09 Dec 2019  

KBH: Spredte skyer, let regn, 6 °C

Psykologer danner netværk mod racisme og diskrimination

Sundhedsskadelig debat

Psykologer danner netværk mod racisme og diskrimination

200 psykologer har sluttet sig sammen i et netværk for at udbrede viden om racisme i dens forskellige afskygninger og om konsekvenserne for de, som rammes.

Naderah Parwani er en af initiativtagerne til netværket.
FOTO: Manyar Parwani
1 af 1

Naderah Parwani, som har afghanske rødder, er autoriseret psykolog med erfaring i behandling af traumer, PTSD og depression i psykiatrien. Hun er sammen med kollegaen Iram Khawaja initiativtager til et nyt "Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination" med 200 medlemmer. 

Andre afviste idéen om, at racisme overhovedet findes i Danmark.
Naderah Parwani, psykolog

– Jeg tog initiativet til oprettelse af netværket, da jeg hørte om en lille dreng, som forsøgte at begå selvmord, fordi han var blevet mobbet på grund af sin etnicitet. Det og så beretninger fra kollegaer om andre piger og unge mænd, der får depression og selvmordstanker af samme grund, gjorde udslaget. Vi skal forstå, at racisme er noget, som vi er socialiseret ind i, og derfor noget, der sker på et strukturelt niveau, siger Naderah Parwani til Arbejderen.

Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination har mange medlemmer fra mange forskellige arbejdsområder, som dækker både forskning og behandling. Nogle arbejder inden for indvandrer- og flygtningeområdet, andre er med i netværket, fordi de ønsker at gøre en forskel og arbejde for en bedre tone og praksis.

Racisme med alvorlige konsekvenser

– Medlemmerne reagerer på en bekymring over, at et stigende antal danske børn og familier med udenlandsk baggrund bliver påvirket af den hårde, polariserende praksis og tone, forklarer Naderah Parwani.

– Det kan give øget risiko for at udvikle traumer og føre til isolation, misbrug og måske selvmord. Netværket ønsker samtidigt at rette fokus på de mange etniske danskere, som også har problemer med at klare den hårde og til tider brutale tone i debatten, tilføjer hun.

Netværksgruppen ser det som sit formål at oplyse om racisme. Både om hvordan den opstår strukturelt, hvilke konsekvenser den har, og hvordan den kan håndteres, fortæller Naderah Parwani og understreger:

– Vi er ikke en protestbevægelse, men en gruppe som med udgangspunkt i forskning, faglighed og erfaring vil bidrage med vores viden.

Reaktioner på kronik

Naderah Parwani skrev den 13. september en kronik i Politiken sammen med Iram Khawaja, som er lektor ph.d. i pædagogisk psykologi. Kronikken var skrevet på vegne af netværket og havde som hovedbudskab, at tonen i debatten og praksis i forhold til flygtninge og indvandrere er sundhedsskadelig.

Der var mange forskellige reaktioner på kronikken. Mange var positive, og nogle var overraskede. For eksempel undrede nogle sig over, hvorfor kronikken var skrevet af Naderah Parwani og Iram Khawaja og ikke af etnisk danske psykologer.

– Og her spiller det ingen rolle, at vi er uddannede psykologer og har mange års erfaring inden for henholdsvis det kliniske og forskningsmæssige felt, siger Naderah Parwani.

Racisme findes ikke

– Andre afviste idéen om, at racisme overhovedet findes i Danmark. Og det skete samtidigt med, at Rasmus Paludan stod foran skolerne og kaldte børnenes forældre andenrangsborgere, pædofile og ludere, som burde smides ud af landet, og politikerne støttede det med politibeskyttelse i ytringsfrihedens navn, tilføjer hun og fortsætter:

– Mange forstår ikke, at racisme foregår strukturelt og automatisk og ofte er noget, vi ikke lægger mærke til. Når etniske danskere gøres opmærksomme på deres bevidste eller ubevidste fordomme, kan det helt naturligt føre til en afvisning af, at racisme kan være noget andet end dens onde og direkte udgave. Det forhindrer en proces, hvor vi kan tale om racisme på et strukturelt niveau. Men kun ved at italesætte og bevidstgøre om racismens mange forskellige mønstre og fremtrædelser kan man gennemføre ændringer til fælles gavn.

Truet sammenhængskraft

Naderah Parwani fortæller, hvordan hun med kronikken også blev kritiseret for ikke at ville tale åbent om tingene.

– De fleste flygtninge og immigranter bor i Danmark, fordi de har respekt for vort demokrati. De er flygtet fra krig og diktatur. De har samme drømme som os andre om at gøre en forskel og bidrage til fællesskabet, siger hun og understreger samtidig, at ytringsfrihed er positivt, så længe den ikke fører til, at der skal være frihed til at øve psykisk vold, som kan have fatale psykiske konsekvenser.

– Sammenhængskraften i samfundet lider, og der skal vi stille krav til vore politikere, særligt når det kommer til kommunikation og konflikthåndtering. Vi kan ikke have umodne, konfliktoptrappende politikere. Yderlighederne har alt for længe skabt splittelse i Danmark. Jeg er dybt bekymret for vort fællesskab, siger Naderah Parwani.

Hun mener, at der er en logisk, indfølelig grund til, at nogle udvikler stærkt racistiske synspunkter og argumenterer for, at det både er nødvendigt at forstå de strukturer i samfundet, som skaber racismen, og at sætte grænser for den.

Nye initiativer

"Psykologisk Netværk mod Diskrimination" får stadig flere medlemmer, herunder også psykologstuderende. Den har nu indledt samarbejde med andre faggrupper. Gruppen forbereder flere forskellige projekter. For eksempel er de ved at samle dokumentation for, hvordan racismen har medført psykiske skader på børn og voksne.

Naderah Parwani udgiver snart en bog om kommunikation og psykisk velvære, der gør op med polariseringen i samfundet og debatten og fortæller om dens psykologiske konsekvenser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. okt. 2019 - 08:21   09. okt. 2019 - 09:29

racisme

bs@arbejderen.dk
Forskellige former for racisme

Racisme har forskellige udtryk. På antiracisme.dk nævnes følgende fem former for racisme:

  1. Direkte isoleret racisme/diskrimination: Enkeltpersoners racistisk motiverede adfærd/handlinger. Det kan være overfald mod en person med etnisk baggrund, hvilket ofte forekommer i nattelivet. 
  2. Politisk organiseret racisme/diskrimination: Racistisk motiverede handlinger med et klart politisk budskab. Det er bevidste handlinger, og grupperne har ofte et udstrakt netværk, hvor de kan danne organiserede grundlag og aktioner.
  3. Indirekte isoleret racisme/diskrimination: Enkeltpersoners handlinger i forhold til etniske minoriteter, der ikke udspringer fra et bevidst diskriminerende motiv. Her er diskriminationen ofte udløst af fordomme over for personen med en etnisk eller udenlandsk baggrund. For eksempel tror man, at en ingeniør med minoritetsbaggrund, som kommer på en byggeplads, er taxachauffør.
  4. Strukturel direkte racisme/diskrimination: Hvordan samfundet på et overordnet plan – det vil sige samfundets institutioner, erhvervslivet og kulturlivet er indrettet, så de sociale forhold/strukturer holder "anderledes" mennesker udenfor på grund af deres trosretning, hudfarve, national-, etnisk- eller kulturel oprindelse og derigennem bliver behandlet på en mindre fordelagtig eller diskriminerende måde. En afvisning ved et diskotek med henvisning til personens hudfarve er direkte diskrimination. 
  5. Strukturel indirekte racisme/diskrimination: Strukturel indirekte diskrimination forekommer, når bestemmelser og praksis og kriterier, der i udgangspunkt er neutrale, stiller personer med en bestemt trosretning, hudfarve, national, kulturel eller etnisk oprindelse i en ufordelagtig situation sammenlignet med andre mennesker. Et eksempel er visse virksomheders krav om ikke at bære hovedbeklædning. Beklædningskravet er tilsyneladende neutralt, fordi det gælder alle. Den får imidlertid en utilsigtet virkning på personer, der på grund af religiøse overbevisninger bærer hovedbeklædning, for eksempel muslimske kvinder.