16 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Paludan forfølger politisk modstander

Offentliggør privatadresse og filmer hjem

Paludan forfølger politisk modstander

Racismedømte Rasmus Paludan videofilmer og offentliggør privatadresse og afholder enmandshappenings foran politisk modstanders hjem – under politiets beskyttelse.

Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter-bevægelsen i Danmark bliver forfulgt af Stram Kurs ved hendes eget hjem. Her taler hun ved en demonstration tidligere i år.
FOTO: Jette Gnudtzmann
1 af 1

Den racismedømte Stram Kurs-partileder Rasmus Paludan nøjes ikke kun med i ord at opfordre til had, men handler også aktivt og arrangerer demonstrationer og filmer politisk modstanders hjem.

Jeg bliver bange, når det ringer på døren. Jeg er bange for at åbne for eksempelvis nødhjælpsindsamlinger eller andre, som jeg ikke venter besøg af.
Bwalya Sørensen, Black Lives Matter

Det har Bwalya Sørensen fået at mærke. Hun er talsperson for Black Lives Matter Denmark, der kæmper mod diskrimination af minoriteter og racisme begået af blandt andet det danske politi og retssystem.

Bwalya Sørensens aktivisme har ført til, at Stram Kurs i 2017 satte hendes navn på partiets valgplakat, som under kommunalvalget blev hængt op rundt omkring i landet for at promovere partiet. Plakaten er en liste over 20 personer, som Stram Kurs vil udvise af Danmark.

Få måneder efter – i april 2018 – stiller Paludan op 50 meter fra Bwalyas hjem og filmer huset, så det nemt kan genkendes og findes. Ifølge Bwalya Sørensen bliver videoen efterfølgende delt på den yderste højrefløjs hjemmesider.

I videoen udtaler Rasmus Paludan blandt andet:

"Det er klart, at der efter 20 år, hvor der ikke har været apartheid, dér er det jo kun blevet dårligere og dårligere for langt de fleste negere i Sydafrika..."

Og fortsætter:

"Når man som Bwalya Sørensen og de fleste negere i Sydafrika ikke er begavede nok til at kunne se, hvordan tingene rent faktisk forholder sig, så er det meget nemmere kun at se i sort/hvid og give skylden til de hvide. Selvfølgelig fordi vi ved, at IQ70-personerne, altså personer fra lav-IQ-befolkningsgrupper, ikke magter at styre en nation, fordi de simpelthen ikke evner det. Deres kognitive funktionsniveau er for lavt til, at de kan styre en nation".

Paludan har mere end 37.000 følgere på YouTube, hvor han har delt over 460 videoer.

Bwalya anmelder videoen til politiet.

– Jeg er rystet over, at han deler filmen og på den måde forsøger at mobilisere den yderste højrefløj til mit hjem, fortæller Bwalya Sørensen, der bor i et rækkehus i en almen boligforening i Albertslund.

Den 5. april i år bliver Paludan dømt for racisme på grundlag af de racistiske udtalelser, han kommer med i videoen. Paludan har anket dommen.

Reaktionen på dommen kommer prompte fra Paludan og Stram Kurs: Samme dag ringer Rasmus Paludan til Bwalya Sørensen. Kort efter dukker han op og optager endnu en film foran Bwalya Sørensens hjem. Denne gang fortæller han også adressen, så hendes hjem er nemt at finde for hans højreekstreme sympatisører.

Politiet ankommer og anbefaler Bwalya Sørensen at finde en alternativ overnatning. Få dage efter får hun udleveret en personlig overfaldsalarm, så hun kan tilkalde politiet hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

"Paludan straffer mig"

Bwalya Sørensen ser en klar sammenhæng mellem hendes aktivisme, hendes holdninger og Paludans chikane af hendes private hjem.

– Der er et helt klart mønster. Hver gang der har været offentlighed omkring min person – eksempelvis da jeg fik ham dømt for racisme, eller da jeg holdt tale ved sjælsmarksdemonstrationen – så er jeg blevet "straffet" med hans enmandshappenings foran mit hjem og ved hærværk og verbale overfald, forklarer Bwalya Sørensen til Arbejderen.

En uge efter at Rasmus Paludan delte videoen, der blev optaget ved hendes hjem, vågner hun med et chok. 

– Jeg blev vækket af et brag på vinduet. Det lød som om, nogen forsøgte at smadre det.

Samme nat bliver hendes hoveddør overhældt med ketchup.

– Jeg fik et chok. Jeg troede, det var blod, siger Bwalya Sørensen og forklarer, at chikanen har haft store konsekvenser.

– Jeg har svært ved at falde i søvn. Jeg bliver bange, når det ringer på døren. Jeg er bange for at åbne for eksempelvis nødhjælpsindsamlinger eller andre, som jeg ikke venter besøg af.

Hun har søgt politiet om at give et polititilhold til Rasmus Paludan, så han ikke nærmer sig hendes hjem, men tilholdet er endnu ikke afgjort.

Beskytter Paludan

I sidste weekend mødte Rasmus Paludan og hans tilhængere igen op ved Bwalya Sørensens hjem.

Da hun forsøger at organisere en moddemonstration, nægter politiet at give hende tilladelse – på trods af at det er hendes hjem, der demonstreres foran. Politiet ville kun lade hende at holde en privat sammenkomst inde i huset – ikke i den fælles have eller andre steder i kvarteret, hvor hun bor.

– Jeg føler mig dybt krænket af, at han får massiv politibeskyttelse til at demonstrere foran mit hjem. Det kan ikke være rigtigt, at hvis man anmelder folk for racisme, så skal de kunne stalke og chikanere med politibeskyttelse, siger Bwalya Sørensen til Arbejderen.

Københavns Vestegns Politi opfordrer Bwalya Sørensen til at sende en klage, hvis der er noget, hun er utilfreds med. Det skriver de i en mail til Arbejderen:

"Såfremt den pågældende finder, at politiet har håndteret en situation forkert, er der mulighed for at indgive en klage herover til politiet".

Mailen fortsætter:

"Når politiet modtager en anmeldelse om demonstration, vurderer vi hver anmeldelse konkret i forhold til sikkerhedsniveau og den aktuelle situation på Vestegnen, herunder i det område, hvor man ønsker at demonstrere. Vi vurderer på den baggrund, hvordan vi bedst kan understøtte forsamlingsfriheden og samtidig sikre den offentlige fred og de berørte personers sikkerhed".

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Rasmus Paludan forfølger sine medborgere.

Strams Kurs-lederen var i årevis ved at drive en jysk familie på sammenbruddets rand. Avisen Danmark har afsløret detaljerne omkring den stalkersag, der resulterede i, at Paludan fik et tilhold på de maksimale fem år.

Ifølge en lang række dokumenter, som avisen er kommet i besiddelse af – blandt andet den konkrete meddelelse om tilholdet til Paludan fra politiet – resulterede flere års systematisk chikane og forfølgelse i, at Københavns Politi 10. januar 2013 via en stævningsmand forkyndte det fem år lange tilhold til Rasmus Paludan. I tilholdet får Paludan forbud mod at opsøge eller kontakte en på det tidspunkt 24-årig mand, som Paludan havde mødt på latinstudierne på Københavns Universitet.

Københavns Politi skriver i tilholdet mod Rasmus Paludan, at der er begrundet mistanke om, at Paludan gennem længere tid har chikaneret den unge mand gennem utallige sms-beskeder og opkald – ifølge Avisen Danmarks oplysninger ofte mellem 20 og 40 opkald om dagen.

Det fremgår i tilholdet, at Paludan løbende har skiftet sim-kort i sin telefon, når han har foretaget de mange opringninger og sms-beskeder, og at indholdet har været krænkende og chikanerende.

Arbejderen har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Rasmus Paludan.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. maj. 2019 - 10:36   20. maj. 2019 - 15:38

Det yderste højre

ml@arbejderen.dk