltagelse i bankunionen ikke betyder afgivelse af suverænitet i "juridisk" forstand. Danmark kan nemlig forlade bankunionen igen. Og hvis danske banker ikke retter sig efter ECB, er konsekvensen kun, at ECB meddeler, at Danmark ikke længere kan være med i bankunionen.

Netop dette spørgsmål er dog blevet anfægtet af kritikerne af bankunionen. Finn Østrup, lektor på CBS, mener, at deltagelse i bankunionen er en dårlig ide, og påpeger blandt andet i et indlæg i Altinget, at der vil være en stor afgivelse af suverænitet.

"Hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen, vil tilsynet med de danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter overgå til Den Europæiske Centralbank (ECB), og det vil være en euro-myndighed (”Den Fælles Afviklingsinstans”), der træffer afgørelse om, hvorvidt et dansk penge- eller realkreditinstitut skal lukke", skriver Finn Østrup.

Også Folkebevægelsen mod EU mener, at der er tale om suverænitetsafgivelse. "EU vil for eksempel efter en dansk indlemmelse i bankunionen få magt over, hvad der skal ske med de største danske banker, hvis de kommer i problemer – og her vil andre lande, som har andre store banker i ryggen, måske prioritere en anden beslutning, fordi beslutningen til gengæld er god for deres banker", hedder det i en udtalelse fra landsmødet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jan. 2020 - 07:00   08. jan. 2020 - 11:42

Bankunion

bi@arbejderen.dk
EU's bankunion

EU's bankunion omfatter alle eurolande samt øvrige EU-lande, der tilslutter sig bankunionen. Bankunionen omfatter:

  • Fælles bankregler i EU. Er allerede vedtaget i EU’s Ministerråd via et direktiv og en forordning, som også Danmark skal følge uanset deltagelse i en kommende bankunion. De nye EU-love rummer fælles, men fleksible krav til, hvor store reserver bankerne skal have – det er bankerne selv, der skal bedømme, hvor risikable deres udlån er.
  • Ét enkelt EU-banktilsyn, der giver eller inddrager tilladelser til at føre bankvirksomhed, fører direkte tilsyn med alle bankunionens største banker og kontrollerer nationale tilsynsmyndigheders tilsyn med mindre banker. Danske banker, der er aktive i eurolande, er allerede underlagt dette tilsyn.
  • Fælles regler for at forebygge, at banker går under, og gribe ind, når banker får økonomiske problemer. Bankerne – eller rettere deres kunder – skal selv betale til ordningen via en fond. De lande, der deltager i bankunionen, skal desuden stille statslige kreditgarantier, hvis fondens midler ikke er nok.
  • Én enkel ordning for indskudsgaranti, der beskytter indskyderne, uanset hvor i EU de har deres opsparing eller investeringer (er endnu ikke gennemført).