22 Jan 2019  

KBH: Overskyet, -1 °C

Politisk flertal skærper straf af kontanthjælps-modtagere

Aftale om sanktioner

Politisk flertal skærper straf af kontanthjælps-modtagere

De kontanthjælpsmodtagere, der ikke overholder reglerne, vil fremover blive straffet endnu hårdere økonomisk. I nogle tilfælde bliver kommunerne også pålagt at politianmelde vedkommende.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen glæder sig over, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er med på stramningerne.
FOTO: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev i fredags enige om en aftale, der betyder voldsomt skærpede sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere, der bryder reglerne.

De mere ressourcesvage borgere kan blive tabt på gulvet. 
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Hårdest bliver der slået ned på kontanthjælpsmodtagere, der tager til udlandet eller som modtager hjælp samtidig med, at de har arbejde uden at oplyse det. 

I dag er der tre forskellige grader af sanktioner i de tilfælde. Fremover vil der kun være en slags sanktion, nemlig den som i dag først træder i kraft tredje gang, hvor reglerne overtrædes. Kontanthjælpen bliver nedsat med en tredjedel i 20 uger og den nedsatte hjælp for de 20 uger, skal siden tilbagebetales.

Samtidig understreges det, at kommunerne er forpligtigede til at politianmelde kontanthjælpsmodtagere, der uden aftale har opholdt sig i udlandet i mere end 14 dage.

– Jeg er meget glad for, at regeringen har fået bred politisk opbakning til at forenkle og skærpe sanktionsreglerne. Hammeren skal falde hurtigere og hårdere over for de ledige, der kan – men ikke vil, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

S går forrest

Indholdet af aftalen er stort set identisk med det udspil til skærpede sanktioner, som regeringen fremlagde tidligere på året.

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu får sat hårdere ind over for syrienskrigere på kontanthjælp, og andre som snyder og bedrager. Vi skal have snyd og bedrag med skattefinansierede offentlige ydelser til livs, og vi socialdemokrater går forrest i kampen, siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

>> LÆS OGSÅ: Kontanthjælpsloft er vold i praksis

Aftalen betyder samtidig en forenkling af reglerne. Mens der i dag er 80 forskellige satser for sanktioner for brud på beskæftigelsesreglerne bliver der fremover kun fire forskellige satser på henholdsvis 200, 400, 600 og 700 kroner om dagen.

De nye satser er hævet i forhold til de nuværende. Sanktionerne træder  for eksempel i kraft, hvis en kontanthjælpsmodtager uden gyldig grund udebliver fra en samtale eller ikke søger job. Sanktionen varer, indtil kravene igen er opfyldt.

Som noget nyt bliver det umuligt for en kontanthjælpsmodtagere, der får nedsat hjælp på grund af en sanktion, at få mere i boligstøtte for at sikre betaling af huslejen. Og der indføres også en økonomisk sanktion overfor udlændinge, der ikke har underskrevet medborgerskabserklæringen om tilslutning til de såkaldt danske værdier.

Det fremhæves i aftalen, at der skal tages et særligt hensyn til udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Advarsler

Tænketanken Justitia er positiv overfor forenklingen af reglerne og et løfte om, at kommunernes anvendelse af sanktioner fremover skal følges mere tæt. I dag laver kommunerne mange fejl i brugen af sanktioner.

Samtidig peger Justitia på det problematiske i, at aftalen åbner for, at kommunerne kan sende besked til en borger om partshøring i forhold til en sanktion i samme brev, som beskeden om den konkrete straf. I dag skal partshøringen sendes først og derefter afgørelsen efter afslutningen af syv dages høringsfrist.

– Det vil være svært for rigtig mange borgere at forstå denne proces, herunder at afgørelsen først bliver endelig efter en frist, og at denne frist kan udnyttes til at fremkomme med bemærkninger, der muligvis vil kunne ændre sagens resultat, siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson. 

– De ressourcestærke borgere kan selvfølgelig benytte sig af klagemuligheden, men de mere ressourcesvage borgere kan blive tabt på gulvet. Man må derfor spørge sig selv, om hensynet til en effektiv myndighedsudøvelse virkelig bør veje tungere end hensynet til retssikkerheden for samfundets svage grupper, tilføjer hun.

Justiticia frygter, at en sådan praksis med begge skrivelser i et brev vil brede sig til andre områder og dermed forringe retssikkerheden for endnu flere mennesker.

Også HK Kommunal kritiserer dette element i aftalen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2018 - 08:09   26. nov. 2018 - 10:59

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Aftale om sanktioner

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blev 16. november enige om en aftale, der betyder skærpede sanktioner i kontanthjælpssystemet. Aftalen betyder blandt andet:

  • Fremover bliver hjælpen sat ned med en tredjedel i 20 uger og med krav om tilbagebetaling senere af den nedsatte hjælp, første gang en kontanthjælpsmodtager tages i at opholde sig i udlandet eller have arbejde uden at oplyse det.
  • Udlændinge, der ikke har underskrevet den såkaldte medborgerskabserklæring, mister mellem 600 og 2100 kroner alt efter størrelsen af deres hjælp.
  • Der bliver færre og højere satser for sanktioner.