16 Oct 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, lette byger, tåge, 12 °C

Præmiepulje på skoler møder kritik

De første 61 vindere er fundet

Præmiepulje på skoler møder kritik

61 skoler har fået del i regeringens præmiepulje, fordi de har fået løftet karaktergennemsnittet. På flere skoler er det en enkelt elevs præstation, der afgør, om skolen får godt en million ekstra kroner.

FOTO: Pamela Juhl
1 af 1

Regeringen afsatte i april sidste år en halv milliard kroner over tre år til at præmiere skoler med mange svage elever, der kan løfte karaktergennemsnittet.

Det svarer til at gå på en kålkur, tabe sig drastisk på to uger og så tro, at vægttabet varer ved, når kuren er slut
Carolina Magdalene Maier, Alternativet

De ekstra penge går til de skoler, der opnår højere gennemsnitskarakterer i dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. klasse. 

Første år er gået, og det er nu afgjort, at 61 skoler foreløbigt har vundet hver mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner. Samtidigt diskuteres det, om ordningen er retfærdig, om det virker efter hensigten, og om de tiltag fra private aktører, som det har ført med sig, er ønskelige.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager erklærer i et læserbrev i Århus Stiftstidende, at ordningen allerede nu har været en stor succes.

"De flotte prøveresultater er en rigtig god nyhed, som bestyrker os i, at skolepuljen er en god løftestang til de skoler, som ikke tidligere har formået at få alle elever med," skriver de og fortsætter:

"Hvis man på blot ét år kan løfte fagligt svage elever så markant ved at målrette indsatsen, inddrage forældrene og gøre en ekstra indsats, så viser det, at der er et kæmpe potentiale". 

Alene fokus på eksamen

Carolina Magdalene Maier er undervisningsordfører for Alternativet. Hun stiller i fagbladet Folkeskolen spørgsmålet, om præmiepuljen reelt har ført til, at elevernes faglige niveau er blevet løftet, eller om eleverne bare er blevet bedre til at gå til eksamen.

Hun refererer til en undersøgelse fra Folkeskolen, som blandt andet fortæller, at de svageste elever på en skole havde øvet eksamen en gang om ugen i et år. 

"Er det en fornuftig prioritering af ressourcer og faglige indsatser? Næppe. Det svarer til at gå på en kålkur, tabe sig drastisk på to uger og så tro, at vægttabet varer ved, når kuren er slut", skriver hun og fortsætter:

"Vil man have en højere faglighed, kræver det investering i en bedre folkeskole, det er faktisk ret enkelt. Det kræver ordentlige vilkår for lærerne, det kræver mulighed for tolærerordninger, det kræver en opprioritering af specialtilbud og færre elever i klasserne." 

Om ordningen er retfærdig

Fagbladet Folkeskolen har beregnet, at det på 20 skoler er en enkelt elevs præstation ved afgangsprøven, som har afgjort, om skolen fik mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner i præmie eller ingenting. Det kan herved let blive tilfældigheder, der afgør, om skolerne taber eller vinder. 

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh er ansat ved Aalborg Universitet og har speciale i økonomiske præmieringsmetoder. Han advarede imod regeringens puljeprojekt, inden det blev sat i gang. 

– Vi kommer til at stå med en pinlig affære, når vi om tre år står med resultatet. Nogle skoleledere vil stå frem og sige, at de ikke forstår, hvorfor de har fået pengene, når de ikke har foretaget sig noget nyt. Andre vil have sat bunkevis af aktiviteter i gang, uden at det vil kunne ses på deres tal. Og det selvom de måske objektivt set har gjort det rigtigt godt, lød forudsigelsen fra Per Nikolaj Bukh sidste efterår. 

Han fortæller til Folkeskolen, at han nu godt et år senere er glædeligt overrasket over, hvor mange initiativer skolerne har sat i gang som følge af præmieprojektet. Han fastholder dog sin kritik af projektet i forhold til, at for mange tilfældige faktorer spiller ind på, hvem der får penge og hvem, der ikke gør det.

– Erfaringer viser, at karaktererne svinger fra år til år, alt efter hvilke elever skolerne har haft i de pågældende år, og derfor er en karakterforbedring ikke nødvendigvis udtryk for, at skolen har "fundet den hellige gral" til at løfte eleverne, forklarer han.

Samråd om sagen

Fagbladet Folkeskolen kunne den 17. september afsløre, at mange skoler kontaktes af private virksomheder, som udbyder læringssystemer og konsulentydelser, der kan hjælpe skolerne til at få del i præmiepuljen.

Mindst en af disse private virksomheder har tilmed tilbudt, at betalingen af deres ydelser gøres afhængigt af, om skolerne bliver tildelt præmiepuljepenge. Produkterne er samtidigt blevet gjort tilsvarende dyre.

Jacob Mark, som er skoleordfører for SF, har tidligere kaldt regeringens præmiepuljeprojekt "helt vildt" og "en usund præmiejagt." Han har nu indkaldt undervisningsminister Merete Riisager i samråd om ordningen.

– Ministeren må forklare, hvordan hun mener, det styrker folkeskolerne, når skolebonussen til dels havner i private virksomheders lommer. Det styrker jo netop ikke kvaliteten af undervisningen på skolen, nej, det minder mere om at tisse i bukserne, siger han til Folkeskolen.

02. okt. 2018 - 15:24   03. okt. 2018 - 10:44

præmiepulje

bs@arbejderen.dk