Læserbrev
Stort set alle de ekstra penge, der er brugt på uddannelse siden 1990, er gået til personer under 35 år.
“Selvom vores arbejdsliv i disse år bliver strakt stadig længere, er situationen fortsat den, at uddannelse er
det, man tager som ung. Mens vi, når vi er i 30’erne, 40’erne og 50’erne kun bruger lidt tid og få ressourcer
på, via uddannelse, at opdatere vores viden, specialisere os eller eventuelt at skifte spor”, skriver regeringens Reformkommission i en rapport, der kom den 6. april.
“I det lys forekommer det paradoksalt, at videregående efteruddannelse er omgærdet af en mur af brugerbetaling, mens al uddannelse i ungdommen er gratis”, konstaterer kommissionen, der samtidig slår fast, at dens ønske er at skabe en forandring, så uddannelse bliver noget, vi tager gennem hele vores arbejdsliv.
Rapporten indeholder de første anbefalinger fra Reformkommissionen, der blev nedsat af regeringen i oktober 2020. Senere på året kommer to andre rapporter.
Finansminister Nicolai Wammen nedsatte i oktober 2020 Reformkommissionen, der skal koncentrere sig om tre temaer:
- Uddannelser: Flere unge skal have en uddannelse. Derudover skal de videregående uddannelser i højere grad målrettes virksomhedernes og den offentlige sektors behov.
- Øget arbejdsudbud: Her skal fokus være på at opkvalificere ufaglærte og få flere borgere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Derudover skal kommissionen komme med forslag til at få nedbragt sygefraværet.
- Øget produktivitet: Kommissionen skal komme med ideer til at øge produktiviteten.
Medlemmer i kommissionen er:
- Professor i økonomi Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
- Professor i økonomi David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
- Professor i økonomi Philipp Schröder, Aarhus Universitet
- Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
- Jørgen Søndergaard, økonom og seniorforsker i VIVE
- Professor Jon Kvist, velfærdsforsker, Roskilde Universitet
- Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
Kommissionens arbejde vil løbe indtil 2022. Sideløbende vil regeringen præsentere nye initiativer, der relaterer sig til dagsordenen. Kommissionen skal inddrage ideer og forslag fra blandt andet arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, interesseorganisationer, tænketanke og særligt sagkyndige i sit arbejde. Det skal blandt andet ske ved et antal temamøder.
Kilder: Pressemeddelelse fra Finansministeriet samt kommissorium for kommissionen
I denne omgang ser Reformkommissionen på universitetsuddannelser samt efter- og videreuddannelse af ufaglærte og faglærte.
Medieomtalen har i høj grad fokuseret på universiteterne, mens de ufaglærte og faglærte ikke har fået mange ord med på vejen. Så lad os starte med at se på, hvad kommissionen foreslår i forhold til at løfte dem med mindst uddannelse.
Løft af ufaglærte og faglærte
“Uligheden i uddannelser vokser i den forstand, at de grupper, som har mindst uddannelse, de ufaglærte, ikke i de sidste årtier har haft del i de store uddannelsesinvesteringer, der er foretaget i det øvrige
samfund”, står der i rapportens indledning.
Kommissionen lagde i starten af sit arbejde op til store fundamentale ændringer på hele området for efteruddannelse og opkvalificering. Men det er droppet nu. I sit undersøgelsesarbejde har kommissionen fundet ud af, at det store problem ikke er udbuddet af uddannelser, men at nogle grupper ikke efterspørger videre- og efteruddannelse.
Derfor retter anbefalinger sig i højere grad mod at gøre voksen- og efteruddannelsestilbud så attraktive som muligt, blandt andet ved at gøre det gratis.
Kommissionen foreslår blandt andet, at ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder kan få gratis undervisning på almen voksenuddannelse i blandt andet dansk, matematik, IT og engelsk. Der skal også etableres et målrettet forberedende voksenundervisningstilbud for personer, der ikke har dansk som modersmål.
Blandt de andre forslag er en ny praksissvendeordning, hvor ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejdserfaring kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve og blive faglært, samt flere sammenhængende uddannelsesforløb, hvor ufaglærte specialiserer sig inden for områder, hvor der mangler arbejdskraft.
For at sikre et overblik over alle muligheder for efteruddannelse vil kommissionen sikre en digital løsning, der også viser mulighederne for økonomiske støtteordninger.
Ros og kritik fra fagbevægelsen
En række fagforbund tager positivt imod udspillet.
FOA glæder sig over, at kommissionen ikke lægger op til store gennemgribende strukturforandringer.
– De har erkendt, at vi har et af verdens bedste efteruddannelsessystemer, og har i stedet sat fokus på, hvordan vi gør det mere brugervenligt, især for dem med de korteste eller ingen uddannelse. Vi er enige i de konkrete anbefalinger til, hvordan det skal ske, siger Vinni Jakobsen, næstformand i FOA’s Social og Sundhedssektor.
Hun fremhæver blandt andet anbefalingerne om at styrke overblikket over efteruddannelserne, så det bliver nemmere for både arbejdsgivere og uddannelsessøgende at vælge den rigtige vej, og kommissionens ønske om at lette vejen fra ufaglært til faglært gennem flere sammenhængende uddannelsesforløb.
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, mener også, at mange af kommissionens anbefalinger rammer plet.
– De har både gode forslag til, hvordan man lettere kan gå fra ufaglært til faglært, og hvordan vi får løftet de 600.000 danskere, som har svært ved at læse, skrive og regne, siger hun.
Fagbevægelsens Hovedorganisation er enig i, at det er et problem, at vi i Danmark har skabt et system, hvor uddannelse er noget, man tager som ung, mens det som voksen er vanskeligt at finde tid og ikke mindst økonomi til at efter- og videreuddanne sig. Men organisationen mener ikke, at kommissionen er ambitiøs nok i forhold til det problem.
– Forslagene går i den rigtige retning, men vi havde gerne set, at de var endnu mere ambitiøse i forhold til at løfte lønmodtagernes kompetencer gennem hele arbejdslivet. Tænk på, at de unge skal være på arbejdsmarkedet, til de er +70 år. Derfor er det altså afgørende, at de kan uddanne sig gennem hele arbejdslivet. Der er også behov for langt bedre muligheder for via uddannelse at kunne skifte spor i sit arbejdsliv, for eksempel hvis man bliver nedslidt, eller hvis ens job forsvinder, siger Lizette Risgaard.
Regeringens Reformkommission fremlagde den 6. april 2022 sine første anbefalinger, der fordeler sig på tre områder. Her er hovedpunkterne:
Nye veje til de længste uddannelser
- En kandidatuddannelse på universitetet skal kunne tages på forskellige måde. Den kan være etårig i stedet for toårig som i dag, eller tages på deltid ved siden af et erhvervsarbejde. Antallet, der tager en toårig kandidatuddannelse, skal halveres.
- Som bachelor eller etårig kandidat har man resten af sit arbejdsliv ret til gratis at vende tilbage til studierne.
- SU på kandidatuddannelserne afskaffes.
- Ingen videregående uddannelse må stille krav om et gennemsnit fra gymnasiet på mere end 9,0.
Livslang læring til dem med mindst uddannelse
- Der etableres en ny praksissvendeordning, hvor ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejdserfaring, kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve og blive faglært.
- Der udvikles flere sammenhængende uddannelsesforløb, hvor ufaglærte specialiserer sig inden for efterspurgte kompetenceområder på arbejdsmarkedet.
- Ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder kan få gratis undervisning på almen voksenuddannelse i blandt andet dansk, matematik, IT og engelsk.
- Der etableres et målrettet forberedende voksenundervisningstilbud for personer, der ikke har dansk som modersmål.
Lettere at drive virksomhed
- Internationale studerende fra tredjelande får efter endt uddannelse automatisk tilladelse til at arbejde og opholde sig i Danmark i tre år.
- Kortere sagsbehandling ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.
- Virksomheder, som ikke har en fast track-certificering, får mulighed for at gøre brug af hurtig jobstart mod en bankgaranti på 80.000 kroner pr. ansøgning.
Kilde: Nye reformveje I
Uddannelsesforbundet hilser også ambitionen om livslang læring velkommen.
– Det er helt rigtigt set af Reformkommissionen, at man fokuserer på livslang læring, og at man i højere grad vil tildele penge til, at flere voksne kan uddanne sig gennem hele livet. Det gælder ikke mindst de faglærte og ufaglærte, siger forbundets formand Hanne Pontoppidan.
Hun savner dog, at man også zoomer ind på virksomhedernes ansvar i form af for eksempel uddannelsesplanlægning, som kan være med til at motivere ansatte til efteruddannelse.
– Vi ved af erfaring, hvor centralt det er, at virksomhederne understøtter, at medarbejderne tager efteruddannelse. Jeg savner, at man i anbefalingerne også har blik for arbejdsgivernes ansvar for uddannelsesplanlægning, og for at de ansatte får opdateret deres kompetencer, påpeger Hanne Pontoppidan.
Fagforbundene regner med, at anbefalingerne fra Reformkommissionen kommer til at indgå i de trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelserne, som snart går i gang.
Kortere kandidat og ingen SU
De mest omtalte af Reformkommissionens anbefalinger er dem, der handler om universiteterne.
Kommissionen peger på det store skift, der er sket, hvor det snart er hver tredje ung, der vælger en universitetsuddannelse, mens det for 30 år siden kun var hver tiende, der gik den vej. Af de mange studerende på universiteterne er det omkring ni ud af ti, der efter en treårig bachelor fortsætter direkte på kandidatuddannelse.
“Universiteterne var indtil for nogle årtier siden det sted, hvor man uddannede et lille udsnit af befolkningen. Det var for de dygtigste fra gymnasiet, som skulle have forskningsbaseret specialistviden eller uddannes til fremtidens forskere og undervisere på universitetet. I dag optages en langt større andel af en ungdomsårgang på universitetet. Samtidig er arbejdsmarkedet, som de går ud på efter kandidatuddannelsen, meget bredere, og hovedparten af kandidaterne ansættes ikke længere i stillinger, der kræver dyb specialisering”, står der i rapporten.
Det er baggrunden for Reformkommissionens forslag om ændring af kandidatuddannelsen. Anbefalingen er, at en kandidatgrad skal kunne tages på forskellige måder. Den kan for eksempel være etårig i stedet for toårig som i dag eller tages på deltid ved siden af et erhvervsarbejde.
Kommissionen opfordrer til, at antallet, der tager en toårig kandidatuddannelse direkte i forlængelse af deres bachelor, skal halveres. Det vil især være studerende på samfundsvidenskab og de humanistiske uddannelser, der ikke kan få en toårig kandidatuddannelse.
Samtidig foreslår kommissionen, at alle bachelorer og etårige kandidater i resten af deres arbejdsliv får ret til gratis at vende tilbage til studierne på universitetet. Ideen med det er, at mange vil få et mere præcist greb om, hvad de har brug for af ekstra uddannelse efter at have været ude på arbejdsmarkedet.
“Det handler om bedre uddannelse, stærkere uddannelser og absolut ikke om mindre uddannelse”, understreger kommissionen.
Blandt de andre anbefalinger er afskaffelse af SU på kandidatuddannelserne, og at ingen videregående uddannelse må stille krav om et gennemsnit fra gymnasiet på mere end 9,0.
Anbefalingen af at afskaffe SU på kandidatuddannelsen begrunder kommissionen med følgende kommentar:
“Der er to argumenter for den ændring: Det ene er, at provenuet herfra skal geninvesteres i bedre uddannelseskvalitet. Det andet handler om social retfærdighed. SU til kandidatstuderende er den eneste overførselsindkomst, som generelt set tilgodeser dem, der tjener mest over et liv.”
At karakterkravet ikke må være højere end 9 har kommissionen også to argumenter for. For det første har der udviklet sig en usund og uheldig tendens på gymnasierne til at kæmpe om 12-tallerne. For det andet fører de meget høje karakterkrav på nogle uddannelser til, at de ses som finere og mere attraktive end andre uddannelser. Det betyder, at mange af studenterne med de højeste karakterer kun vælger blandt et meget begrænset antal uddannelser i stedet for at vælge efter deres egentlige interesser og evner.
Kritik fra studerende, universiteter og fagforbund
Blandt de studerende, universiteternes ledelser og i de akademiske fagforbund bliver anbefalingerne om ændringer af kandidatuddannelsen og SU modtaget med stor kritik.
Danske Studerendes Fællesråd mener, at anbefalingerne vil have katastrofale konsekvenser for universitetsuddannelserne. Organisationen skriver i en udtalelse på Facebook, at forslaget om at omlægge SU på kandidatuddannelsen til lån vil skabe et enormt usikkert levegrundlag for mange studerende.
“Stik imod kommissionens påstand vil omlægningen føre til større social skævhed og sætte et endnu større pres på studerende. Forslaget vil derudover lede til større usikkerhed på studiet, da man ikke længere vil have ret til at færdiggøre sin uddannelse, siden retskravet til kandidatuddannelsen vil blive fjernet, og vi skal konkurrere med vores medstuderende om, hvorvidt vi får muligheden for at tage en etårig eller toårig kandidat”, skriver Danske Studerendes Fællesråd.
Fagforbundet Djøf og den faglige hovedorganisation Akademikerne kritiserer også netop de to anbefalinger, samtidig med at de hilser Reformkommissionens ønske om livslang læring velkommen.
– At erstatte SU med lån vil have en klar social slagside, viser Djøfs undersøgelser. Færre unge fra hjem med forældre med kortere uddannelser vil tage den fulde kandidatuddannelse. SU er en grundsten i det danske uddannelsessystem, der sikrer, at alle uanset socioøkonomisk baggrund kan tage den uddannelse, som de drømmer om og har talent for, siger Rasmus Pilegaard Petersen, formand for de 24.000 medlemmer af Djøf Studerende.
– Djøf glæder sig over Reformkommissionens ønske om at skabe fleksibilitet og flere forskellige muligheder for den enkelte studerende – også i form af efter- og videreuddannelse senere i livet. Men jeg vil på forhånd advare mod løsninger, der fører til mindre uddannelse, som eksempelvis forslaget om at afkorte en række af de akademiske uddannelser med et år. Danmark har ikke brug for mindre uddannelse, men bedre uddannelsesmuligheder gennem hele arbejdslivet, i takt med at samfundet ændrer sig, tilføjer Henning Thiesen, formand for Djøf.
Han understreger, at det er vigtigt, at politikerne ikke endnu en gang drager forhastede konklusioner, der kaster universiteterne ud i årelang usikkerhed om, hvilket fundament de skal arbejde på.
– Der er brug for en grundig samfundsmæssig uddannelsesdebat, hvor både uddannelsesinstitutioner, offentlige og private arbejdsgivere, studerende og færdiguddannede bliver inddraget, pointerer Henning Thiesen.
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, frygter negative konsekvenser for social mobilitet og studerendes trivsel ved at afskaffe retten til SU og en toårig kandidatgrad.
– Jeg er ærgerlig over, at Reformkommissionen har valgt at fokusere på at begrænse unges adgang til uddannelse. Hvis Reformkommissionens anbefalinger bliver til virkelighed, bliver konsekvensen mindre uddannelse og mere usikkerhed og pres på vores unge. Det er det sidste, vi har brug for, siger Lisbeth Lintz.
Hun glæder sig over, at uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen har meldt ud, at forslaget om at afskaffe SU på kandidatuddannelserne ikke ligger på hans tegnebræt.
Interesseorganisationen Danske Universiteter er også skeptisk overfor ideen om en etårig kandidatgrad.
– Vi skal være varsomme i forhold til at skubbe studerende over i eksperimentelle ordninger, såsom den etårige akademiske overbygningsuddannelse. Der er intet, der tyder på, at de studerende med en etårig akademisk overbygning i et meget større omfang vil blive efterspurgt af arbejdsgiverne. Derfor er jeg skeptisk omkring den del af anbefalingerne, siger Anders Bjarklev, formand for organisationens Rektorkollegium.
Reformkommissionen har en meget tydelig opfordring til politikerne om ikke at lave hurtige ændringer, som universiteterne oplever, at de får trukket ned over hovedet.
“De reformer, kommissionen anbefaler, er en svær manøvre. En stor mundfuld. Det kommer til at tage tid, og der skal afsættes penge til det. Derfor anbefales en langvarig implementeringsperiode på mindst 5 år”, står der i rapporten.
Lettelser til virksomheder
Reformkommissionen kommer også med en række anbefalinger, der skal gøre det lettere at drive virksomhed.
De mest centrale af dem handler om at gøre det nemme at ansætte udenlandsk arbejdskraft. For eksempel er der forslag om, at internationale studerende fra tredjelande efter endt uddannelse automatisk får tilladelse til at arbejde og opholde sig i Danmark i tre år.
Der er også en anbefaling om kortere sagsbehandling ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, og at virksomheder, som ikke har en såkaldt fast track-certificering, får mulighed for at gøre brug af hurtig jobstart mod en bankgaranti på 80.000 kroner per ansøgning.
Fast track-ordningen gør det lettere for virksomheder at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Den kan kun bruges af virksomheder med over 20 fuldtidsansatte og kræver ordnede løn- og arbejdsforhold samt, at der er styr på arbejdsmiljøet.
Fagforbundet 3F udtrykker tilfredshed med, at Reformkommissionen ikke foreslår større regelændringer på området for udenlandsk arbejdskraft.
3F er dog bekymret for, at den automatiske opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske studerende kan misbruges som et smuthul for udenlandsk arbejdskraft, der går i gang med en uddannelse og dropper hurtigt ud igen.
– Desuden er det vigtigt, at der løbende følges op på, om dimittenderne (de nyuddannede – red.) tager arbejde, der svarer til deres uddannelsesniveau. 3F har udarbejdet en analyse, der viser, at mange udlændinge med medbragt videregående uddannelse arbejder i stillinger på ufaglært niveau. Der er derfor en overhængende risiko for, at det også kommer til at gælde mange af de udenlandske studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Reformkommissionen vil senere på året præsentere yderligere anbefalinger i to forskellige rapporter. Den første kommer til efteråret. Den vil handle om de mange unge og voksne på kanten af uddannelse og arbejdsmarked samt integration og borgerens møde med systemet.
Den sidste rapport kommer i december og vil have fokus på skole, dagtilbud, ungdomsuddannelser, lærerkompetencer i hele uddannelsessystemet og uddannelsesforskning.
Sideløbende med Reformkommissionens arbejde kommer regeringen med forskellige reformudspil. Det første, “Danmark kan mere I”, kom i september sidste år.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
