18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Rød-grønne vil lægge pres på S-regering i og udenfor Folketinget

Enhedslisten til årsmøde i weekenden

Rød-grønne vil lægge pres på S-regering i og udenfor Folketinget

Bevægelserne skal styrkes, og der skal lægges pres på den socialdemokratiske regering både i og udenfor Folketinget, hvis der skal skabes forandringer, der kan mærkes hos de reformramte, hos arbejdere og i den grønne omstilling.

I denne weekend mødes 400 delegerede til Enhedslistens årsmøde.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I denne weekend samles 400 medlemmer af Enhedslisten til årsmøde i Hafnia Hallen i Valby.

Her skal de debattere de muligheder og begrænsninger, den nye socialdemokratiske regering giver.

Forståelses-papiret var adgangsbilletten til, at Mette Frederiksen blev statsminister. Men der er lang vej igen.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten

Enhedslisten bakker op om den socialdemokratiske regering og har tilsluttet sig det 18 sider lange "forståelsespapir", der danner grundlag for regeringen. Selvom forståelsespapiret udstikker en ny, politisk retning, så "venter der nye politiske kampe", forudser Enhedslisten.

Pres på S-regering

Partiet lægger i sit forslag til arbejdsplan op til at styrke arbejdet i bevægelserne for at presse den nye regering. Enhedslisten vil især styrke de bevægelser, der er aktive mod ghettolovene, for en ordentlig behandling af flygtninge og indvandrere, i klimakampen, overenskomstforhandlingerne og i de reformramtes kamp for velfærd. 

– Jeg håber, at vi på årsmødet får en bred politisk debat af, hvordan vi kan arbejde parlamentarisk og styrke arbejdet ude i bevægelserne, så vi sammen kan lægge et tryk på den nye regering – så vi kan udnytte det nye flertal i Folketinget til at skabe forandringer og styrke velfærden, bekæmpe fattigdom og føre en stærk klimapolitik, siger medlem af Folketinget og gruppeformand for Enhedslisten Jakob Sølvhøj til Arbejderen.

Han uddyber:

– Forståelsespapiret var adgangsbilletten til, at Mette Frederiksen blev statsminister. Men der er lang vej igen. Nu gælder det om at lægge pres på den socialdemokratiske regering – både i og udenfor Folketinget. Forståelsespapiret udstikker en ramme: Aftalen forpligter den nye regering til at føre en anden politik. Men regeringens finanslovsudspil viser samtidig, at de tilstrækkelige forandringer kun kommer, hvis fagbevægelsen, boligbevægelsen, klimabevægelsen og de øvrige folkelige bevægelser lægger pres på regeringen. De parlamentariske redskaber rækker ikke alene, hvis vi skal sikre en ny politik.

Enhedslistens årsmøde skal også fejre partiets 25 års jubilæum i Folketinget. Partiet mistede et mandat ved folketingsvalget og har nu 13 mandater i Folketinget. Partiet skal vælge 20 kandidater til næste folketingsvalg.

Enhedslisten har det seneste år fået 700 nye medlemmer. Alligevel lægger det samlede medlemstal stabilt på cirka 9800 medlemmer. Det vidner om en "stor udskiftning" af medlemmer. Derfor vil Enhedslisten starte en debat om, hvordan partiet kan fastholde sine medlemmer og gøre dem mere aktive.

Vil skære i støtte til Folkebevægelsen

Enhedslisten stillede for første gang op til EU-parlamentsvalget i maj. Resultatet blev, at Enhedslisten fik et mandat på bekostning af Folkebevægelsen mod EU, der – for første gang i bevægelsens historie – røg ud af EU-parlamentet.

Beslutningen om at stille selvstændigt op blev taget efter en intens debat på partiets årsmøde i 2016.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten stiller op til næste EU-valg

Enhedslisten vedtog på samme årsmøde i 2016, at hvis kun Enhedslisten blev valgt, så skulle de økonomiske midler fra mandatet i EU-parlamentet fordeles mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU "… med udgangspunkt i de opnåede stemmetal".

Ved valget til EU-parlamentsvalget i maj fik Folkebevægelsen mod EU 40,2 procent af stemmerne. Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU havde forud for valget indgået et valgforbund – og Folkebevægelsen mod EU's stemmer var med til at sikre Enhedslisten sit mandat.

Indtægterne fra EU-parlamentet ligger på cirka 4,2 millioner kroner årligt, (heraf skal fraregnes diæter, løn og partiskat til Enhedslisten).

Men Enhedslistens hovedbestyrelse vil spare én million på næste års budget, og der er opstået "uenigheder" i hovedbestyrelsen om fortolkingen af årsmødebeslutningen om at give en del af indtægterne fra mandatet i EU-parlamentet.

Den delte hovedbestyrelse lægger op til, at den brede EU-modstand i Folkebevægelsen kun skal have enten 450.000 kroner eller én million kroner.

En stor gruppe medlemmer fra 24 enhedslisteafdelinger over hele landet er ikke i tvivl om, hvordan landsmødebeslutningen fra 2016 skal fortolkes. De kræver, at partiet giver Folkebevægelsen mod EU 1,3 millioner kroner hvert år, indtil valgperioden slutter i 2024.

Det har haft alvorlige konsekvenser for Folkebevægelsen mod EU, at man har mistet sit mandat til Enhedslisten: Den brede, folkelige EU-modstand har mistet sin talerstol i Parlamentet og unikke adgang til medierne og adgang til informationer – men Folkebevægelsen måtte også fyre sine ansatte og er rykket ud af sine lokaler i København.

Enhedslisten vil blandt andet bruge sit nyvundne – første – medlem af EU-parlamentet til at "styrke samarbejder på tværs af landegrænser" for "antikapitalistiske løsninger", hedder det blandt andet i forslaget til partiets arbejdsplan.

Globaliseringsprogram

Det eneste større udspil, som partiet lægger op til at vedtage, er et globaliseringsprogram.

– Det er vores analyse af verdens tilstand – og hvad vi kan gøre ved det. Vi giver et overblik over uligheden i verden, udbytningen i ulandene, klimaforandringerne, oprustning, krige og flygtninge – og kommer med vores bud på, hvordan vi kan handle og eksempelvis sikre en større omfordeling, bekæmpe skattely og spekulation og bakke op om FN-systemet og kæmpe for nedrustning, fortæller Jakob Sølvhøj.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. okt. 2019 - 10:36   04. okt. 2019 - 15:26

Enhedslisten

ml@arbejderen.dk
Fakta om Enhedslisten
  • 9800 medlemmer fordelt på 100 afdelinger over hele landet.
  • 13 medlemmer af Folketinget (2019). Partiet mistede et mandat ved folketingsvalget i maj 2019.
  • Fik 244.664 stemmer ved folketingsvalget i 2019 (mod 274.444 stemmer ved valget i 2015).
  • 102 medlemmer af byråd i 69 kommuner.
  • 13 medlemmer af regionsrådene – fire medlemmer i Region Hovedstaden, tre i Region Sjælland og to i hver af de øvrige tre regioner.