19 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Professor vil afskaffe nyliberal budgetlov

Har været dyr for Danmark

Professor vil afskaffe nyliberal budgetlov

Den omdiskuterede budgetlov har kostet samfundet dyrt, både hvad angår den økonomiske genopretning efter krisen og på velfærden, siger økonomiprofessor Jesper Jespersen.

Vi kan opsige finanspagten den dag i morgen, og dermed også droppe en budgetlov, der skader økonomi og velfærd, siger økonomiprofessor Jesper Jespersen
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Politikerne på Christiansborg skal helt droppe den omdiskuterede budgetlov, eller i hvert fald sikre omfattende ændringer, når den i løbet af foråret skal revideres efter fem års brug.

Det mener JesperJespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter. Han er på mandag i den kommende uge inviteret til Grenaa som oplægsholder på et offentligt møde, som netop skal diskutere hvordan EU's finanspagt og budgetloven påvirker dansk økonomi og velfærd.

– Budgetloven er til skade for samfundsøkonomien, som den er nu. Hvis den havde været i kraft, da finanskrisen kom, ville den have været en katastrofe for økonomien i de efterfølgende år, fra 2009 til 2012. Her ville loven have medført langt større nedskæringer i den offentlige sektor, end det var tilfældet, forklarer Jesper Jespersen.

Budgetloven, som er et krav for at være med i EU's finanspagt, betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

Ved en ny krise sætter budgetloven en meget snæver grænse for, hvor mange penge der kan bruges på at reducere arbejdsløsheden. Grænsen er sat til cirka 10 milliarder kroner årligt – svarende til budgetlovens grænse på 0,5 procent af BNP, forklarer Jesper Jespersen.

– Ved finanskrisen blev der i 2010 afsat omkring fire gange så meget, så man i det mindste fik bremset nedgangen. En ny, tilsvarende krise under budgetlovens snævre rammer for de offentlige finanser vil føre til en endnu mere langtrukken økonomisk krise med høj arbejdsløshed, idet budgetloven forhindrer en politik, der kunne understøtte en hurtigere genopretning, vurderer Jesper Jespersen.

23 milliarder i mistet velfærd

Budgetlovens udgiftslofter har betydet, at kommunerne ikke har kunnet bruge de penge, de har liggende i kommunekasserne. Alene frygten for de hårde økonomiske sanktioner, der følger med overskridelse af udgiftslofterne, har ført til, at kommunerne siden 2014 har brugt 23 milliarder kroner mindre, end udgiftslofterne faktisk har tilladt.

Men udgiftslofterne i sig selv er også et problem, påpeger Jesper Jespersen.

– Udgiftslofterne fastsættes ud fra, hvad man politisk mener, at de offentlige udgifter skal være. For eksempel, at skatterne ikke må hæves, uanset at velstanden ifølge regeringsøkonomerne nærmest vil blive fordoblet over de næste 40-50 år. Med en voksende andel ældre og den truende klimakrise kan der ellers være stor fornuft i, at en større andel af den øgede velstand bruges til velfærd og til at imødegå klimaforandringerne, påpeger Jesper Jespersen.

Han peger desuden på, at budgetlovens udgiftslofter for den offentlige sektor bygger på nogle meget usikre beregninger af den danske økonomi, ofte 50 år frem i tiden. Det drejer sig om beregninger for, hvor mange børn der bliver født, hvor stor indvandringen vil være, hvordan den gennemsnitlige levealder udvikler sig, hvad renten vil være, og hvordan produktiviteten vil udvikle sig i både den private og offentlige sektor.

– Det er jo på grænsen til det meningsløse at lade så usikre beregninger øve indflydelse på den finanspolitik, der skal føres ét til to år ud i fremtiden. Prøv bare at se på de perspektivplaner, der blev lavet i starten af 70'erne, der blev kuldkastet i løbet af få år. Eller Danmarks Statistiks omfattende revisioner af befolkningsprognoserne, siger Jesper Jespersen.

– Vi kan opsige finanspagten

Budgetloven er dikteret af EU's finanspagt, der trådte i kraft i 2014. Den skal nu ifølge pagtens bestemmelser skrives ind i en egentlig EU-lov, som EU-kommissionen allerede har fremsat forslag til.

Da finanspagten er en mellemstatslig aftale, Danmark kan opsige, vil det ifølge EU-lovforslaget også være sådan, at Danmark aktivt skal melde, at man vil være omfattet af direktivet.

– Vi kan opsige finanspagten den dag i morgen, og indrette vores lovgivning sådan, at vi kan føre en mere fornuftig finanspolitik, siger Jesper Jespersen.

De københavnske fagforeninger på det offentlige område arbejder netop på at rejse kravet om afskaffelse af budgetloven med markeringer og aktioner i det kommende forår.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jan. 2019 - 07:00   15. aug. 2019 - 13:59

Budgetloven

he@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Hvis kommunerne samlet set eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.

Debatmøde i Grenaa

Den danske økonomi er bomstærk, vi har rekordlav offentlig gæld. Alligevel tvinges kommunalpolitikere til at svinge nedskæringskniven over skoler, hjemmepleje og det sociale område. Er vi tvunget til at fortsætte ad denne vej, eller kan vi i stedet prioritere investeringer i offentlig velfærd, og hvad kræver det? Det er afsættet for et offentligt debatmøde i Grenaa, mandag den 14. januar klokken 17 til 20:30 i Pavillonen, Kærvej 11. 

  • Først hører vi Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitetscenter: Fra EU's finanspagt til dansk budgetlov. Hvordan fungerer det? Og hvad sker der nu, hvor EU-kommissionen vil gøre finanspagten til tvungen direktivstof?
  • Dernæst Majbrit Berlau, næstformand i den nye faglige fusion mellem LO og FTF: Borgerne er snydt for 23 milliarder kommunal service på grund af budgetlovens strenge krav. Hvad gør vi?
  • Efter en pause er der spørgsmål og debat mellem salen, oplægsholdere og politikere. I politikerpanelet sidder: Leif Lahn, MF for Socialdemokratiet, Michael Åstrup Jensen, MF for Venstre, tidligere borgmester i Randers, og Kirstine Bille, tidligere borgmester i Syddjurs, SF.
  • Mødets arrangører er: LO-Djursland, Socialdemokratiet-Syddjurs, SF-Norddjurs, Alternativet-Norddjurs, SFOF, Folkebevægelsen mod EU/Randers-Djurs-komiteen, SF-Syddjurs, Enhedslisten-Syddjurs.