19 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 21 °C

Reform skal stadig spare penge

Signal fra partier

Reform skal stadig spare penge

I dag er der høring i Folketinget om førtidspensionsreformen. I en paneldebat i fredags i LO-huset slog Socialdemokratiet, SF og Venstre fast, at sparemålet med reformen fastholdes.

Fra venstre i panelet ses Lennart Damsbo-Andersen, Karsten Hønge, Hans Andersen og Bent Bøgsted.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Fagbevægelsen, sociale organisationer og patientforeninger stiller krav om markante ændringer af reformen af førtidspension og fleksjob. 

Efter vores opfattelse var det godt, at vi lavede reformen af førtidspension og fleksjob.
Lennart Damsbo-Andersen, S

Partierne bag reformen er lige nu i gang med at evaluere reformen, i dag er der indkaldt til høring i Folketinget og efterfølgende vil partierne forhandle om ændringer.

Men der er ikke lagt op til at slække på det sparekrav, der er indlagt i reformen, slog politikere fra Socialdemokratiet, SF og Venstre i fredags fast under en debat på LO's socialpolitiske statusmøde.

>> LÆS OGSÅ: Forhadt reform kom efter pres fra EU

Det er en del af aftalen om reformen, at der i 2020 skal spares 1,9 milliarder kroner på førtidspension og fleksjob, og at besparelsen på sigt skal være på 3,6 milliarder kroner årligt.

Fastholder sparekrav

– Vi har ikke en stor pose penge med. Som udgangspunkt er den økonomiske ramme den, der blev sat af Mette Frederiksen i 2012, sagde Hans Andersen, Venstres beskæftigelsesordfører.

– Pengene skal passe, fastslog også Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet. 

Karsten Hønge, SF's beskæftigelsesordfører understregede, at besparelsen fastholdes, men at for SF har det afgørende med reformen ikke været at spare penge.

– Det, der drev SF, var, at der i 2011 var 17.000 heraf mange unge, der fik førtidspension, og derefter bare blev efterladt. Vi synes, at de skulle have andre tilbud end førtidspension, sagde Karsten Hønge.

Udmeldingen fra de tre forligspartier gør det klart, at der ikke er lagt op til grundlæggende ændringer af det system, der blev bygget op i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob. 

>> LÆS OGSÅ: 62 organisationer kræver ændring af reform

– Efter vores opfattelse var det godt, at vi lavede reformen af førtidspension og fleksjob, men det er ikke så godt med den måde, den udmøntes på i kommunerne. Det var ikke meningen, at folk skulle jagtes, som vi ser eksempler på nu. Men grundlæggende er der ikke lagt op til at lave systemet om, sagde Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet.

Det betyder for eksempel, at kravet fra 62 fagforeninger og sociale organisationer om at indtægten i ressourceforløb skal være på dagpengeniveau i stedet for lig med en kontanthjælp som i dag, på forhånd er dødsdømt af forligspartierne.

>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom

Hans Andersen fra Venstre understregede også, at den sværere adgang til at få et såkaldt fastholdelsesfleksjob på ens hidtidige arbejdsplads skaffer en del af besparelsen, og at der derfor ikke umiddelbart er lagt op til at lempe adgangen. 

Få konkrete ændringer

Politikerne i panelet var enige om, at der er behov for at sikre en hurtigere afklaring af den enkelte borger, og at ressourceforløb kun skal benyttes, der hvor det giver mening og har et reelt indhold. 

Derudover var Socialdemokratiet og Venstre tilbageholdende med at komme med konkrete ændringsforslag.

Karsten Hønge fra SF meldte derimod klart ud, at hans parti arbejder for at lempe kriterierne for at få førtidspension, forkorte ressourceforløbene og  indføre en ny regional ankeinstans.

Med i panelet var også Dansk Folkeparti, der ikke er med i forligskredsen bag reformen. Partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted ønsker også kortere ressourceforløb, og at der skal være et krav om at lytte til speciallægerne.

Enhedslisten var ikke inviteret med i panelet, selvom partiet lige fra starten har været førende i kritikken af reformen.

31. jan. 2018 - 08:46   31. jan. 2018 - 08:50

Førtidspension

ur@arbejderen.dk
Reform af førtidspension og fleksjob
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 
  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.
  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.
  • Mens fleksjobbere tidligere fik en fuldtidsløn på i hvert fald mindstelønsniveau af deres arbejdsgiver, som så fik et tilskud fra det offentlige, får fleksjobberen nu kun løn for sin effektive arbejdsindsats. Dertil kommer et tilskud for det offentlige. For de fleste betød de nye regler en stor lønnedgang i forhold til tidligere.
  • Fleksjob blev tidsbegrænsede til fem år ad gangen. Og man kan ikke umiddelbart blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads.
  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.