03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Protester presser Aarhus Kommune til at droppe nedskæring på lille gruppe døvblinde

Behersket begejstring

Protester presser Aarhus Kommune til at droppe nedskæring på lille gruppe døvblinde

Syv århusianere, der hverken kan høre eller se, har indtil videre vundet en kamp mod kommunen om voldsom forringelse i deres livsvilkår. Men de frygter, at der kun er tale om en midlertidig sejr.

Mennesker, der er døvblinde, har brug for en ledsager, hvis de skal ud af hjemmet.
FOTO: Foreningen Danske DøvBlinde
1 af 1

Det sidste års tid har en gruppe mennesker med meget svære handicap kæmpet en hård kamp mod Aarhus Kommune for at fastholde en vigtig del af deres livsindhold. 

Det er ikke et rart menneskesyn, der ligger bag den her proces. Man siger til de her mennesker, at helt almindelige dagligdags aktiviteter er en luksus.
Zen Anne Donen, Foreningen Danske DøvBlinde

Det drejer sig om en lille gruppe på syv døvblinde århusianere. Altså mennesker, der er berøvet vel nok de to vigtigste sanser, synet og hørelsen.

Sidste år besluttede Aarhus Kommune en såkaldt kvalitetsstandard for, hvor meget hjælp fra en kontaktperson døvblinde kan få til forskellige opgaver. Syv personer fik mere hjælp end beskrevet i standarden. De fik efterfølgende besked om, at deres hjælp ville blive voldsomt beskåret fra 1. januar næste år.

I alt modtager 18 døvblinde i Aarhus Kommune støtte til kontaktperson i henhold til lov om social service § 98.

I et år har de ramte sammen med Foreningen Danske DøvBlinde kæmpet for at få fjernet nedskæringen. I denne uge kom så udmeldingen fra kommunen. Der bliver alligevel ikke ændret på antallet af timer med kontaktperson for de syv til næste år.

– Alle 18 døvblinde borgere, som er § 98 bevilliget, fastholder de bevilgede timer i 2021, og dette er de orienteret om via brev, siger Jette Skive, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune i et skriftligt svar til Arbejderen.

I Foreningen Danske DøvBlinde, der har hjulpet fem af de ramte med at klage over afgørelsen til først kommunen og siden Ankestyrelsen, er der glæde over den nye udvikling i sagen. Men også fortsat bekymring.

– Vi har set flere af de nye breve, som folk har modtaget mandag. Her står, at det er politisk besluttet, at de kan fortsætte med deres nuværende antal timer med kontaktperson i 2021. Det er ikke baseret på en faglig og saglig vurdering i hver enkelt sag, siger Zen Anne Donen, der er juridisk og politisk konsulent i foreningen.

– Man kan frygte, at det bare handler om at stoppe kritikken nu op til næste års kommunalvalg for efterfølgende at lave det samme en gang til. Det er selvfølgelig dejligt, at de syv nu har fået et års respit, men det er svært at finde de store smil frem på baggrund af hele forløbet i den her sag, tilføjer hun.

Sagens forløb

Sagen startede med, at Aarhus Byråd tilbage i 2018 besluttede, at der skulle laves en kvalitetsstandard i forhold til ordningen med kontaktpersoner til døvblinde.

I 2019 blev kvalitetsstandarden færdig. Ifølge standarden kan døvblinde borgere, der har massivt brug for hjælp, få støtte fra en kontaktperson i op til tre timer om ugen, når det gælder hjælp med kommunikation, breve, mails med mere. I forhold til hjælp til indkøb, besøg og andre aktiviteter kan samme gruppe få op til fire timer med en kontaktperson om ugen, mens der er op til to timer om ugen til ledsagelse til læge, hospital, offentlige myndigheder og lignende. 

Det vil altså sig op til ni timers ugentlig hjælp til de hårdest ramte døvblinde, der ikke kan klare mange ting uden en kontaktperson til at hjælpe sig.

Det lykkedes for Foreningen Danske DøvBlinde at få tilføjet i kvalitetsstandarden, at der for borgere med helt særlige behov kan bevilges timer ud over den nævnte ramme.

Ud over de ugentlige timer bevilges de døvblinde en såkaldt årspulje med et vist antal timer med en kontaktperson. De timer skal gå til aktiviteter, der foregår sjældnere end en gang om ugen, som for eksempel besøg hos familie andre steder i landet, deltagelse i kurser, foreningsarbejde, besøg hos frisør og så videre. 

I kvalitetsstandarden er der sat et vejledende loft på 1000 årlige timer til årspuljen. Igen var det de døvblindes forening, der fik indføjet, at der kun er tale om et vejledende loft.

Kraftig beskæring af støtte

Efter at kvalitetsstandarden blev færdig sidste år, gennemgik kommunen alle de sager, hvor døvblinde får hjælp fra kontaktpersoner. Her skilte den lille gruppe på syv sig ud, fordi de fik væsentligt mere hjælp end gennemsnittet. Årsagen var blandt andet, at flere af dem var meget aktive i foreningsarbejde og andre personlige forhold.

De syv fik derefter besked fra kommunen om, at antallet af timer med kontaktperson ville blive kraftigt beskåret fra 2021. 

For Bjarne Hvidsten Jensen på 70 år var der for eksempel tale om cirka en halvering af hjælpen. Han er i dag bevilget tid med en kontaktperson i 50 timer om ugen og derudover en årspulje på 702 timer. Det ville kommunen sætte ned til kun 17 ugentlige timer og en årspulje på 805 timer. 

Mennesker, der har mistet både hele høre- og hele synssansen, er henvist til at kommunikere via taktilt tegnsprog, hvor man føler tegnene med hånden.
Foreningen Danske DøvBlinde

Bjarne Hvidsten Jensen kan kun kommunikere gennem såkaldt taktilt tegnsprog, hvor man mærker tegnene med hænderne. Men trods sit store handicap har han et aktivt liv. Han er næstformand i Foreningen Danske DøvBlinde, med i andet foreningsarbejde og dyrker meget motion. 

Han går til fitness tre gange om ugen og går derudover ture, cykler på tandem og svømmer. Det bruger han i alt 15 timer på om ugen. Kommunen skrev blandt andet sådan i sin begrundelse for at sætte hjælpen ned:

"Kommunen bevilger 7,5 timer om ugen til motion enten i form af fitness eller gåture. Kommunen lægger vægt på, at det ikke er normalt i befolkningen at bruge 15 timer om ugen på motion. Kommunen anbefaler, at du går tur i dit nærmiljø".

En anden af de ramte er en 65-årig mand, der har været helt døv, fra han var barn, og i mange år også har været helt blind og derfor totalt afhængig af hjælpere, der kan taktilt tegnsprog. Hans hustru er også døvblind.

Kommunen gav i første omgang manden besked om, at hans timer med kontaktperson ville blive beskåret fra de nuværende 48 ugentlige timer og 350 årspuljetimer til 18 ugentlige timer og 596 årspuljetimer.

Efter at kommunen på krav fra Ankestyrelsen havde genvurderet sagen, kom den frem til, at manden nu skulle have 23 ugentlige timer i stedet for 18. 

– Verden bliver jo meget begrænset, når man er frataget de to vigtigste sanser. For den her mand er fodbold og skak hans livsindhold. Med hjælp fra en kontaktperson kan han spille skak på nettet og få tolket en fodboldkamp, fortæller Zen Anne Donen fra Foreningen Danske DøvBlinde.

I dag bruger den 70-årige en del timer om ugen på at spille skak og se fodbold både hjemme og på sportscafe.

"16 timer om ugen, mener vi, ligger ud over, hvad betegnes som almindeligt i forhold til hobbybetonede aktiviteter på ugeplan", skriver kommunen og oplyser samtidig, at der kun kan gives hjælp til otte timer om ugen til sportsaktiviteterne.

Kommunen slår også ned på, at manden plejer at gå på café med en kontaktperson, efter at han har været til fitness. Det sker tre gange om ugen.

"Tre cafébesøg om ugen ligger ud over, hvad der kan betegnes som almindeligt i den danske befolkning", konkluderer kommunen og beskærer også hjælpen her.

Kritik af menneskesyn

På den måde har kommunen minutiøst gennemgået de enkelte menneskers aktiviteter og målt nøje ud, hvad de ser som et rimeligt tidsforbrug på hvert enkelt område.

– Det er ikke et rart menneskesyn, der ligger bag den her proces. Kommunen skriver, at der er blevet overkompenseret, og det er jo det samme som at sige til de her mennesker, at helt almindelige dagligdags aktiviteter er en luksus. Det synes vi ikke er i orden. Kommunen siger, at de må prioritere lige som alle andre mennesker. Men det kan jo slet ikke sammenlignes. For de her mennesker er alternativet til ikke at lave de her ting at sidde i en sofa og kigge ud i luften. De kan jo ikke bare læse en bog, se tv, høre radio eller tale med venner i stedet for, siger Zen Anne Donen.

– Der er en total mangel på indlevelse i deres situation. Dette er ikke "almindelige" mennesker, der har en "almindelig" hverdag. Man kan ikke putte mennesker med alvorlige handicap ind i et kassesystem på den her måde, tilføjer hun og understreger samtidig, at mange aktiviteter tager ekstra lang tid for døvblinde, fordi der løbende skal gøres holdt for at kunne lave taktil tegnsprogstolkning.

Rådmand ser intet problem

For både foreningen og de ramte døvblinde har der været tale om et hårdt og frustrerende forløb. Men rådmand Jette Skive mener ikke, at der er noget at udsætte på kommunens behandling af sagen.

– Udgangspunktet har været en byrådsbeslutning om en kvalitetsstandard for § 98 kontaktpersonsordningen. Derfor har kommunens behandling været helt efter bogen. Kommunen har desuden fået medhold i Ankestyrelsen i de sager, der har været behandlet her, skriver Jette Skive i en mail til Arbejderen.

Foreningen Danske DøvBlinde er yderst kritisk overfor Ankestyrelsens rolle i sagen. 

– Vi oplever, at kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser er faldet drastisk. I den her sag er man ikke gået ind i detaljerne af vores argumentation. En af sagerne afgjorde styrelsen, inden den havde modtaget de uddybende bemærkninger, som vi havde bebudet ville komme. I forhold til brug af kontaktpersoner ved ferie eller konference i udlandet siger Ankestyrelsen, at udlandsbekendtgørelsen kun giver mulighed for hjælp til ferie. Men der er en tidligere principafgørelse, der siger noget andet, konstaterer Zen Anne Donen. 

Foreningen er fortsat i gang med at se på hele sagen i forhold til det juridiske og politiske. Man er bekymret for, at initiativet fra Aarhus vil sprede sig til andre kommuner.

Tidligere har Fredericia og Esbjerg lavet kvalitetsstandarder omkring kontaktpersonordningen til døvblinde.

– Men her havde vi en konstruktiv dialog, hvor vi blev inddraget, og der blev lyttet til os. Nu holder vi øje med, hvad der sker i de to kommuner, forklarer Zen Anne Donen.

Tendens på landsplan

Også på andre dele af handicapområdet rundt omkring i landets kommuner betyder nye kvalitetsstandarder forringede forhold.

– Vi oplever, at kvalitetsstandarder ændres og tilpasses den økonomiske situation i kommunerne fremfor at forholde sig til borgernes situation. Det sker især omkring tildeling af hjemmehjælp, hjælpemidler og bostøtte i egen lejlighed, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. 

Han henviser til, at der er et stigende antal mennesker med handicap eller psykisk sygdom, der har behov for hjælp. 

– Kommunerne er økonomisk pressede. Der er behov for, at politikerne bevilger nogle flere penge øremærket til handicapområdet på finansloven og ved økonomiaftaler med kommunerne, tilføjer han.

Vandt kamp i København

Sidste år var det unge københavnere med handicap, der kæmpede mod forringelser i nye kvalitetsstandarder. 

>> LÆS OGSÅ: Unge med handicap blev stærkere i kampen mod kommunen

De nye kvalitetsstandarder betød, at en gruppe af beboerne på kommunens bosteder pludselig var for velfungerende til at have ret til at bo på bosted, mens de tilbageværende beboere på bostederne ville få begrænset deres ret til at deltage i aktivitetstilbud eller beskyttet beskæftigelse.

Efter en langvarig kamp lykkedes det at få taget forslaget om nye kvalitetsstandarder af bordet.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2020 - 08:01   18. nov. 2020 - 10:20

Velfærd

ur@arbejderen.dk